Sandfluer (Phlebotominae): Biologi, bid og sygdomme som leishmaniasis

Sandfluer (Phlebotominae): biologi, bid og sygdomme som leishmaniasis — symptomer, risici og effektiv forebyggelse mod smitte.

Sandfluer er en gruppe af fluer, hvoraf mange lever af blod og er smittebærere af parasitter. De kaldes fagligt Phlebotominae og omfatter mange arter, der har betydning for både mennesker og dyr som vektorer for infektionssygdomme.

Gruppen er Phlebotominae, en underfamilie af fluer. Parasitsygdomme, der spredes af fluerne, omfatter leishmaniasis, bartonellose og pappataci-feber. I den nye verden spredes leishmaniasis af sandfluer i slægten Lutzomyia. Lutzomyia lever ofte i huler, hvor deres hovedværter er flagermus. I den gamle verden spredes leishmaniasis af sandfluer i slægten Phlebotomus. Disse fluer kan også overføre visse vira (fx Toscana-virus), samt bakterier som dem der forårsager bartonellose.

Udseende og adfærd

Sandfluer er meget små; en kropslængde på omkring 2–4 mm er typisk. De er ofte kraftigt behårede og har lange ben. Vingerne holdes som et tag over kroppen, og fluerne er svage flyvere — de hopper ofte mere end de flyver. Deres små størrelse og stille flugt gør dem svære at opdage.

De fleste arter bider i skumring og om natten (crepuscular/nocturnal), men nogle arter kan også være aktive ved daggry. Kun hunnensuger blod — proteiner og andre næringsstoffer i blodet sætter hunnen i stand til at producere æg; som nævnt kræver hun normalt et blodmåltid for hvert ægklump efter det første.

Livscyklus og levesteder

Hunnerne lægger æggene i fugtig jord eller organisk materiale, fx i rodhuller, sprækker, hulebund, skrald, fugtige revner i bygninger eller i huler, hvor Lutzomyia kan være knyttet til flagermus. Et blodmåltid kan understøtte produktionen af omkring 100 æg.

• Æg: lægges i fugtig, organisk rig jord.
• Larver: flere stadier, lever af organisk materiale og mikroorganismer i jorden.
• Puppe: ikke-spisende stadium før voksne fluer dukker op.

Udviklingstiden fra æg til voksen afhænger af temperatur og fugtighed og kan variere fra et par uger til nogle måneder. Sandfluernes forekomst er ofte knyttet til varme, fugtige områder og steder med rigelig organisk materiale som larverne kan leve af.

Bid og reaktioner

Phlebotomine-hunner, og kun hunner, suger blod fra forskellige pattedyr, krybdyr og fugle. Nogle arter er selektive, mens andre bider enhver egnet vært, de finder. Fluerne bruger deres munddele til at få værten til at bløde og suger derefter det udsivede blod op. Som praktisk talt alle blodsugende parasitter injicerer de biokemiske stoffer, der hæmmer blodkoagulationen, samt nogle, der stimulerer værtens mastceller til at producere histamin; dette udvider kapillærkarrene og fremmer blodgennemstrømningen.

Man mærker ikke altid bidet; det efterlader ofte en lille, rund, rødlig bule, der kan begynde at klø timer til dage senere. Reaktionen varierer fra person til person: nogle får kun lille rød bule, mens andre udvikler større, kløende knuder eller lokale allergiske reaktioner.

Sygdomme som sandfluer kan sprede

De vigtigste sygdomme knyttet til sandfluer er:

• Leishmaniasis: forårsaget af protozoen Leishmania. Sygdommen optræder i flere former:
  • Cutaneous leishmaniasis: hudsår, ofte langsomt helende sår på udsatte hudområder.
  • Mucocutaneous leishmaniasis: påvirker slimhinder i næse og mund og kan føre til vævsdestruktion.
  • Visceral leishmaniasis (kala-azar): systemisk infektion med feber, vægttab, forstørret lever og milt; kan være livstruende uden behandling.
• Bartonellose (fx Carrion’s disease i Andes-området): forårsaget af Bartonella-arter, overført af sandfluer i nogle regioner.
• Pappataci-feber og andre virale infektioner: forårsaget af phlebovirusser, som i nogle tilfælde giver feber og influenzalignende symptomer.

Transmission sker typisk, når en inficeret hunstikker et menneske eller dyr og overfører parasitterne eller vira. For leishmaniasis udvikler protozoerne sig i fluens tarm som promastigoter, og disse overføres ved næste blodmåltid.

Diagnose og behandling

Diagnose kan ske ved mikroskopi af prøve fra sår, kultur eller molekylære metoder (PCR) samt serologi afhængigt af sygdommen. Behandling varierer med sygdom og sværhedsgrad:

• Leishmaniasis: lokale behandlinger til små hudsår, systemisk behandling ved udbredt eller visceral sygdom (antimonforbindelser, amphotericin B, miltefosin og andre afhængigt af region og resistensmønstre).
• Bartonellose og virale infektioner: specifik behandling eller støttende behandling afhængig af årsagen.

Ved mistanke om en alvorlig eller vedvarende infektion efter bid af sandflue bør man søge lægehjælp hurtigt.

Forebyggelse og kontrol

Der findes ingen bredt tilgængelig vaccine mod leishmaniasis. Forebyggelse bygger derfor på at undgå stik og reducere sandfluernes levesteder:

• Personlig beskyttelse: brug af insektafvisende midler (fx DEET eller icaridin), tildækkende tøj, og sov under myggenet imprægneret med pyrethroider (permethrin).
• Boligbeskyttelse: net for vinduer og døre, tætning af revner og sprækker, brug af aircondition eller ventilatorer hvor muligt (sandfluer er dårlige flyvere).
• Miljøkontrol: fjernelse af fugtigt organisk materiale tæt på beboelse (kompost, rodhuller), reduktion af blinde rum hvor fluer kan formere sig, målrettet insektbekæmpelse i højrisikoområder.
• Bekæmpelse af reservoirer: i nogle områder kan kontrol af værtsdyr (fx vilde gnavere, ferale hunde) være relevant for at mindske transmission.

Ved rejser til endemiske områder anbefales det at tage forholdsregler om aftenen og natten, bruge myggenet og repellenter, samt søge lægeråd før og efter rejse ved symptomer.

Epidemiologi og klimaforandringer

Sandfluer findes i mange varme og subtropiske regioner verden over. Ændringer i klima, ændret arealanvendelse og urbanisering kan ændre udbredelsen af både sandfluer og de sygdomme, de spreder, så nye områder kan blive udsatte over tid.

Anbefaling: I områder, hvor sandfluer er almindelige, er det fornuftigt at bruge insektmiddel og beskyttende foranstaltninger og at søge sundhedsfaglig hjælp ved mistanke om infektion efter stik.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er det videnskabelige navn for sandfluer?

Spørgsmål: Hvilke sygdomme spredes af sandfluer?

Sp: I hvilke regioner lever Lutzomyia?

Spørgsmål: Hvordan ernærer sandfluer sig af blod?

Spørgsmål: Hvor mange æg kan et blodmåltid bære?

Spørgsmål: Hvor lægger hunnerne deres æg?

Spørgsmål: Hvad er den typiske kropsstørrelse for en sandflue?

Søg efter bogstav