Aseksuel formering er formering uden køn. Ved denne reproduktionsform danner en enkelt organisme eller celle en kopi af sig selv, så generne i originalen og dens kopi normalt er identiske — bortset fra sjældne mutationer. Resultatet er genetisk ensartede individer, ofte kaldet kloner.

Aseksuel formering står i kontrast til seksuel formering: den ene kræver sammensmeltning af kønsceller, den anden gør ikke. Den ukønnede formering foregår typisk ved direkte deling eller ved, at dele af en organisme udvikler sig til nye individer.

Den
vigtigste proces i den ukønnede formering er mitose, hvor én celle deler sig og giver to datterceller med samme kromosomtal som modercellen. Denne form for formering er almindelig blandt mange encellede organismer, f.eks. amøber. Mange planter formerer sig også aseksuelt, for eksempel ved hjælp af udløbere, stiklinger eller knopper. I koralrev og i kolonidannende dyr er de enkelte zooider i en koral eller hos bryozoer ofte genetisk identiske, fordi de er dannet ved aseksuel formering af det første individ, der etablerede kolonien. En hel orden af rotifere, de bdelloide rotifere, ser ud til helt at mangle seksuel formering. Mange organismer har desuden en skiftevis cyklus med både seksuel og aseksuel fase.

Typer af aseksuel formering

  • Binær fission: almindelig hos bakterier og mange encellede organismer, hvor cellen deler sig i to.
  • Knopskydning (budding): en ny individ vokser ud af en forældre, f.eks. hos gær og nogle hvirvelløse dyr.
  • Fragmentering: en del af en organisme (fx en annelidorm eller nogle planter) vokser til et nyt individ.
  • Sporedannelse: svampe, nogle planter og alger danner sporer, der kan spire til nye individer.
  • Vegetativ formering: stiklinger, løg, rhizomer og udløbere hos planter bruges til hurtig formering uden frø.
  • Parthenogenese: udvikling af et individ fra et ubefrugtet æg; ses hos fx bladlus og i visse insekter.

Eksempler og særlige tilfælde

Eksempler på aseksuel formering findes i næsten alle organiske riger: bakterier deler sig ved fission, gær kan formere sig ved knopskydning, mange planter spreder sig ved udløbere eller stiklinger, og svampe danner sporer. Nogle dyr (fx visse snegle, orme og insekter) kan også reproducere sig aseksuelt. Mange arter veksler mellem seksuel og aseksuel formering afhængigt af miljøforholdene; bladlus er et kendt eksempel, hvor ubefrugtede æg kan udvikle sig til afkom uden parring.

Et særligt eksempel er, at alle døtre hos honningbiens udvikler sig fra ubefrugtede æg under det haplodiploide kønssystem — et tilfælde af parthenogenese, der er en form for ukønnet reproduktion. De bdelloide rotifere nævnt tidligere er et eksempel på en gruppe, hvor seksuel formering ikke er observeret i det nu kendte fossile og moderne materiale.

Konsekvenser og betydning

Aseksuel formering har fordele og ulemper. Fordele inkluderer hurtig formering, lavt energibehov (ingen partnermøde) og evne til at kolonisere nye levesteder effektivt. Ulemper er lav genetisk variation i populationen, hvilket kan gøre arten mere sårbar over for sygdomme og ændringer i miljøet. Mutationer og horisontal genoverførsel kan dog give nogen genetisk variation selv i aseksuelle populationer.

Anvendelser

Fordi aseksuel formering giver genetisk identiske kopier, udnyttes den i landbrug, havebrug og forskning: stiklingeformerede planter sikrer bevarelse af ønskede egenskaber, klonal formering anvendes i gartnerier, og vævskultur bruges til masseproduktion af ensartede planter. I skovbrug og natur kan store klonale kolonier (fx kloner af asp) dække store områder og leve i mange hundrede år.

Sammenfattende er aseksuel formering en udbredt og vigtig strategi i naturen, som gør det muligt for organismer at reproducere sig effektivt uden kønsceller, mens den samtidig medfører begrænset genetisk diversitet sammenlignet med seksuel formering.