Aseksuel formering: definition, mitose, kloner og eksempler
Aseksuel formering: Forklaring af mitose, klonedannelse og konkrete eksempler fra planter, dyr og encellede organismer — lær hvordan liv formerer sig uden sex.
Aseksuel formering er formering uden køn. Ved denne reproduktionsform danner en enkelt organisme eller celle en kopi af sig selv, så generne i originalen og dens kopi normalt er identiske — bortset fra sjældne mutationer. Resultatet er genetisk ensartede individer, ofte kaldet kloner.
Aseksuel formering står i kontrast til seksuel formering: den ene kræver sammensmeltning af kønsceller, den anden gør ikke. Den ukønnede formering foregår typisk ved direkte deling eller ved, at dele af en organisme udvikler sig til nye individer.
Den
vigtigste proces i den ukønnede formering er mitose, hvor én celle deler sig og giver to datterceller med samme kromosomtal som modercellen. Denne form for formering er almindelig blandt mange encellede organismer, f.eks. amøber. Mange planter formerer sig også aseksuelt, for eksempel ved hjælp af udløbere, stiklinger eller knopper. I koralrev og i kolonidannende dyr er de enkelte zooider i en koral eller hos bryozoer ofte genetisk identiske, fordi de er dannet ved aseksuel formering af det første individ, der etablerede kolonien. En hel orden af rotifere, de bdelloide rotifere, ser ud til helt at mangle seksuel formering. Mange organismer har desuden en skiftevis cyklus med både seksuel og aseksuel fase.
Typer af aseksuel formering
- Binær fission: almindelig hos bakterier og mange encellede organismer, hvor cellen deler sig i to.
- Knopskydning (budding): en ny individ vokser ud af en forældre, f.eks. hos gær og nogle hvirvelløse dyr.
- Fragmentering: en del af en organisme (fx en annelidorm eller nogle planter) vokser til et nyt individ.
- Sporedannelse: svampe, nogle planter og alger danner sporer, der kan spire til nye individer.
- Vegetativ formering: stiklinger, løg, rhizomer og udløbere hos planter bruges til hurtig formering uden frø.
- Parthenogenese: udvikling af et individ fra et ubefrugtet æg; ses hos fx bladlus og i visse insekter.
Eksempler og særlige tilfælde
Eksempler på aseksuel formering findes i næsten alle organiske riger: bakterier deler sig ved fission, gær kan formere sig ved knopskydning, mange planter spreder sig ved udløbere eller stiklinger, og svampe danner sporer. Nogle dyr (fx visse snegle, orme og insekter) kan også reproducere sig aseksuelt. Mange arter veksler mellem seksuel og aseksuel formering afhængigt af miljøforholdene; bladlus er et kendt eksempel, hvor ubefrugtede æg kan udvikle sig til afkom uden parring.
Et særligt eksempel er, at alle døtre hos honningbiens udvikler sig fra ubefrugtede æg under det haplodiploide kønssystem — et tilfælde af parthenogenese, der er en form for ukønnet reproduktion. De bdelloide rotifere nævnt tidligere er et eksempel på en gruppe, hvor seksuel formering ikke er observeret i det nu kendte fossile og moderne materiale.
Konsekvenser og betydning
Aseksuel formering har fordele og ulemper. Fordele inkluderer hurtig formering, lavt energibehov (ingen partnermøde) og evne til at kolonisere nye levesteder effektivt. Ulemper er lav genetisk variation i populationen, hvilket kan gøre arten mere sårbar over for sygdomme og ændringer i miljøet. Mutationer og horisontal genoverførsel kan dog give nogen genetisk variation selv i aseksuelle populationer.
Anvendelser
Fordi aseksuel formering giver genetisk identiske kopier, udnyttes den i landbrug, havebrug og forskning: stiklingeformerede planter sikrer bevarelse af ønskede egenskaber, klonal formering anvendes i gartnerier, og vævskultur bruges til masseproduktion af ensartede planter. I skovbrug og natur kan store klonale kolonier (fx kloner af asp) dække store områder og leve i mange hundrede år.
Sammenfattende er aseksuel formering en udbredt og vigtig strategi i naturen, som gør det muligt for organismer at reproducere sig effektivt uden kønsceller, mens den samtidig medfører begrænset genetisk diversitet sammenlignet med seksuel formering.
Typer af ukønnet formering
Binær fission
Nogle organismer som f.eks. bakterier formerer sig ved hjælp af binær spaltning. De deler sig i to, så en bakterie bliver til to bakterier. Dette fører altid til datterceller, og afkommet vil være identisk med forældrene.
I gang
Knoppespaltning ligner binær fission, men den anvendes af planter og nogle dyr, som ikke bare kan dele sig på midten, som bakterier kan. Det er, når en lille del af en plante eller et dyr bryder af, og mens de er adskilt fra deres "mor", begynder de at vokse, indtil både "forældrene" og "afkommet" har samme størrelse, og begge er i stand til at knoppe igen. Dette kan ske mange flere gange.
Parthenogenese
Parthenogenese findes hos både planter og dyr. Æggene udvikles uden befrugtning. Eksempler herpå findes hos vandlopper, rotifers, bladlus, pindeinsekter, visse myrer, bier og snyltehvepse. Parthenogenese er meget sjælden hos hvirveldyr.
Vegetativ formering
Meget almindelig hos nogle typer planter, der bruger rhizomer eller stoloner (f.eks. jordbær). Andre planter danner løg eller knolde (f.eks. tulipanløg og dahliaknolde). Nogle planter kan danne en klonkoloni, hvor alle individer er kloner, og klonerne kan dække et stort område.
Sporer
Svampe (f.eks. svampe) producerer sporer, som kan være aseksuelle eller seksuelle. De ukønnede sporer har det genetiske materiale indeni, som gør det muligt for dem at lave en helt ny organisme, der er identisk med dens forælder. De produceres ved mitose. Forskellige svampe producerer forskellige former for ukønnede sporer, konidier, oidier og pyknosporer. Sporenes form og farve kan være med til at identificere svampearten.
En celle, der deler sig og bliver til to celler (oversigt)
Nogle planter formerer sig ved aseksuel knopning; små komplette planter vokser langs kanten af dette blad.
Den ukønnede formering i Ascomycota foregår ved dannelse af konidier, en type spore. Her ses en kæde af fire konidier af Alternaria
Seksuel vs. aseksuel reproduktion
| Type | Fordele | Ulemper |
| Aseksuel reproduktion | Der er ikke behov for en makker. Mange afkom produceres hurtigt | Ingen variation hos afkommet. |
| Seksuel reproduktion | Genetisk variation i afkommet. | Kræver deltagelse af begge køn. |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er aseksuel reproduktion?
A: Aseksuel reproduktion er en reproduktionsproces uden køn, hvor en enkelt organisme eller celle laver en kopi af sig selv.
Spørgsmål: Hvad er mitose?
Svar: Mitose er den vigtigste proces i den aseksuelle reproduktion, hvor en enkelt celle deler sig i to identiske celler.
Spørgsmål: Hvilke organismer formerer sig almindeligvis ukønnet?
Svar: Enkeltcellede organismer som f.eks. amøber og mange planter formerer sig aseksuelt.
Spørgsmål: Hvad er kloner i aseksuel reproduktion?
Svar: Kloner er organismer eller celler, der er nøjagtige kopier af den oprindelige organisme eller celle, som er skabt ved aseksuel reproduktion.
Spørgsmål: Dannes genetisk identiske individer ved seksuel formering?
Svar: Nej, genetisk identiske individer dannes ved aseksuel reproduktion, f.eks. zooider i en bestemt koral eller bryozoer.
Spørgsmål: Er seksuel reproduktion altid nødvendig for reproduktion?
A: Nej, nogle typer levende væsener har en dobbeltcyklus, hvor de har seksuel reproduktion på et tidspunkt og reproducerer sig aseksuelt ved at dele sig eller producere æg, der udvikler sig uden befrugtning, f.eks. bladlus.
Sp: Hvordan udvikler alle honningbiens døtre sig?
Svar: Alle honningbiens døtre udvikler sig fra ubefrugtede æg gennem en form for aseksuel formering.
Søge