Leukæmi
Leukæmi eller leukæmi er en kræftsygdom, der rammer hvide blodlegemer og knoglemarven. Når en person har leukæmi, danner kroppen for mange hvide blodlegemer (leukocytter).
Der findes mange former for leukæmi. Leukæmi er en del af en større gruppe af sygdomme, blodkræft (hæmatologiske neoplasmer). Uden behandling kan leukæmi føre til døden inden for uger, måneder eller år. Personens liv afhænger af typen af leukæmi.
I 2000 udviklede omkring 256.000 børn og voksne i verden en form for leukæmi, og 209.000 døde af den. Omkring 90 % af alle leukæmier forekommer hos voksne.
Et billede af knoglemarv fra en patient med leukæmi
Fire hovedtyper af leukæmi
Leukæmi kan være enten akut eller kronisk. Akut leukæmi vokser normalt hurtigt. Kronisk leukæmi vokser langsomt.
Leukæmi kan også ramme to forskellige typer af hvide blodlegemer. Det drejer sig om lymfoide celler og unge granulocytter (som kaldes myelocytter).
Derfor er alle de forskellige former for leukæmi inddelt i fire hovedtyper:
- Akut lymfatisk leukæmi (ALL) er den mest almindelige form for leukæmi. Den er almindelig hos små børn, men kan også forekomme hos ældre mennesker.
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) ses normalt hos personer over 55 år. Børn har næsten aldrig denne sygdom.
- Akut myelogen leukæmi (AML) ses hyppigere hos voksne end hos børn.
- Kronisk myelogen leukæmi (CML) forekommer for det meste hos voksne.
Årsager og risikofaktorer
Årsagerne til de fleste typer leukæmi er ukendte. Generelt har alle kræftformer et sammenbrud i den normale måde, hvorpå celledelingen styres. De forskellige former for leukæmi har højst sandsynligt forskellige årsager. De kendte årsager tegner sig for relativt få tilfælde. De fleste af årsagerne ligger uden for vores kontrol.
Forskerne mener, at nogle ting kan have indflydelse på, om en person udvikler leukæmi:
- Eksponering for ioniserende stråling
- Eksponering for visse kemikalier, f.eks. benzen.
- Visse vira
- Behandling med visse lægemidler, der påvirker cellernes udvikling; f.eks. behandling af en tumor; kemoterapi
- Visse genetiske faktorer.
Virusser, der menes at kunne forårsage leukæmi, omfatter:
- Human immundefektvirus eller HIV
- Human T-lymphotropisk virus
Fanconi-anæmi er også en risikofaktor for udvikling af akut myelogen leukæmi.
Behandling
De fleste tilfælde af leukæmi behandles med mange lægemidler, som normalt kombineres i et kemoterapiprogram. I nogle tilfælde foretages strålebehandlinger eller knoglemarvstransplantationer.
