Candida er en slægt eller en gruppe af gærsvampe. Gær er en type svamp. Denne gruppe af svampe er den hyppigste årsag til svampeinfektioner i verden. Mange mennesker bærer Candida på hud og slimhinder eller har været udsat for den uden at blive syge. Når kroppens forsvar er nedsat eller balancen i den normale mikroflora forrykkes, kan Candida dog give infektion. Candida albicans er den mest almindelige art, og infektion med denne svamp kaldes candidiasis eller trøske. Andre Candida-arter kan også forekomme i tarmen og andre steder.

Hvor findes Candida, og hvordan spredes den?

Candida findes ofte som en del af den normale mikroflora i mundslimhinden, fordøjelseskanalen og hos kvinder også i skeden. Den kan spredes via kontakt (fx seksuel kontakt eller hånd-til-mund) og kan også komme ind i blodbanen fra inficerede sår eller via medicinsk udstyr som katetre.

Typiske symptomer

Symptomer afhænger af, hvor infektionen sidder. Almindelige manifestationer er:

  • Mund (oral trøske): hvide belægninger på tunge og inderside af kinder, rødme, smerte eller svært ved at synke.
  • Skede (vaginal candidiasis): kraftig kløe, sviende fornemmelse, tykt, hvidligt udflåd og smerte ved samleje eller vandladning.
  • Hud: røde, fugtige og kløende områder især i hudfolder (fx under bryst, i lysken eller mellem tæer).
  • Invasiv candidiasis / candidæmi: ved spredning til blodet eller indre organer kan der opstå feber, påvirket almentilstand og organsymptomer; dette er alvorligt og ses oftest hos indlagte med svækket immunforsvar.

Årsager og risikofaktorer

Infektion opstår typisk, når kroppens normale balance forstyrres eller immunforsvaret er svækket. Vigtige risikofaktorer omfatter:

  • Brug af antibiotika, som kan slå de bakterier ihjel, der normalt holder Candida i skak — derfor kan antibiotika gøre en Candida-infektion værre eller udløse den.
  • Sygdomme som diabetes (særligt hvis blodsukkeret er dårligt kontrolleret), og HIV eller anden immunsvækkelse.
  • Langvarig brug af kortikosteroider eller anden immunsuppressiv behandling, samt kemoterapi.
  • Graviditet, høj alder, indlæggelse på hospital, katetre og ernæringssonder.
  • Fugtige, stramme tøjforhold og dårlig hygiejne i hudfolder.

Diagnose

Lægen stiller diagnose ved at vurdere symptomer og ved nogle gange at tage prøver til mikroskopi, dyrkning eller molekylære undersøgelser (fx svampemikroskopi af skedevæske, podning fra mund eller hud). Ved mistanke om invasiv infektion tages blodkulturer.

Behandling

Behandlingen afhænger af infektionssted og sværhedsgrad:

  • Lokale antifungale midler: cremer, vagitorier eller mundskyllevæsker med azoler (fx clotrimazol, miconazol) bruges ofte ved hud- eller skedeinfektioner.
  • Systemisk behandling: tabletbehandling med azoler (fx fluconazol) kan være nødvendig ved mere udbredte eller tilbagevendende infektioner. Ved alvorlig eller invasiv candidiasis anvendes ofte intravenøse midler som echinocandiner eller (ved særlige tilfælde) amphotericin B.
  • Bagvedliggende årsager: det er vigtigt at behandle eller kontrollere underliggende tilstande (fx højt blodsukker) og fjerne risikofaktorer (fx fjernelse af inficerede katetre).

Bemærk: Antibiotika virker ikke mod gærinfektioner og kan forværre dem ved at ændre den normale bakterieflora.

Forebyggelse og praktiske råd

  • Undgå unødvendig brug af antibiotika.
  • Bevar god hud- og intimhygiejne, hold områder tørre, undgå stramt tøj i længere tid.
  • Personer med diabetes bør sikre god blodsukkerkontrol.
  • Ved tilbagevendende vaginale candidiasis (fx ≥3 episoder om året) bør man søge læge for udredning og eventuel langtidsprofylakse.

Komplikationer

Hos raske giver Candida oftest kun lokale og behandlelige gener, men hos personer med svækket immunforsvar kan svampen trænge ind i blodet og forårsage alvorlige infektioner i indre organer, hvilket kræver hurtig hospitalsbehandling.

Hvis du har mistanke om en svampeinfektion, især med feber eller hvis du er alvorligt syg, bør du kontakte din læge for vurdering og korrekt behandling.