Husstandsindkomsten i USA

Indkomstfordeling

KILDE: US Census Bureau, 2005

Quintiler, husstandstype og boligejerskab

Husholdningerne opdeles ofte i kvintiler efter deres bruttoindkomst. Hver kvintil repræsenterer 20 %, eller en femtedel, af befolkningen.

Husstandstypen er stærkt korreleret med husstandsindkomsten. Ægtepar er uforholdsmæssigt repræsenteret i de to øverste kvintiler sammenlignet med den generelle husstandspopulation. Krydsreferencer viser, at dette sandsynligvis skyldes, at der er flere indkomstmodtagere i disse familier. Ikke-familiehusholdninger (enkeltpersoner) er uforholdsmæssigt repræsenteret i de to nederste kvintiler. Husholdninger med enlige mænd som overhoveder findes uforholdsmæssigt mange i de tre midterste femtedele; enlige kvinder er overhoveder for husholdninger, der er koncentreret i de tre nederste femtedele.

De husstande med de højeste indkomster har næsten ti gange så stor sandsynlighed for at eje deres bolig frem for at leje den, men i den laveste kvintil er forholdet mellem ejere og lejere næsten en til en.

New York Times har brugt kvintiler til at definere klasse. Den har tildelt kvintilerne fra lavest til højest som underklasse, lavere middelklasse, middelklasse, øvre middelklasse og overklasse.

KILDE: US Census Bureau, 2004

Løb

På trods af de store fremskridt, der er gjort for at få minoriteterne ud af fattigdommen, og på trods af at mange afroamerikanere og latinamerikanere er kommet ind i middelklassen, er der stadig en ujævn racefordeling mellem grupperne. Mens hvide, der ikke var af latinamerikansk afstamning, udgjorde ca. 75,1 % af alle personer i 2000, blev 87,93 % af alle husstande i de øverste 5 % ledet af en person, der udelukkende identificerede sig som hvid. Kun 4,75 % af alle husstande i top 5 % blev ledet af en person, der identificerede sig selv som værende latinamerikansk eller latinamerikansk uanset race, mod 12,5 % af de personer, der identificerede sig selv som latinamerikanske eller latinamerikanske i den generelle befolkning. Samlet set blev 86,01 % af alle husstande i de to øverste kvintiler med en indkomst i den øvre mellemklasse på over 55 331 USD ledet af en husstandsleder, der identificerede sig selv som hvid alene, mens kun 7,21 % blev ledet af en person, der identificerede sig selv som latinamerikaner, og 7,37 % af en person, der identificerede sig selv som afroamerikaner eller sort. Samlet set var husstande, der blev ledet af latinamerikanere og afroamerikanere eller sorte, underrepræsenteret i de to øverste kvintiler og overrepræsenteret i de to nederste kvintiler. Husholdninger, der ledes af personer, der udelukkende identificerede sig som asiater, var derimod overrepræsenteret i de to øverste kvintiler. I de øverste fem procent var andelen af asiater næsten dobbelt så høj som andelen af asiater i den generelle befolkning. Europæisk-amerikanere var relativt ligeligt fordelt på alle kvintiler, idet de kun var underrepræsenteret i den laveste kvintil og lidt overrepræsenteret i den øverste kvintil og de øverste fem procent.

KILDE: US Census Bureau, 2004

Uddannelse og køn

Husstandsindkomsten og indkomsten pr. indbygger i USA stiger betydeligt i takt med, at uddannelsesniveauet stiger. I 2005 forventes kandidater med en Master's in Business Administration (MBA), som accepterede jobtilbud, at tjene en grundløn på 88.626 dollars. De forventes også at modtage "...[en] gennemsnitlig bonus på 17 428 dollars ved underskrivelsen af en kontrakt." Ifølge US Census Bureau havde personer med en doktorgrad i USA en gennemsnitsindkomst på ca. 81.400 dollars. Gennemsnittet for en videregående grad var 72.824 dollars med mænd på gennemsnitligt 90.761 dollars og kvinder på gennemsnitligt 50.756 dollars årligt. Helårsansatte fuldtidsansatte med en professionsbacheloruddannelse havde en gennemsnitlig indkomst på 109 600 dollars, mens de med en kandidatgrad havde en gennemsnitlig indkomst på 62 300 dollars. Samlet set "...[en] gennemsnitsindkomst varierede fra 18 900 USD for unge, der ikke havde afsluttet deres skolegang, til 25 900 USD for dem, der havde afsluttet deres skolegang, 45 400 USD for dem, der havde afsluttet en universitetsuddannelse, og 99 300 USD for arbejdstagere med en professionsuddannelse (M.D., D.O., J.D., D.D.S., eller D.V.M.).

I betragtning af at uddannelse i høj grad øger den enkeltes indtjeningspotentiale, bør det ikke komme som nogen overraskelse, at personer med en akademisk grad har en gennemsnitlig indkomst pr. indbygger, der overstiger medianindkomsten for husholdningsfamilier med ægtepar i den almindelige befolkning (63.813 USD). Højere uddannelsesniveau bidrog dog ikke til at lukke indkomstkløften mellem kønnene, da livstidsindkomsten for en mand med en professionsuddannelse var ca. 40 % (39,59 %) højere end for en kvinde med en professionsuddannelse. Forskellen i livstidsindkomst mellem mænd og kvinder var mindst for personer med en associeret uddannelse, idet mænds livstidsindkomst var 27,77 % højere end kvinders. Selv om uddannelsesniveauet ikke bidrog til at mindske indkomstforskellene mellem mænd og kvinder, øgede det indtjeningspotentialet for personer af begge køn og gjorde det i høj grad muligt for mange husstande med en eller flere personer med en akademisk grad at komme ind i den øverste indkomstkvintil.

Husstandsindkomsten steg også betydeligt med husstandens uddannelsesniveau. US Census Bureau offentliggør oplysninger om uddannelsesniveau og indkomst for alle husstande med en husholderske på 25 år eller derover. Den største indkomstforskel var mellem dem med en vis universitetsuddannelse og dem, der havde en bachelorgrad, idet sidstnævnte tjente 23 874 USD mere. Indkomsten steg også betydeligt med stigende postgymnasial uddannelse. Mens medianhusstandsindkomsten for en husstand med en husstand med en associate degree var 51 970 USD, var medianhusstandsindkomsten for dem med en bachelorgrad eller højere 73 446 USD. De med en doktorgrad havde den næsthøjeste medianhusstand med en median på 96 830 USD; 18 289 USD mere end for husstande med en kandidatgrad, men 3 170 USD lavere end medianen for husstande med en husstand med en faglært med en faglært grad.

KILDE: US Census Bureau, 2003

Ændringen i medianen for personlige og husholdninger siden 1991 varierede også meget med uddannelsesniveauet. Mens både den samlede medianindkomst for personer og husholdninger er steget siden 1991, er denne stigning ikke sket på alle uddannelsesniveauer. Den samlede indkomst steg i løbet af 1990'erne og nåede sit højdepunkt i 1999, men har været faldende siden da. I 1991 var medianhusstandsindkomsten i USA 40 873 USD i 2003-dollars, mens medianhusstandsindkomsten i 2003 var 45 016 USD. I 1999 var medianhusstandsindkomsten imidlertid 46 236 USD, hvilket er 2,7 % højere end i dag. Selv om denne tendens gjaldt for alle uddannelsesniveauer, blev omfanget af de koriniske fald i indkomsten i høj grad påvirket af uddannelsesniveauet. Samlet set er medianhusstandsindkomsten og den personlige indkomst faldet for personer med mere end en 9. klasse, men mindre end en fireårig universitetsuddannelse siden 1991. Med andre ord faldt husstandens medianindkomst for husstande og enkeltpersoner på niveauet for personer, der har droppet ud af gymnasiet og har en studentereksamen, en del af en videregående uddannelse og en kandidatgrad. Indkomsten steg dog for dem med en bachelorgrad eller derover. Følgende tabel viser medianhusstandsindkomsten efter husstandens uddannelsesniveau. Alle data er i 2003-dollars og gælder kun for husstande, hvis husholderske er 25 år eller derover. Det højeste og laveste punkt for husstandens medianindkomst er angivet med fed skrift.

KILDE: US Census Bureau, 2003

Husholders alder

Husstandsindkomsten i USA varierer betydeligt med alderen på den person, der står i spidsen for husstanden. Generelt steg husstandens medianindkomst med husstandens alder indtil pensionsalderen, hvor husstandsindkomsten begyndte at falde. Den højeste medianhusstandsindkomst blev fundet blandt husstande, der blev ledet af arbejdende babyboomere. Husholdninger, der blev ledet af personer mellem 45 og 54 år, havde en medianhusstandsindkomst på 61 111 USD og en gennemsnitlig husstandsindkomst på 77 634 USD. Medianindkomsten pr. husstandsmedlem for denne særlige gruppe var 27 924 USD. Den højeste medianindkomst pr. husstandsmedlem var blandt personer mellem 54 og 64 år med 30 544 USD. Gruppen med den næsthøjeste medianhusstandsindkomst var husstande ledet af personer mellem 35 og 44 år med en medianindkomst på 56 785 USD, efterfulgt af personer i aldersgruppen mellem 55 og 64 år med 50 400 USD. Ikke overraskende bestod den laveste indkomstgruppe hovedsageligt af husstande, der blev ledet af personer under 24 år, efterfulgt af husstande, der blev ledet af personer over 75 år. Samlet set havde husstande med personer over 75 år en medianhusstandsindkomst på 20 467 USD, med en medianhusstandsindkomst pr. husstandsmedlem på 18 645 USD. Disse tal understøtter den generelle antagelse, at medianhusstandsindkomsten og medianindkomsten pr. medlem af husstanden er størst blandt de husstande, der ledes af personer i den midaldrende alder, og at den stiger med husstandens alder og husstandens størrelse, indtil husstandsejeren fylder 64 år. Når pensionsindkomst erstatter lønninger og husstandens størrelse falder, falder også medianhusstandsindkomsten.

Husstandsindkomst over tid

Bemærk venligst, at alle tal er angivet i 2003-dollars.

Siden 1967 er medianhusstandsindkomsten i USA steget beskedent og har svinget flere gange siden 1967. Selv om den personlige indkomst er steget betydeligt, og 42 % af alle husstande nu har to indkomstmodtagere, er medianhusstandsindkomsten kun steget lidt. Ifølge US Census Bureau skyldes dette paradoksale sæt af tendenser den ændrede struktur i de amerikanske husstande. Mens f.eks. andelen af hustruer, der arbejder hele året rundt i husstande med ægtepar med børn, er steget fra 17% i 1967 til 39% i 1996, er andelen af sådanne husstande i den almindelige befolkning faldet. Selv om husstande med ægtepar med børn er den økonomisk mest velstående husstandstype i USA, er deres andel af befolkningen således blevet mindre og mindre i USA. I 1969 bestod mere end 40 % af alle husstande af et ægtepar med børn. I 1996 bestod kun omkring en fjerdedel af de amerikanske husstande af ægtepar med børn. Som følge af denne ændrede husstandsdemografi steg husstandens medianindkomst kun svagt på trods af en stadig stigende kvindelig arbejdsstyrke og en betydelig stigning i andelen af universitetsuddannede.

Samlet set steg husstandens medianindkomst fra 33 338 USD i 1967 til et historisk højdepunkt på 44 922 USD i 1999 og er siden faldet en smule til 43 318 USD. Faldet i husstandsindkomsten er synligt under hver recession, mens stigningen er synlig under økonomisk opsving. Disse udsving kunne mærkes på tværs af indkomstlagene, da indkomsterne i både den 95. og 20. percentil blev påvirket af udsving i økonomien. Det er dog vigtigt at bemærke, at indkomsten i perioden mellem 1967 og 1999 steg hurtigere blandt de rigere husstande end blandt de fattigere husstande. F.eks. steg husstandsindkomsten for den 80. percentil, som er den nedre grænse for den øverste kvintil, fra 55 265 USD i 1967 til 86 867 USD i 2003, hvilket svarer til en stigning på 57,2 %. Husstandsindkomsten for medianen steg med 30 %, mens indkomsten for den 20. percentil (den nedre grænse for den næstlaveste kvintil) kun steg med 28 % fra 14 002 USD til 17 984 USD. Det skal bemærkes, at størstedelen af husstandene i den øverste kvintil havde to indkomstmodtagere mod nul i den laveste kvintil, og at den voksende kløft mellem den øverste og den laveste kvintil i vid udstrækning kan være en afspejling af husstandenes ændrede demografi, herunder kvinders indtræden på arbejdsmarkedet.

Mens den disponible indkomst pr. indbygger er steget med 469 % siden 1972, er den kun steget moderat, når man tager inflationen i betragtning. I 1972 blev den disponible personlige indkomst fastsat til 4.129 USD; 19.385 USD i 2005-dollars. I 2005 var den disponible personlige indkomst imidlertid 27 640 USD, hvilket viser en moderat stigning på 43 %. Siden 1990 er husstandsindkomsten faldet en smule, men dette tager ikke højde for faldet i den gennemsnitlige husstandsstørrelse.

KILDE: US Census Bureau, 2004 (side 44/45)

Indkomst efter stat

Medianhusstandsindkomsten pr. stat varierede fra 32.589 dollars eller 26,7 % under den nationale median i West Virginia til 57.352 dollars eller 29 % over den nationale median i New Hampshire. Connecticut, som ofte omtales som landets rigeste stat, kom ind på fjerdepladsen med en medianhusstandsindkomst på 55 970 USD. Californien, som havde den højeste medianboligpris i landet, hvor boligpriserne langt har overhalet indkomsterne, blev kun nummer 13 med en medianhusstandsindkomst på 49 894 USD. Mens Californiens medianindkomst ikke var i nærheden af at være nok til at have råd til en gennemsnitlig californisk bolig eller endog en begynderbolig, havde West Virginia, som havde landets laveste medianhusstandsindkomst, også landets laveste medianboligpris. De nordøstlige stater, nærmere bestemt de stater, der ligger i New England, samt de vestlige stater havde den højeste medianhusstandsindkomst. Af de femten bedste stater var alle beliggende i nordøst og vest, med den eneste undtagelse af Minnesota, som lå på femtepladsen. Sydstaterne havde langt den laveste medianhusstandsindkomst, idet ni ud af landets femten fattigste stater lå i Sydstaterne. Det skal dog bemærkes, at New York, Pennsylvania og District of Columbia også lå under den nationale medianindkomst. Samlet set var medianhusstandsindkomsten generelt set højest i de mest urbaniserede nordøstlige, nordlige midtvestlige og vestlige stater, mens landdistrikterne og de fleste sydlige stater havde den laveste medianhusstandsindkomst.

KILDE: US Census Bureau, 2004/05

Medianindkomst

Medianindkomsten deler husholdningerne i USA ligeligt på midten med halvdelen af alle husholdninger, der tjener mere end medianindkomsten, og halvdelen af alle husholdninger, der tjener mindre end medianindkomsten. I 2004 var medianhusstandsindkomsten i USA 43.389 USD. Ifølge US Census Bureau er medianen "betydeligt lavere end gennemsnittet og giver en mere præcis repræsentation". I betragtning af andre racemæssige og geografiske uligheder med hensyn til husstandsindkomst bør det ikke komme som nogen overraskelse, at medianhusstandsindkomsten varierer med race, husstandsstørrelse og geografi. Staten med den højeste medianhusstandsindkomst i USA var New Hampshire med 57.352 dollars, efterfulgt af New Jersey, Maryland og Connecticut, hvilket gør det nordøstlige USA til det rigeste område målt på indkomst i hele landet. Med hensyn til regionerne var medianhusstandsindkomsten som følger: "Nordøst (47.994 dollars), vest (47.680 dollars) og syd (40.773 dollars)." Medianhusstandsindkomsten i Midtvesten faldt med 2,8 % til 44 657 USD. Undtagelsen var Midtvesten, hvor indkomsten faldt med 2,8 % til 44.657 dollars. Mens medianhusstandsindkomsten har en tendens til at stige op til fire personer pr. husstand, falder den derefter. Dette tyder på, at mens husstande med fire personer har større indkomster end husstande med en, to eller tre personer, synes husstande med fire personer at tjene stadig mindre, efterhånden som deres størrelse stiger ud over fire personer. Ifølge US Census Bureau 2004 Community Survey havde husstande med to personer en medianindkomst på 39 755 USD, med 48 957 USD for husstande med tre personer, 54 338 USD for husstande med fire personer, 50 905 USD for husstande med fem personer, 45 435 USD for husstande med seks personer, mens husstande med syv eller flere personer havde den næstlaveste medianindkomst på kun 42 471 USD. Med hensyn til race havde asiatisk-amerikanske husstande den højeste medianhusstandsindkomst på 57 518 USD, europæisk-amerikanske husstande lå på andenpladsen med 48 977 USD, og latinamerikanske husstande lå på tredjepladsen med 34 241 USD. Afroamerikanske eller sorte husstande havde den laveste medianhusstandsindkomst af alle racer med 30 134 USD.

Gennemsnitlig indkomst

En anden almindelig måling af personlig indkomst er den gennemsnitlige husstandsindkomst. I modsætning til medianhusstandsindkomsten, som deler alle husstande i to halvdele, er gennemsnitsindkomsten den gennemsnitlige indkomst for amerikanske husstande. I tilfælde af gennemsnitsindkomst divideres indkomsten for alle husstande med antallet af alle husstande. Gennemsnitsindkomsten er normalt mere påvirket af den relativt ulige indkomstfordeling, der hælder mod toppen. Som følge heraf har middelindkomsten tendens til at være højere end medianindkomsten, idet de husstande med de højeste indkomster øger den. I USA var den gennemsnitlige husstandsindkomst i USA ifølge US Census Bureau 2004 Economic Survey 60 528 USD eller 17 210 USD (39,73 %) højere end medianhusstandsindkomsten.

Den gennemsnitlige husstandsindkomst for husstande, der blev ledet af personer, der udelukkende identificerer sig som hvide, var 65.317 USD, 40.685 USD for husstande, der blev ledet af personer, der identificerer sig som afroamerikanere eller sorte, 45.871 USD for husstande, der blev ledet af personer, der identificerer sig som latinamerikanere eller latinamerikanere, og 76.747 USD for husstande, der blev ledet af personer, der udelukkende identificerer sig som asiater. Ca. en tredjedel eller 36,5 % af alle husstande tjente mere end gennemsnitsindkomsten, mens 63,5 % tjente mindre end gennemsnitsindkomsten.