Prædikat i grammatik: Hvad er det? Typer og eksempler
Lær hvad prædikat er, dets typer (udsagnsord, objekter, prædikativ) og klare eksempler — forstå sætningsstruktur og forskelle mellem NP‑VP og afhængighedsgrammatik.
Prædikatet er i traditionel grammatik den anden del af en sætning, hvor den første del er subjektet. Et prædikat supplerer en idé om subjektet, f.eks. hvad det gør, eller hvordan det er. Prædikatet kan bestå af ét enkelt udsagnsord (verbum) eller af et verbum plus en række objekter, præpositionsled eller tillægsord, som tilsammen udgør sætningsens handling eller beskrivelse.
Typer af prædikat og eksempler
Nedenfor er almindelige varianter af prædikat, hver med et eksempel og en kort forklaring:
- Verbalprædikat (kun udsagnsord)
Hun danser. - prædikat bestående af udsagnsord alene
Her består prædikatet kun af verbet "danser" og fortæller, hvad subjektet gør.
- Verbalprædikat + direkte objekt (akkusativobjekt)
Ben læser i bogen. - udsagnsord + direkte objekt/præpositionsled
I sætningen angiver "læser" handlingen, og "i bogen" præciserer genstanden eller omstændigheden for handlingen. Bemærk: hvis genstanden står uden præposition, kaldes den direkte objekt (akkusativobjekt).
- Verbalprædikat + indirekte objekt + direkte objekt
Bens mor, Felicity, gav mig en gave. - udsagnsord + indirekte objekt (dativ) + direkte objekt (akkusativ)
Her er "gav" prædikatets kerne; "mig" er det indirekte objekt (modtageren) og "en gave" er det direkte objekt (tingen, der gives).
- Verbalprædikat + præpositionsobjekt
Hun lyttede til radioen. - udsagnsord + præpositionsforbindelse som objekt/præpositionsobjekt
Nogle verber kombineres med bestemte præpositioner, og hele præpositionsforbindelsen fungerer som objekt eller komplement til verbet.
- Verbalprædikat + objekt + prædikativt substantiv (objektprædikativ)
De valgte ham til præsident. - udsagnsord + objekt + prædikativ (objektprædikativ)
"Ham" er objektet, og "til præsident" er et prædikativ, der siger, hvilken rolle objektet blev valgt til. Denne type kaldes ofte objektprædikativ eller prædikativt substantiv.
- Verbalprædikat + objekt + tillægsprædikat
Hun mødte ham i parken. - udsagnsord + objekt + adverbial/tillægsprædikat
"I parken" er her et tillægsprædikat (et adverbialt led), der angiver omstændigheden for handlingen (sted).
- Kopulaprædikat (kopulaverbum + prædikativ)
Hun er i parken. - kopulaverbum + præpositionsforbindelse som prædikativ (sted)
Ved kopulaverber som "er", "bliver", "virker" knytter det følgende led (prædikativet) en egenskab eller tilstand til subjektet. Prædikativet kan være adjektivalt ("hun er træt"), nominalt ("han er lærer") eller en præpositionsforbindelse ("hun er i parken").
Begrebsafklaring: prædikat vs. prædikativ
Det er vigtigt at skelne mellem:
- Prædikat (sætningsdel): hele den del af sætningen, der ikke er subjektet — normalt verbet plus tilhørende led (objekter, adverbialer osv.).
- Prædikativ (komplement): et led, som knytter en egenskab, rolle eller status til subjektet eller objektet (fx "lærer" i "han er lærer" eller "til præsident" i "de valgte ham til præsident").
Struktur og alternative teorier
Ofte illustreres sætningens opdeling i subjekt (NP = nominalfrase) og prædikat (VP = verbfrase), som i billedet nedenfor, hvor subjektet er vist med grønt og prædikatet med blåt.
Der findes dog også andre teorier om sætningsstruktur. En fremtrædende alternativ tilgang er afhængighedsstrukturgrammatik, som sætter det finitte verbum (det bøjede verbum) som sætningsstrukturens rod og afviser den binære NP–VP-opdeling. Her ses relationerne mellem ord primært som afhængigheder (hvem afhænger af hvem), og verbet fungerer ofte som central orienteringspunkt i analysen.
Praktiske noter
- Når du analyserer en sætning, start med at finde subjektet og det finitte verbum — resten hører typisk til prædikatet.
- Skil mellem objekt (direkte/indirekte), adverbialer (tids-, sted-, mådeled) og prædikativ; de opfylder forskellige syntaktiske roller.
- Terminologien kan variere mellem traditionel skolegrammatik og moderne lingvistiske teorier; derfor er det godt at være opmærksom på definitionsforskelle.
Prædikatet er altså centralt for at forstå, hvad der sker i en sætning, hvilke handlinger eller tilstande der beskrives, og hvilke led der udfylder hvilke roller i forhold til subjektet og handlingen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er prædikatet i traditionel grammatik?
A: Prædikatet i traditionel grammatik er den anden del af en sætning, hvor den første er subjektet.
Q: Hvad gør et prædikat?
A: Et prædikat fuldender en idé om subjektet, f.eks. hvad det gør, eller hvordan det er.
Q: Kan et prædikat kun bestå af et verbum?
A: Ja, et prædikat kan bestå af kun et verbum, som f.eks. i sætningen "Hun danser."
Q: Hvad er et verbum + direkte objekt-prædikat?
A: Et verbum + direkte objektsprædikat er, når verbet efterfølges af et direkte objekt, som i sætningen "Ben læser bogen."
Q: Hvad er et verbum + præpositionsobjektprædikat?
A: Et verbum + præpositionsobjekt-prædikat er, når verbet efterfølges af et præpositionsobjekt, som i sætningen "Hun lyttede til radioen."
Q: Hvad fortæller prædikatet om subjektet?
A: Prædikatet giver information om subjektet.
Q: Hvad er forskellen mellem traditionel grammatik og grammatik med afhængighedsstruktur?
A: Traditionel grammatik betragter prædikatet som anden del af en sætning, mens dependensstrukturgrammatik betragter det finitte verbum som roden til al sætningsstruktur og afviser den binære NP-VP-opdeling.
Søge