Laktoseintolerans
Laktoseintolerance er, når en person ikke kan fordøje mælk eller mælkeprodukter (f.eks. ost eller yoghurt).
Laktose er et disaccharidsukker (dobbelt sukkermolekyle), som skal opdeles (fordøjes) i to simple sukkerarter (monosaccharider), glukose og galaktose.
Der er brug for et enzym kaldet laktase for at nedbryde det. Personer med laktoseintolerance har ikke dette enzym eller producerer kun små mængder. Derfor er de ikke i stand til at fordøje laktose.
Op til 75 % af alle mennesker på verdensplan begynder at miste evnen til at fordøje laktose, når de bliver voksne. Dette tab af evnen varierer fra 5 % i Nordeuropa til over 71 % på Sicilien og over 90 % i dele af Afrika og Asien. Der findes ingen kur mod laktoseintolerance. Folk er nødt til at ændre deres kost, så den kun indeholder fødevarer med meget lidt laktose. Der findes mange mælkesubstitutter.
Mælk er ikke et fermenteret produkt. Hvis det ikke fordøjes, kan det gære i tyndtarmen, hvilket kan forårsage et problem, der kaldes pseudoallergi. Aminosyrer omdannes til andre stoffer, som kan virke på samme måde som histamin i en ægte allergi.
Laktoseintolerance er ikke det samme som mælkeallergi, som er en immunreaktion på nogle af proteinerne i mælk.
Baby pattedyr drikker mælk
Udvikling af laktase hos mennesker
Normalt drikker spædbørn af pattedyr deres modermælk. Derefter slukkes det gen, der får kroppen til at danne laktase, og ungerne går over til voksenkost. De kan ikke længere fordøje mælk.
Mennesker er noget anderledes end andre pattedyr. Nogle mennesker producerer fortsat laktase, og andre gør det ikke. Det er en form for genetisk polymorfi.
Evnen til at fordøje laktose til voksenalderen ("laktasepersistens") var nyttig for mennesker efter opfindelsen af husdyrbrug. Mennesker holdt dyr, der kunne give mælk.
Jæger-samlerfolk før den neolitiske revolution var for det meste laktoseintolerante. Det samme gælder moderne jæger-samlerfolk.
Genetik
En mutation på kromosom 2 stopper nedlukningen af laktaseproduktionen. Dette gør det muligt for personer med mutationen at fortsætte med at drikke frisk mælk (og spise andre mejeriprodukter) hele livet.
Dette synes at være en nyere tilpasning til mejeriprodukter. Den er opstået i både Nordeuropa og Østafrika hos folk med en historisk pastoral livsstil. Laktasepersistens, der gør det muligt at fortsætte laktosefordøjelsen til voksenalderen, er en dominerende allel, hvilket gør laktoseintolerance til et recessivt træk.
Genetiske undersøgelser tyder på, at de ældste mutationer, der er forbundet med laktaseoverlevelse, først er blevet almindelige i de menneskelige befolkninger inden for de sidste 10.000 år. På grund af dette nævnes laktasepersistens ofte som et eksempel på nyere menneskelig evolution. Da laktasepersistens er genetisk, men husdyrhold et kulturelt træk, er der tale om en genetisk-kulturel koevolution.
Relaterede sider
- Laktase
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er laktoseintolerance?
A: Laktoseintolerance er, når en person ikke kan fordøje mælk eller mælkeprodukter som f.eks. ost eller yoghurt. Det skyldes, at de ikke har det enzym, der hedder laktase, som nedbryder det dobbelte sukkermolekyle laktose til to simple sukkerarter, glukose og galaktose.
Spørgsmål: Hvor almindeligt er det?
A: Det varierer fra 5 % i Nordeuropa til over 71 % på Sicilien og over 90 % i dele af Afrika og Asien.
Spørgsmål: Findes der en kur mod laktoseintolerance?
Svar: Nej, der findes ingen kur mod laktoseintolerance. Disse mennesker skal ændre deres kost til at spise og drikke stoffer med meget lidt laktose. Der findes mange mælkesubstitutter.
Spørgsmål: Er mælkeallergi det samme som laktoseintolerance?
A: Nej, det er ikke det samme. Mælkeallergi er en immunreaktion på nogle af proteinerne i mælk, mens laktoseintolerance opstår, når en person ikke har nok af det enzym, der er nødvendigt for at nedbryde det dobbelte sukkermolekyle laktose til to simple sukkerarter, glukose og galaktose.
Spørgsmål: Hvad sker der, hvis en person med laktoseintolerance drikker mælk?
Svar: Hvis en person med laktoseintolerance drikker mælk, der ikke er blevet fordøjet korrekt, kan det gære i tyndtarmen, hvilket kan forårsage et problem kaldet pseudoallergi, hvor aminosyrer ændres til andre stoffer, som kan virke på samme måde som histamin i en ægte allergi.
Spørgsmål: Fødes alle pattedyr med modermælk?
A: Ja, alle pattedyr starter med at få modermælk, men næsten alle skifter på et tidspunkt til en kost uden mælk - denne proces kalder vi fravænning.
