Aristarchos fra Samos — græsk astronom bag den første heliocentriske model
Aristarchos fra Samos — græsk astronom, der først foreslog en heliocentrisk model med Solen i centrum; banebrydende idé der udfordrede antikkens kosmologi.
Aristarchos fra Samos (ca. 310 f.Kr. – ca. 230 f.Kr.) var en gammel græsk astronom og matematiker. Han er især kendt for at have fremsat den første bevarende model, der placerede Solen i centrum af det kendte univers med Jorden i kredsløb omkring den (se Solsystemet). Dette gør ham til en vigtig forløber for senere heliocentriske teorier.
Liv og bevarte arbejder
Der kendes kun få sikre biografiske oplysninger om Aristarchos. Meget af det, vi ved, fremgår gennem senere forfattere, blandt andre Archimedes, som i sit værk The Sand-Reckoner omtaler Aristarchos’ idé om en central sol. Selv om flere af hans skrifter er gået tabt, er hans værk Om Solens og Månens størrelser og afstande bevaret i oversættelser og citeres ofte som et eksempel på hans metodiske brug af geometri til astronomiske målinger.
Den heliocentriske model
Aristarchos var påvirket af tankegangen hos filosoffen Philolaus, men hvor Philolaus postulerede en mystisk "central ild", identificerede Aristarchos denne centrale genstand med Solen. Han foreslog, at de andre planeter kredsede om Solen og placerede dem i den rigtige rækkefølge efter afstand (Merkur, Venus, Jorden med Månen, Mars, Jupiter, Saturn). Hans fremstilling var matematisk og geometrisk funderet snarere end mytisk.
Et vigtigt aspekt af hans argumentation var observationer og beregninger af størrelser og afstande: ved at analysere vinkler ved halvmåne og måneformørkelser forsøgte han at bestemme forholdet mellem Solens, Månens og Jordens afstande og størrelser. Ud fra sine beregninger konkluderede han, at Solen var langt større end Jorden — en kendsgerning, der logisk pegede på, at den største genstand burde være centrum for bevægelsen.
Modtagelse og eftermæle
På Aristarchos’ tid og i de følgende århundreder vandt hans model ikke bred tilslutning. Dominante naturfilosofiske skoler som Aristoteles' og senere astronomiske systemer som Ptolemæus' geocentriske modeller var både mere i overensstemmelse med samtidens fysik og bedre til at beskrive synlige planetbevægelser uden komplekse beregninger. Et praktisk problem for Aristarchos’ teori var manglen på observeret stjerneparallakse: hvis Jorden bevægede sig, burde stjernene skifte position relativt hinanden — men dette kunne man ikke påvise med samtidens instrumenter, hvilket gjorde ideen mindre troværdig for samtidige videnskabsfolk.
Alligevel blev Aristarchos betragtet som en nyskabende tænker i den videnskabelige tradition. Hans idé om et solcentreret system blev i renæssancen genoplivet og populært gjort af Nicolaus Kopernikus, som anerkendte de historiske forgængere. I moderne tid ses Aristarchos som en afgørende tidlig forløber for den heliocentriske kosmologi.
Betydning for astronomi og metode
- Metodisk: Aristarchos’ brug af geometri og målbare observationer til at udlede store astronomiske størrelsesforhold viser en videnskabelig tilgang, der adskiller sig fra rent filosofiske forklaringer.
- Konceptuelt: Ved at foreslå, at Jorden ikke er universets centrum, udfordrede han grundlæggende antagelser og lagde tidligt fundament for den moderne forståelse af planetarisk bevægelse.
- Historisk: Selvom hans model ikke blev accepteret i oldtiden, har hans arbejde haft stor symbolsk værdi som et tidligt eksempel på heliocentrisme.
Samlet står Aristarchos som en af de mest bemærkelsesværdige astronomer fra antikken: en matematisk tænkende forsker, hvis observationer og teoretiske mod til dels forudgreb den senere videnskabelige revolution.
Personlige oplysninger
Hans navn er Ἀρίσταρχος med græske bogstaver, hvilket translittereres til Aristarchos. Han blev født på øen Samos i det østlige Ægæiske Hav.
Heliocentrisme
Heliocentrisme er ideen om, at solen er i centrum. Selv om den originale tekst er gået tabt, er der en henvisning i Archimedes' bog The Sand Reckoner, som beskriver et andet værk af Aristarchos, hvori han fremfører den heliocentriske model som en alternativ hypotese. Archimedes skrev:
Du (kong Gelon) er klar over, at "universet" er den betegnelse, som de fleste astronomer giver til den kugle, hvis centrum er Jordens centrum, mens dens radius er lig med den lige linje mellem Solens centrum og Jordens centrum. Dette er den almindelige beskrivelse, som du har hørt fra astronomer. Men Aristarchus har udgivet en bog, der består af visse hypoteser, hvori det viser sig, som følge af de opstillede antagelser, at universet er mange gange større end det netop nævnte "univers". Hans hypoteser er, at de faste stjerner og Solen forbliver ubevægelige, at Jorden drejer rundt om Solen på omkredsen af en cirkel, idet Solen ligger i midten af gulvet, og at kuglen af de faste stjerner, der befinder sig omkring samme centrum som Solen, er så stor, at den cirkel, hvori han antager, at Jorden drejer rundt, står i et sådant forhold til afstanden til de faste stjerner, som kuglens centrum står i forhold til dens overflade.
- Sandreklameren
Aristarchus troede altså, at stjernerne var meget langt væk, hvilket er et vigtigt skridt. Derfor var der ingen observerbar parallakse, dvs. en bevægelse af stjernerne i forhold til hinanden, mens Jorden bevæger sig rundt om Solen. Stjernerne er meget længere væk, end man generelt antog i oldtiden, og den lillebitte mængde af stjernernes parallakse kan kun påvises med teleskoper.
Den gamle geocentriske model forklarede planetarisk parallakse og blev antaget at være årsagen til, at der ikke blev observeret stjernernes parallakse. Afvisning af det heliocentriske synspunkt var almindeligt, som det fremgår af følgende passage fra Plutarch (Om det tilsyneladende ansigt i Månens bane):
Cleanthes [en samtidig med Aristarchos og leder af stoikerne] mente, at det var grækernes pligt at anklage Aristarchos for ugudelighed for at have sat universets hjerte i bevægelse ... ved at antage, at himlen forbliver i hvile og jorden drejer rundt i en skrå cirkel, mens den samtidig roterer om sin egen akse.
- Tassoul, Kortfattet historie om sol- og stjernefysik
Den eneste anden astronom fra antikken, som er kendt ved navn, og som er kendt for at have støttet Aristarchos' heliocentriske model, var Seleukos, en hellenistisk astronom, som levede et århundrede efter Aristarchos.
Den heliocentriske teori blev genoplivet med succes næsten 1800 år senere af Kopernikus, hvorefter Johannes Kepler og Isaac Newton gav den teoretiske forklaring baseret på fysikkens love, nemlig Keplers love for planeternes bevægelse og Newtons love om tyngdekrafts tiltrækning og dynamik.
Præcession
Vatikanbiblioteket har bevaret to gamle manuskripter med skøn over årets længde. Den eneste antikke videnskabsmand, der er nævnt for to forskellige værdier, er Aristarchus. Begge ligger tæt på de værdier, der senere blev anvendt af Hipparchus og Ptolemæus, og den angivne præcession er næsten præcist 1 grad pr. århundrede, en værdi, der er for lav. Præcession på 1 grad pr. århundrede blev anvendt af alle senere astronomer indtil araberne. Den korrekte værdi på Aristarchus' tid var ca. 1,38 grader pr. århundrede.
Aristarchos' beregninger fra det 3. århundrede f.Kr. af de relative størrelser af (fra venstre) Solen, Jorden og Månen, fra en græsk kopi fra det 10. århundrede e.Kr.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Aristarchus af Samos?
A: Aristarchos var en gammel græsk astronom og matematiker.
Q: Hvad var Aristarchus' model af universet?
A: Aristarchos' model af universet placerede solen i centrum, mens jorden drejede rundt om den.
Q: Hvordan blev Aristarchus påvirket i sit arbejde?
A: Aristarchos blev påvirket af en anden filosof og matematiker ved navn Philolaus af Croton.
Q: Hvad identificerede Aristarchus som den "centrale ild"?
A: Aristarchos identificerede den "centrale ild" med solen.
Q: I hvilken rækkefølge placerede Aristarchus planeterne omkring solen?
A: Aristarchos placerede planeterne i deres korrekte rækkefølge i forhold til afstanden omkring Solen.
Q: Hvordan blev Aristarchus' ideer modtaget af andre på den tid?
A: Aristarchos' astronomiske ideer blev ofte afvist til fordel for Aristoteles' og Ptolemæus' geocentriske teorier.
Q: Hvad var Aristarchus' omtrentlige levetid?
A: Aristarchos levede fra omkring 310 f.Kr. til omkring 230 f.Kr.
Søge