En nationalpark er et område, som et lands regering officielt har udpeget for at bevare naturværdier, økosystemer og ofte også dyr og planter, der lever der. En nationalpark kan omfatte skov, fjeld, kyst, søer, ørken eller andre naturlandskaber og er normalt underlagt særlig lovgivning og forvaltning for at sikre områdets integritet over tid. Betegnelsen park i denne sammenhæng er en juridisk og forvaltningsmæssig kategori, og betydningen kan variere fra land til land: nogle nationalparker har meget strenge begrænsninger, mens andre tillader rekreative aktiviteter, traditionel udnyttelse eller begrænset kommerciel aktivitet under kontrollerede former.

Den første moderne nationalpark, der blev oprettet (i 1872), var USA's Yellowstone National Park, som dannede forbillede for mange senere beskyttelsesordninger verden over.

IUCN-kriterier

Internationalt bruger man ofte IUCN’s (International Union for Conservation of Nature) kategorier som reference. IUCN definerer nationalparker som kategori II-beskyttede områder. De vigtigste karakteristika og kriterier for en kategori II-nationalpark omfatter typisk:

  • At området er relativt stort og i væsentlig grad naturligt eller nærmest intakt, så økologiske processer kan fungere frit.
  • At hovedformålet er bevarelse af økosystemer, arter og landskabsfunktioner.
  • At området er juridisk beskyttet og forvaltet gennem en formel ordning og ofte en skriftlig forvaltningsplan.
  • At menneskelige aktiviteter, som trækker på naturressourcerne (eks. minedrift, intensivt landbrug eller storstilet skovhugst), som hovedregel er forbudt eller stærkt begrænset.
  • At området kan være åbent for rekreation, uddannelse, naturvidenskabelig forskning og bæredygtig turisme, så længe disse aktiviteter ikke skader de bevaringsmæssige værdier.

Det er vigtigt at bemærke, at betegnelsen “nationalpark” i nationale love ikke altid svarer præcist til IUCN-kategori II; nogle steder bruger lande betegnelsen med forskellige formål og grader af beskyttelse.

Formål, forvaltning og aktiviteter

Formålet med nationalparker er primært at beskytte naturens egen dynamik, biologisk mangfoldighed og landskabelige værdier. Forvaltningen kan være statslig, regional eller udført i samarbejde med lokale samfund og oprindelige folk (co-management). Typiske aktiviteter i nationalparker omfatter:

  • Bevarelse og restaurering af naturlige levesteder og arter.
  • Miljøovervågning og forskning.
  • Bæredygtig naturturisme, vandreture, fuglekiggeri og formidling til offentligheden.
  • Undervisning, formidling og fritidsaktiviteter, hvis de er forenelige med bevaringsmålene.

I mange parker tillades traditionelle, bæredygtige udnyttelser af naturressourcer af oprindelige befolkninger, hvis dette er foreneligt med parkens bevaringsmål. Industriel udvinding, trafikintensive anlæg og permanent bebyggelse er som regel begrænset eller forbudt.

Verdens største eksempler

Den største nationalpark i verden, som opfylder IUCN’s definition, er den nordøstgrønlandske nationalpark, oprettet i 1974. Den dækker et kæmpestort område i det nordøstlige Grønland — i størrelsesordenen ca. 972.000 km² — og er dermed verdens største beskyttede nationale område efter nationalpark-betegnelsen.

Udover Nordøstgrønland findes der flere andre meget store nationalparker og beskyttede områder rundt om i verden, fx i arktiske og subarktiske områder samt i store ørken- og savanneområder. Nogle kendte eksempler er:

  • Yellowstone (USA) – historisk den første moderne nationalpark og fortsat et vigtigt eksempel på beskyttelse af vidtrækkende økosystemer og geotermiske fænomener.
  • Wood Buffalo (Canada) – et af Canadas største beskyttede områder og habitat for bl.a. bison og vigtige vådområder.
  • Wrangell–St. Elias (Alaska, USA) – et af de største nationalparker i USA med højfjeld, gletsjere og vidtstrakte vildmarksområder.
  • Namib-Naukluft (Namibia) – omfatter store ørkenlandskaber og vigtige naturområder i Namibørkenen.
  • Kakadu (Australien) – kendt for både natur- og kulturværdier, inklusive oprindelige folks kulturelle landskaber.

Disse eksempler viser, at nationalparker varierer meget i størrelse, klima og forvaltningspraksis. Nogle er ekstremt fjerntliggende og store nok til at bevare store rovdyr og vandringsruter, andre beskytter mindre, men værdifulde habitatlommer tættere på befolkede områder.

Antal og udbredelse: Ifølge IUCN fandtes der omkring 7.000 områder registreret som nationalparker globalt (tal fra 2010). Antallet og kategoriseringen kan variere over tid efter national lovgivning, oprettelse af nye parker eller ændringer i forvaltningsstatus.

Sammenfattende er en nationalpark et redskab til langsigtet naturbevarelse og formidling, typisk med en juridisk beskyttelse, en forvaltningsplan og et hovedfokus på at bevare økosystemers funktion og biodiversitet, samtidig med at offentligheden kan opleve og lære om naturen under hensyntagen til bevaringsmålene.