Burushaski – isoleret sprog i Hunza, Nagar og Yasin (Nordpakistan)

Burushaski: et unikt isoleret sprog i Hunza, Nagar og Yasin (Nordpakistan) — tre dialekter, levende kulturarv og en fascinerende sproglig særstilling.

Burushaski (urdu: بروشسکی - burū́šaskī) er et isoleret sprog, der tales af ca. 87.000 (i 2000) burusho-folk i Hunza-, Nagar-, Yasin- og dele af Gilgit-dalene i de nordlige områder i Pakistan. Det tales også af ca. 300 personer i Srinagar i det indisk administrerede Kashmir. Andre navne for sproget er Kanjut (Kunjoot), Werchikwār, Boorishki, Brushas (Brushias).

I dag indeholder burushaski mange låneord fra urdu (herunder engelske ord, der er modtaget via urdu) og fra nabosprog som f.eks. khowar og shina, samt nogle få fra turkiske sprog og fra det nærliggende kinesisk-tibetanske sprog balti, men det oprindelige ordforråd er stort set intakt. De dardiske sprog indeholder også et stort antal låneord fra burushaski.

Der findes tre dialekter, opkaldt efter de vigtigste dale: Hunza, Nagar og Yasin (også kaldet Werchikwār). Dialekten Yasin menes at være mindst påvirket af kontakten med nabosprog og ligner generelt mindre de to andre end de to andre, men alle tre dialekter er dog indbyrdes forståelige.

Sproglig klassifikation og forskning

Burushaski regnes i dag som et sprog isolate — det vil sige, at det ikke med sikkerhed kan forbindes genetisk med nogen anden sprogfamilie. Gennem tiden er der fremsat en række hypoteser, der forsøger at knytte burushaski til forskellige familiesammenhænge (fx forslag om forbindelse til kaukasiske, centralasiatiske eller andre større konstellationer), men ingen af disse er blevet alment accepteret. Sproget har tiltrukket stor interesse fra både lokale og internationale sprogforskere, og der findes flere beskrivelser, grammatikker og ordbøger fra det 20. og 21. århundrede.

Typologiske træk

Burushaski har en række træk, som adskiller det fra mange nabosprog:

• Ordstilling: Sætninger har typisk SOV-ordstilling (subjekt‑objekt‑verbum) og anvender postpositioner frem for præpositioner.
• Nominalsystem: Sproget har et komplekst nominalt bøjningssystem med kategorier, der ofte omtales som køn/klasser, og som påvirker bøjningen af attributter og verbalsystemet. Klassifikationssystemet er usædvanligt i sin struktur sammenlignet med både indoariske og tibeto-burmanske nabosprog.
• Verbalmorfologi: Verber bøjes rigt for aspekt, tense og person, og der ses split ergativitet — især i forhold til aspektuelle forskelle, hvor markeringen af agent/ patient kan skifte afhængigt af tempus/aspekt.
• Fonologi: Lydene omfatter konsonanttyper, der er typiske for regionen, og vokalsystemet skelner bl.a. længde i visse dialekter. (Detaljeret fonologisk beskrivelse varierer mellem dialekterne.)

Skriftsystem og dokumentation

Burushaski har traditionelt været et mundtligt sprog. I moderne tid anvendes flere skriftsystemer til forskningsformål, lokal uddannelse og religiøse eller administrative tekster. En tilpasset arabisk/urdu-baseret skrift er i udbredt brug lokalt, mens et latinsk alfabet ofte anvendes i akademiske publikationer og undervisningsmateriale. Der findes ordbøger, lærebøger og oversættelser samt hurtigt voksende mængder af lokalt skriftligt materiale, men graden af standardisering varierer.

Dialektforskelle og udbredelse

De tre hoveddialekter — Hunza, Nagar og Yasin (Werchikwār) — er gensidigt forståelige, men de adskiller sig i udtale, visse grammatiske former og i udstrækningen af låneord fra nabosprog. Dialekten i Yasin anses ofte for at være den mindst påvirkede af nabosprogene og kan bevare ældre former, mens Hunza- og Nagar-varianterne har været mere udsat for fortsat kontakt med khowar, shina og urdu.

Status og bevarelse

Burushaski har stadig et relativt stort sprogsamfund i de tilliggende dale, men sproget står under pres fra nationalt dominerende sprog som urdu og fra urbanisering samt uddannelse på urdu og engelsk. Særligt unge, der flytter til byer eller får skolegang på andre sprog, kan skifte sprog i det offentlige rum. Samtidig findes der lokale og akademiske initiativer til at dokumentere og fremme burushaski gennem undervisning, udgivelse af litteratur og medieprojekter.

Kulturelle og historiske aspekter

Burusho-folket har en rig lokal kultur med egne traditioner, mundtlig litteratur og folkeformer. Sproget har bevaret mange traditionelle termer inden for landbrug, håndværk og lokal trostradition, og det har historisk fungeret som et vigtigt identitetsmærke i de isolerede bjergsamfund. Desuden har burushaski haft sproglig indflydelse på nogle af de omkringliggende dardiske sprog, hvilket vidner om langvarige kontakter i regionen.

Videre læsning og forskning

For dem, der ønsker mere detaljeret viden, findes der specialiserede grammatiker, artikler om dialektforskelle og publicerede ordbøger samt feltrapporter fra sprogforskere. Feltarbejde og tværfaglige projekter fortsætter med at kaste nyt lys over både burushaskis interne struktur og dets forhold til nabosprog.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvor mange mennesker taler burushaski-sproget?

Sp: Hvor tales burushaski-sproget?

Spørgsmål: Hvad er oprindelsen af burushaski-sproget?

Spørgsmål: Hvad er andre navne på burushaski-sproget?

Spørgsmål: Hvordan er burushaski-sproget blevet påvirket af nabosprog?

Spørgsmål: Hvor mange dialekter har burushaski-sproget?

Spørgsmål: Er dialekterne i burushaski sprog gensidigt forståelige?

Søg efter bogstav