Husstandsindkomsten i USA er et almindeligt anvendt mål for den private indkomst på husstandsniveau og bruges både af amerikanske myndigheder og private institutioner. Ved opgørelsen kombineres før-skat pengeindtægter fra alle husstandsmedlemmer over en given alder (ofte over 15 år). De fleste indtægter stammer fra lønninger (før skattefradrag), men også andre former for pengeindkomst medregnes, f.eks.:

  • arbejdsløshedsunderstøttelse,
  • invaliditetsydelser,
  • pensioner og sociale ydelser,
  • børnebidrag, kapitalindkomst m.v.

Husstandens medlemmer behøver ikke at være i familie med husstandens indehaver for at deres indkomst indgår. Fordelen ved at bruge husstandsindkomst er, at husstande ofte deler økonomiske ressourcer og dermed har en fælles økonomisk skæbne. En væsentlig ulempe er dog, at husstandsstørrelse normalt ikke korrigeres for (medmindre man anvender ækvivaleret indkomst), så en høj husstandsindkomst kan dække over mange personer og dermed give et skævt billede af levestandarden pr. person.

Måling og definitioner

US Census Bureau og andre statistikmyndigheder registrerer samlet bruttoindkomst i husstanden. Begrebet kan variere lidt mellem kilder med hensyn til:

  • aldersgrænsen for indkomstmodtagere (fx 15+ eller 16+ år),
  • om visse overførselsindkomster medregnes eller ej,
  • om indkomst korrigeres for husholdningsstørrelse (ækvivalering) eller pr. capita.

Median, kvintiler og fordeling (eksempler fra 2003–2005)

Ifølge data fra starten af 2000'erne (eksempelvis 2003–2005) var niveauerne som følger:

  • I 2005 fastsatte US Census Bureau den årlige medianhusstandsindkomst til 46.326 USD.
  • Til sammenligning var Canadas medianhusstandsindkomst omkring 41.510 USD (USD) i år 2000 (kilde).
  • Medianindkomsten pr. husstandsmedlem (inklusive alle over 14 år) blev i 2003 opgivet til 23.535 USD.
  • I 2005 var der cirka 113.146.000 husstande i USA.
  • 17,23 % af husstandene havde en årlig indkomst over 100.000 USD, mens omkring 12,7 % lå under den føderale fattigdomsgrænse. De nederste 20 % tjente mindre end 19.178 USD.

Indkomstfordelingen er skæv: de øverste få procent ejer en uforholdsmæssig stor andel af den samlede indkomst (eksempelvis tjente de øverste 6,37 % omkring en tredjedel af indkomsterne i denne periode). Samtidig udgjorde husholdninger med øvre middelindkomster en betydelig, om end faldende, andel af arbejdsindkomsten.

Kvintiler og antal indkomstmodtagere

Fordelingen efter kvintiler viste også forskelle i antal indkomstmodtagere pr. husstand:

  • Husholdninger i den øverste kvintil (fx indkomster over ~91.705 USD i de nævnte data) havde ofte flere indkomstmodtagere—77 % i denne gruppe havde to indkomstmodtagere.
  • Midterkvintilen havde typisk én indkomstmodtager pr. husstand og indkomster i intervallet ca. 36.000–57.657 USD.
  • De laveste kvintiler havde færre indkomstmodtagere, og blandt den laveste kvintil var arbejdsløsheden så høj, at medianen for antal indkomstmodtagere blev opgjort til nul for denne gruppe.

Historisk udvikling og købekraft

Medianhusstandsindkomsten er steget markant i nominelle tal gennem 1990'erne og 2000'erne. I forhold til 1990 steg medianen med omkring 44 % i nominelle dollar (1990: 30.056 USD; svarende til ca. 44.603 USD i 2003-dollars, ifølge de nævnte opgørelser). Når man korrigerer for inflation (reel stigning), er gevinsten dog betydeligt mindre.

Stigningen i husstandsindkomst skyldes i høj grad flere husstande med to eller flere indkomstmodtagere. Selvom personlig indkomst for enkeltpersoner i perioder har været relativt stagnerende, har en højere andel af husholdninger med flere indkomsttagere bidraget til, at husstandsindkomsten som helhed steg. Perioden 1999–2004 viste en vis stagnation, med en svag stigning efter 2004.

Regional, demografisk og strukturel variation

Husstandsindkomst varierer betydeligt efter:

  • geografi (stater og byområder vs. landdistrikter),
  • uddannelsesniveau og beskæftigelsessektor,
  • race/etnicitet og alderssammensætning i husstanden,
  • familieform (par med børn, enlige forsørgere, enlige voksne m.v.).

Disse faktorer påvirker både medianniveauet og hvor stor en andel af befolkningen der befinder sig i de forskellige indkomstkvintiler.

Begrænsninger ved at bruge husstandsindkomst

Vær opmærksom på følgende begrænsninger:

  • Ikke-justeret for husstandsstørrelse: en høj husstandsindkomst dækker ikke nødvendigvis en høj levestandard pr. person.
  • Bruttoindkomst (før skat) tager ikke direkte højde for skattemæssige byrder eller sociale ydelser efter skat.
  • Engangsindtægter eller kortvarige overførsler kan påvirke målingen i et enkelt år uden at afspejle varig levestandard.

Alternative mål og hvordan statistikker bruges

For at få et mere retvisende billede kan man bruge:

  • Ækvivaleret husstandsindkomst (korrigeret for antal og sammensætning af husstandsmedlemmer),
  • Medianindkomst pr. person eller per capita,
  • Indkomst efter skat og forbrug som mål for levestandard,
  • fattigdomsstatistikker (fx den føderale fattigdomsgrænse) for at vurdere økonomisk sårbarhed.

Myndigheder, forskere og medier bruger husstandsindkomst til at vurdere økonomisk trivsel, planlægge socialpolitik og analysere ulighed. For konkrete, opdaterede tal henvises normalt til US Census Bureau og andre officielle statistikkilder.

Vigtige pointer:

  • Husstandsindkomst måler samlet før-skat indkomst i en husstand og inkluderer flere indkomsttyper.
  • Medianhusstandsindkomst er et mere robust centralmål end gennemsnit, når fordelingen er skæv.
  • Stigninger i husstandsindkomsten kan skyldes flere indkomstmodtagere frem for højere indkomst pr. person.
  • For at sammenligne levestandard bør man bruge indkomstmålinger, der tager højde for husstandsstørrelse og inflation.