Lazarus-taxa — når fossiler genopstår: Definition og eksempler
Lazarus-taxa – palæontologisk forklaring, årsager og konkrete eksempler på fossiler, der forsvinder fra optegnelserne og senere genopstår.
I palæontologi er en Lazarus-taxa (taxa i flertal) en taxon, der forsvinder fra en eller flere perioder af den fossile historie, for senere at dukke op igen. Udtrykket henviser til Johannesevangeliet, hvor Jesus hævdes at have oprejst Lazarus fra de døde. Lazarus-taxaer forekommer enten på grund af (lokal) uddøen, som senere genopføres eller som et artefakt fra prøvetagning. De fossile optegnelser er ufuldstændige (kun en meget lille del af organismerne bliver fossiliseret) og indeholder huller, der ikke nødvendigvis skyldes uddøen, især når antallet af individer i et taxon bliver meget lavt.
Begrebet blev udviklet inden for palæontologien, hvor nogle grupper efter en større uddøende begivenhed genopstår efter millioner af år. Den sædvanlige forklaring er, at antallet blev drevet så lavt, at deres chance for at blive fossileret var ekstremt lille. Efterhånden kom de så igen i antal igen.
Årsager til Lazarus-mønstre
Der er flere grunde til, at et taxon kan forsvinde fra de fossile optegnelser og senere dukke op igen:
- Taphonomisk og prøvetagnings-bias: Ikke alle levesteder bevarer fossiler lige godt. Hvis en art overlever i habitater, hvor fossilisation er usandsynlig, kan den være fraværende i geologiske lag, indtil forholdene igen tillader bevarelse eller indsamling.
- Mindsket population og geografisk indskrænkning: Efter en masseuddøen kan restpopulationer være små og lokaliserede (refugier). Små, isolerede bestande har lav sandsynlighed for at blive fossiliseret.
- Rekolonisation eller nydannelse af levesteder: En gruppe kan sprede sig tilbage til områder med god fossilbevarelse, hvilket giver indtryk af en “genopstandelse”.
- Reworking (genindsatte fossiler): Fossiler kan blive eroderet ud af ældre lag og genindlejret i yngre sedimenter. Det kan fejlagtigt fremstå som om taxaen levede senere – sådanne tilfælde kaldes ofte “zombie taxa”.
- Fejltolkning som følge af morfologisk konvergens: Hvis en yngre fossilgruppe ligner en tidligere uddød gruppe, kan man fejlagtigt tro, at den er den samme lineage; denne situation omtales som et “Elvis-taxon”.
Hvordan skelner man Lazarus-taxa fra andre forklaringer?
Palæontologer bruger flere metoder for at afgøre, om en tilsyneladende forsvinden og genoptræden skyldes egentlig overlevelse eller artefakter:
- Stratigrafisk analyse og gap-analyse: Statistiske metoder kan estimere sandsynligheden for, at et fravær skyldes tilfældig taphonomisk bias frem for reelt uddøen.
- Fylogenetiske studier: Kombination af morfologiske data og molekylære klokker (hvor det er muligt) kan vise, om de sene forekomster tilhører samme evolutionære linje eller er resultat af konvergens.
- Kemisk og sedimentologisk kontekst: Undersøgelser af sedimentets alder og oprindelse kan afsløre reworking eller indskud af ældre materiale i yngre lag.
- Udvidet feltarbejde og prøvetagning: Bedre dækning af stratigrafiske sekvenser og nye fossilfund kan udfylde huller i optegnelsen.
Eksempler
- Coelacanth (Latimeria): En klassisk Lazarus-historie. Coelacanther var kendt fra fossiler indtil kridttiden og troet uddøde, indtil et levende individ (Latimeria chalumnae) blev fundet i 1938 ud for Sydafrika. Genfundet illustrerer, hvordan rare dybdevandspopulationer kan undslippe fossiliseringsprocessen i millioner af år.
- Monoplacophorans (fx Neopilina): Inden midten af 1900-tallet var monoplacophorer kendt kun fra fossiler og antaget uddøde siden paleozoikum. I 1952 blev levende repræsentanter fanget på dybhavet, hvilket ændrede forståelsen af gruppens overlevelse.
- Wollemia (Wollemi-pine): Familien blev kendt fra fossile fund, men det levedygtige træ Wollemia nobilis blev først opdaget i 1994 i Australien og omtales ofte som et moderne eksempel på en taxa, der "genopstår" i naturen efter en lang fraværsperiode i den kendte optegnelse.
Relaterede begreber
- Elvis-taxa: Tilfælde hvor en yngre art ligner en ældre, uddød form pga. konvergent udvikling, og derfor fejlagtigt identificeres som samme taxon.
- Zombie taxa: Fossiler, der er genindsatte i yngre sedimenter og skaber falske, sene optrædener.
- Pull of the Recent: Tendens til øget artsrigdom mod nutiden i fossilregisteret, dels fordi nyere lag er bedre bevaret og lettere tilgængelige for indsamling.
Betydning
Forståelsen af Lazarus-taxa er vigtig for at tolke biodiversitet over geologisk tid, tidspunkter for uddøen og genopbygning af evolutionære linjer. De understreger, at fossilregisteret er ufuldstændigt, og at fravær i sig selv ikke nødvendigvis beviser absolut uddøen. Desuden har fundet af taxa, der trods alt overlevede, også moderne betydning: levende “genfundne” arter kan være genetisk sårbare og kræve målrettet bevarelse.
Samlet viser Lazarus-fænomenet, hvordan kombinationen af økologiske forhold, taphonomi, geologi og begrænset prøvetagning kan skabe tilsyneladende forsvinden og senere genoptræden i den fossile optegnelse. Omhyggelig stratigrafisk, morfologisk og molekylær analyse er nødvendig for at skelne mellem virkelige overlevelser og forskellige artefaktforklaringer.
Idéens historie
I 1974 påpegede Batten, at der i materialet fra Nedre Trias manglede slægter og arter, som havde været til stede i Perm, men som dukkede op igen 20 millioner år senere i Mellemtrias. Jablonski opfandt senere udtrykket "Lazarus-takson" for arter og slægter, der forsvinder fra de fossile optegnelser, for senere at dukke op igen, når forholdene bliver normale igen.
Levende eksempler
Der er nogle velkendte eksempler på, at det er sket for nutidens arter.
Nogle velkendte eksempler:
- Man troede, at en komplet klade af lobefinnede fisk, underklassen Coelacanthimorpha, var uddød for 80 millioner år siden. Så blev der fundet en Coelacanth (Latimeria) i 1938.
- Monoplacophora, en klasse af bløddyr, blev anset for at være uddøde i det midterste Devon (~380 millioner år siden), indtil man i 1952 opdagede levende medlemmer i dybt vand ud for Costa Rica.
- Dawn Redwood eller Metasequoia, en slægt af nåletræer, blev først beskrevet som et fossil fra den mesozoiske æra af Shigeru Miki i 1941, men i 1944 blev der fundet en lille bestand i Modaoxi, Kina.
- Mountain Pygmy Possum (Burramys parvus), Australiens eneste virkelig vinterdvale pungdyr, der oprindeligt er kendt fra fossiler, blev opdaget i 1966.
Søpung Latimeria chalumnae.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en Lazarus-taxon?
A: En Lazarus-taxon er en taxon, der forsvinder fra en eller flere perioder i fossilregistret, for så at dukke op igen senere.
Q: Hvad er oprindelsen til udtrykket Lazarus taxon?
A: Udtrykket Lazarus-taxon henviser til Johannesevangeliet, hvor Jesus hævdes at have opvakt Lazarus fra de døde.
Q: Hvorfor opstår Lazarus-taxa?
A: Lazarus-taxa opstår enten på grund af (lokal) uddøen, senere genforsyning eller som en prøveudtagningsartefakt.
Spørgsmål: Hvorfor er fossilerne ufuldkomne?
A: Den fossile fortegnelse er ufuldkommen, fordi kun en meget lille del af organismerne bliver fossiliseret, og den indeholder huller, som ikke nødvendigvis skyldes udryddelse, især når antallet af individer i et taxon bliver meget lavt.
Q: Hvad sker der med nogle grupper i palæontologien efter en større udryddelsesbegivenhed?
A: Efter en større udryddelsesbegivenhed dukker nogle grupper i palæontologien op igen efter millioner af år.
Q: Hvad er den sædvanlige forklaring på, at nogle grupper i palæontologien dukker op igen efter en større udryddelsesbegivenhed?
A: Den sædvanlige forklaring er, at antallet blev drevet så langt ned, at deres chance for fossilisering var ekstremt lav. Derefter blev antallet gradvist genoplivet.
Q: Inden for hvilket område blev begrebet Lazarus-taxon udviklet?
A: Begrebet Lazarus-taxon blev udviklet inden for palæontologi.
Søge