Lar-gibbon (Hylobates lar) — alt om den hvidhåndede gibbon

Lar-gibbon (Hylobates lar) — alt om den hvidhåndede gibbon: udseende, farver, adfærd, kald, levested i regnskoven og pleje i zoologiske haver. Levetid ca. 25 år.

Lar-gibbon, Hylobates lar, er også kendt som den hvidhåndede gibbon. Det er en primat i Hylobatidae- eller gibbonfamilien. Det er en af de mere kendte gibboner. Den ses ofte i zoologiske haver.

Pelsfarven hos lar gibbon er ikke fastlåst. Den kan variere fra sort og mørkebrun til lysebrune sandfarver. Mange individer har karakteristiske hvide hænder og fødder — deraf det danske navn — samt en lys ring omkring ansigtet. Farvevariationer kan forekomme både mellem underarter og inden for samme familiegruppe, og der er kun begrænset kønsbestemt forskel i farven (dvs. ingen markant seksuel dimorfi i pelsfarve).

Udseende og størrelsesforhold

Størrelse: Lar-gibbonen er en mellemstor gibbon. Kroppens længde (ekskl. arme) ligger typisk i området 45–60 cm, og den har meget lange arme i forhold til kroppen, hvilket gør den særdeles velegnet til svingende bevægelse i trætoppene (brachiation). Vægt: normalt ca. 5–8 kg. Som alle gibboner mangler den hale.

Levested og udbredelse

Lar gibbon lever døgnaktive (de er aktive om dagen). De lever i regnskove og er trælevende. Familiegrupper lever i et fast territorium. De beskytter det mod andre gibboner ved hjælp af deres kald. Generelt findes arten i tropiske og subtropiske skove i Sydøstasien, primært i skovområder på det thailandske halvø og omkringliggende regioner, hvor tæt skov er afgørende for deres bevægelses- og fødemuligheder.

Adfærd og social struktur

Lar-gibboner lever typisk i små familiegrupper bestående af et monogamt par og deres afkom. Parret binder ofte livslangt sammen og indleder om morgenen høje, karakteristiske duetter — samstemmende kald mellem hunk og han — som bruges til at markere territorium og styrke parforholdet. De er særligt kendt for deres smidige brachiation, hvor de «svinger» fra gren til gren med imponerende hastighed og præcision takket være lange arme og kropskontrol.

Kost

Lar-gibbonens kost er overvejende frugtbasseret, men er opportunistisk:

• Frugt (særligt modne frugter) udgør hovedparten af kosten.
• Supplerer med blade, blomster og nogle gange insekter eller smådyr for protein.

Formeringsbiologi

Hunnen føder normalt ét ungt ad gangen. Drægtighedstiden er omkring syv måneder, og ungen bæres af moderen i de første måneder og bliver gradvist mere selvstændig. Ungerne ammes og passes længe; intervaller mellem fødsler er ofte 2–3 år. Ungdommen når seksuel modenhed typisk omkring 6–8 års alderen.

Levetid

I naturen lever lar gibbons omkring 25 år, men i fangenskab kan de ofte blive ældre — typisk op til 30 år eller mere under gode plejevilkår.

Trusler og bevarelse

Lar-gibbonen er påvirket af flere menneskeskabte trusler, primært:

• Ødelæggelse og fragmentering af skov for landbrug, plantager og vejbyggeri.
• Jagt og fangst til lokal kødforbrug eller illegalt kæledyrsmarked.
• Fragmenterede bestande, som mindsker genetisk udveksling og øger sårbarhed.

Bevaringsindsatser omfatter beskyttede naturområder, lovgivning mod fangst og handel, opdræt i zoologiske haver og lokale genudsætningsprojekter. Offentlig oplysning og bevarelse af sammenhængende skovkorridorer er afgørende for arten på længere sigt.

Lar-gibbon i fangenskab

På grund af deres sociale struktur, intelligens og vokale adfærd er lar-gibboner populære i zoologiske haver, hvor de fungerer som ambassadører for skovbevarelse. I fangenskab kræver de rig berigelse, plads til at svinge og social kontakt — helst i familierelationer — for at trives. Avlsprogrammer i samarbejde mellem zoologiske institutioner bidrager til bevarelse og udveksling af vigtige data om artens biologi.

Samlet set er Lar-gibbon (Hylobates lar) en karakteristisk og velkendt gibbonart med stor betydning for skovøkosystemer og bevaringsarbejde i Sydøstasien. Bevarelse af deres levesteder og bekæmpelse af ulovlig handel er afgørende for artens fremtid.

Søg efter bogstav