Abstraktion

Oprindelse

De første symboler på abstrakt tænkning hos mennesker kan spores tilbage til fossile genstande fra Afrika for 50.000-100.000 år siden.

Tænkeproces

I filosofisk terminologi er abstraktion den tankeproces, hvor ideer distanceres fra objekter.

Abstraktion anvender en strategi for forenkling, hvor tidligere konkrete detaljer efterlades tvetydige, vage eller udefinerede; effektiv kommunikation om abstrakte ting kræver således en intuitiv eller fælles oplevelse mellem kommunikatøren og modtageren.

F.eks. kan mange forskellige ting have den røde farve. På samme måde kan mange ting sidde på overflader (som i billede 1 til højre). Egenskaben rødhed og relationen at sidde på er derfor abstraktioner af disse genstande. Specifikt identificerer den konceptuelle diagramgraf 1 kun tre kasser, to ellipser og fire pile (og deres seks etiketter), mens billede 1 viser langt flere billedlige detaljer, med scoringerne af implicitte relationer som implicitte i billedet snarere end med de ni eksplicitte detaljer i grafen.

Graf 1 beskriver nogle eksplicitte relationer mellem objekterne i diagrammet. Pilen mellem agenten og CAT:Elsie er f.eks. et eksempel på en is-a-relation, hvilket også gælder for pilen mellem lokationen og MAT. Pilene mellem gerundium SITTING og substantiverne agent og location udtrykker diagrammets grundlæggende relation; "agent er SITTING på location"; Elsie er et eksempel på CAT.

Selv om beskrivelsen "sidder på" (graf 1) er mere abstrakt end det grafiske billede af en kat, der sidder på en måtte (billede 1), er afgrænsningen af abstrakte ting fra konkrete ting noget tvetydig; denne tvetydighed eller vaghed er karakteristisk for abstraktion. Således kan noget så simpelt som en avis specificeres til seks niveauer, som i Douglas Hofstadters illustration af denne tvetydighed med en progression fra abstrakt til konkret i Gödel, Escher, Bach (1979):

(1) en publikation

(2) en avis

(3) The San Francisco Chronicle

(4) kronikudgaven af 18. maj i Chronicle

(5) mit eksemplar af kronikudgaven af 18. maj af Chronicle

(6) mit eksemplar af den 18. maj-udgave af Chronicle, som det lå, da jeg hentede det første gang (i kontrast til mit eksemplar, som det lå et par dage senere: i min pejs og brændte)

En abstraktion kan således indkapsle hvert af disse detaljeringsniveauer uden tab af generalitet. Men måske vil en detektiv eller filosof/videnskabsmand/ingeniør søge at lære noget om en eller anden ting på stadig dybere detaljeringsniveauer for at løse en forbrydelse eller en gåde.

Kat på måtte (billede 1)


Begrebsdiagram for En kat, der sidder på måtten (diagram 1)

Referencer

Abstraktioner har nogle gange tvetydige referencer; f.eks. kan "lykke" (når det bruges som abstraktion) henvise til lige så mange ting, som der er mennesker og begivenheder eller tilstande, der gør dem lykkelige. På samme måde henviser "arkitektur" ikke kun til udformningen af sikre, funktionelle bygninger, men også til elementer af skabelse og innovation, der sigter mod elegante løsninger på konstruktionsproblemer, til brugen af rummet og til forsøget på at fremkalde en følelsesmæssig reaktion hos bygherrer, ejere, beskuere og brugere af bygningen.

Instantiering

Ting, der ikke eksisterer på et bestemt sted og tidspunkt, betragtes ofte som abstrakte. I modsætning hertil kan forekomster eller medlemmer af en sådan abstrakt ting eksistere på mange forskellige steder og tidspunkter. Disse abstrakte ting siges så at være mangfoldigt instantierede i den forstand, som det er vist ovenfor i billede 1, billede 2 osv.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at definere abstrakte idéer som idéer, der kan instantieres, og at definere abstraktion som en bevægelse i den modsatte retning af instantiering. Hvis man gjorde det, ville begreberne "kat" og "telefon" være abstrakte idéer, da en bestemt kat eller en bestemt telefon på trods af deres forskellige udseende er en instans af begrebet "kat" eller begrebet "telefon". Selv om begreberne "kat" og "telefon" er abstraktioner, er de ikke abstrakte i den forstand, som det er tilfældet med objekterne i figur 1 ovenfor.

Vi kan se på andre grafer, i en udvikling fra kat til pattedyr til dyr, og se, at dyr er mere abstrakt end pattedyr; men på den anden side er pattedyr en sværere idé at udtrykke, i hvert fald i forhold til pungdyr eller monotreme.

Fysiskhed

Et fysisk objekt (en mulig referent for et begreb eller ord) betragtes som konkret (ikke abstrakt), hvis det er et bestemt individ, der befinder sig på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt.

Abstrakte ting defineres nogle gange som ting, der ikke eksisterer i virkeligheden eller kun eksisterer som sanseoplevelser, som f.eks. farven rød. Denne definition lider imidlertid under vanskeligheden ved at afgøre, hvilke ting der er virkelige (dvs. hvilke ting der eksisterer i virkeligheden). Det er f.eks. vanskeligt at blive enige om, hvorvidt begreber som Gud, tallet tre og godhed er virkelige, abstrakte eller begge dele.

En metode til at løse sådanne problemer er at bruge prædikater som en generel betegnelse for, om ting er forskellige reelle, abstrakte, konkrete eller har en bestemt egenskab (f.eks. gode). Spørgsmål om tingenes egenskaber er så sætninger om prædikater, og disse sætninger skal stadig vurderes af undersøgeren. I ovenstående graf 1 kan de grafiske relationer, som f.eks. pilene, der forbinder kasser og ellipser, betegne prædikater. Forskellige abstraktionsniveauer kan angives ved en række af pile, der forbinder kasser eller ellipser i flere rækker, hvor pilene peger fra den ene række til den anden i en række andre grafer, f.eks. graf 2 osv.

Abstraktion brugt i filosofi

Abstraktion i filosofi er den proces (eller, for nogle, den påståede proces) i begrebsdannelse, hvor man genkender et sæt fælles træk hos individer og på dette grundlag danner et begreb om dette træk. Begrebet abstraktion er vigtigt for at forstå nogle filosofiske kontroverser omkring empirisme og problemet med universaler. Det er også for nylig blevet populært inden for formel logik i form af prædikatabstraktion. Et andet filosofisk redskab til diskussion af abstraktion er tankespace.

Ontologisk status

Den måde, hvorpå fysiske objekter som sten og træer har væren, adskiller sig fra den måde, hvorpå egenskaber ved abstrakte begreber eller relationer har væren. F.eks. adskiller den måde, hvorpå de konkrete, bestemte individer, der er afbildet i billede 1, eksisterer, sig fra den måde, hvorpå de begreber, der er afbildet i graf 1, eksisterer. Denne forskel forklarer den ontologiske nytteværdi af ordet "abstrakt". Ordet anvendes på egenskaber og relationer for at markere det faktum, at hvis de eksisterer, eksisterer de ikke i rum eller tid, men at forekomster af dem kan eksistere, potentielt på mange forskellige steder og tidspunkter.

Det er måske forvirrende, at nogle filosofier henviser til troper (forekomster af egenskaber) som abstrakte partikler. F.eks. er den særlige rødme af et bestemt æble et abstrakt bestemt. I lighed med qualia og sumbebekos.

I lingvistik

Hvis et abstrakt begreb som f.eks. "samfund" eller "teknologi" behandles som om det var et konkret objekt, er det en fejltagelse (en fejl). I sprogvidenskaben kan det ske, at abstrakte begreber bruges, som om de var navneord, der betegner konkrete objekter:

1805: "England forventer, at hver mand vil gøre sin pligt"

Dette kaldes metonymi. Det kan udviske forskellen mellem abstrakte og konkrete ting.

Kompression

En abstraktion kan ses som en proces, hvor flere forskellige dataelementer kortlægges til et enkelt abstrakt dataelement baseret på ligheder i dataelementerne, f.eks. kan mange forskellige fysiske katte kortlægges til abstraktionen "CAT". Dette konceptuelle skema understreger den iboende lighed mellem både konstituerende og abstrakte data og undgår dermed problemer, der opstår som følge af sondringen mellem "abstrakte" og "konkrete" data. I denne forstand indebærer abstraktionsprocessen en identifikation af ligheder mellem objekter og en proces, hvor disse objekter forbindes med en abstraktion (som i sig selv er et objekt).

Billede 1 ovenfor illustrerer f.eks. den konkrete relation "Cat sits on Mat".

Der kan derfor konstrueres abstraktionskæder, der bevæger sig fra neurale impulser fra sansning til grundlæggende abstraktioner som f.eks. farve eller form til erfaringsmæssige abstraktioner som f.eks. en bestemt kat til semantiske abstraktioner som f.eks. "ideen" om en KAT til klasser af objekter som f.eks. "pattedyr" og endda kategorier som f.eks. "objekt" i modsætning til "handling".

F.eks. udtrykker graf 1 ovenfor abstraktionen "agent sidder på stedet".

Dette begrebssystem indebærer ingen specifik hierarkisk taksonomi (som f.eks. den nævnte med katte og pattedyr), men kun en gradvis udelukkelse af detaljer.

Abstraktionens neurologi

En nyere metaanalyse tyder på, at det verbale system er mere engageret i abstrakte begreber, mens det perceptuelle system er mere engageret i behandlingen af konkrete begreber. Dette skyldes, at abstrakte begreber forårsager større hjerneaktivitet i den nedre frontale gyrus og den midterste temporale gyrus sammenlignet med konkrete begreber, når konkrete begreber forårsager større aktivitet i den bagerste cingulat, precuneus, fusiform gyrus og parahippocampal gyrus.

Andre undersøgelser af den menneskelige hjerne tyder på, at venstre og højre hjernehalvdel er forskellige i deres håndtering af abstraktion. En metaanalyse af menneskelige hjernelæsioner har f.eks. vist, at venstre hjernehalvdel er forudindtaget i forbindelse med brug af værktøj.

Abstraktion i kunsten

Typisk bruges abstraktion i kunsten som et synonym for abstrakt kunst i almindelighed. Strengt taget henviser det til kunst, der ikke beskæftiger sig med den bogstavelige gengivelse af ting fra den synlige verden - det kan dog også henvise til en genstand eller et billede, der er blevet destilleret fra den virkelige verden, eller et andet kunstværk. Kunstværker, der omformer den naturlige verden i udtryksøjemed, kaldes abstrakt; kunstværker, der stammer fra, men ikke efterligner et genkendeligt emne, kaldes ikkeobjektiv abstraktion. I det 20. århundrede faldt tendensen til abstraktion sammen med fremskridt inden for videnskab, teknologi og ændringer i bylivet og afspejlede i sidste ende en interesse for psykoanalytisk teori. Senere blev abstraktion manifesteret i mere rent formelle termer som f.eks. farve, frigjort fra objektiv kontekst og en reduktion af formen til grundlæggende geometriske mønstre.

I musik kan udtrykket abstraktion bruges til at beskrive improvisatoriske tilgange til fortolkning og kan undertiden indikere, at man opgiver tonaliteten. Atonal musik har ingen toneart og er karakteriseret ved udforskning af interne numeriske relationer.

Abstraktion i psykologi

Carl Jungs definition af abstraktion udvidede sit anvendelsesområde ud over tankeprocessen til at omfatte præcis fire gensidigt udelukkende, modsatrettede komplementære psykologiske funktioner: sansning, intuition, følelse og tænkning. Sammen udgør de en strukturel helhed af den differentierende abstraktionsproces. Abstraktion opererer i en af disse modsatrettede funktioner, når den udelukker den samtidige indflydelse fra de andre funktioner og andre irrelevante faktorer, såsom følelser. Abstraktion kræver selektiv brug af denne strukturelle opdeling af evner i psyken. Det modsatte af abstraktion er konkretisme. Abstraktion er en af Jungs 57 definitioner i kapitel XI i Psykologiske typer.

Der findes en abstrakt tænkning, ligesom der findes abstrakte følelser, fornemmelser og intuition. Abstrakt tænkning fremhæver de rationelle, logiske kvaliteter ... Den abstrakte følelse gør det samme med ... sine følelsesværdier. ... Jeg sætter abstrakte følelser på samme niveau som abstrakte tanker. ... Abstrakt følelse ville være æstetisk i modsætning til sanselig følelse, og abstrakt intuition ville være symbolsk i modsætning til fantastisk intuition. (Jung, [1921] (1971):par. 678).

Abstraktion inden for datalogi

Dataloger bruger abstraktion til at forstå og løse problemer, f.eks. organisering af data, der skal gemmes i en database.

Abstraktion i matematikken

Abstraktion i matematik er processen med at udtrække den underliggende essens af et matematisk begreb, fjerne enhver afhængighed af virkelige objekter, som det oprindeligt kunne have været forbundet med, og generalisere det, så det har bredere anvendelsesmuligheder eller passer til andre abstrakte beskrivelser af tilsvarende fænomener.

Fordelene ved abstraktion i matematikken er:

• den afslører dybe forbindelser mellem forskellige områder af matematikken
• kendte resultater på et område kan give anledning til formodninger på et beslægtet område
• teknikker og metoder fra et område kan anvendes til at bevise resultater på et beslægtet område

Den største ulempe ved abstraktion er, at meget abstrakte begreber er vanskeligere at lære og kræver en vis grad af matematisk modenhed og erfaring, før man kan tilegne sig dem.

Relaterede sider

• Abstrakt kunst
• Ontologi
• Platonisk realisme