En gentleman er en historisk betegnelse, der i det britiske klassesystem traditionelt bruges om en veluddannet og velhavende mand. Betydningen ligger i, at folk i et klassesystem blev uddannet, levede og arbejdede på vidt forskellige måder alt efter deres fødselsforhold, og at adfærd, uddannelse og indtægtskilde ofte var nøje forbundet med social status.

Oprindelse og historisk markør

Ordet stammer fra gammelfransk gentil (af latin gentilis) og har rødder i idéen om at være af „godt“ eller „ærværdigt“ familie. I praksis dækkede betegnelsen over flere sociale kendetegn:

  • Ejendom og indkomst: Jordejendom og indkomst uden manuelt arbejde var almindelige kendetegn for gentry og gentlemen.
  • Uddannelse: Opvækst på kostskoler („public schools“) som Eton eller Harrow og videre studier på universiteter som Oxford eller Cambridge var typisk.
  • Titler og symboler: Selv om en gentleman ikke nødvendigvis var adelig (peer), kunne gentry have våbenskjold, lokale embeder og politisk indflydelse.
  • Erhverv: Officerer i hæren, embedsmænd, præster og advokater opfattedes oftere som „gentlemen“ end arbejdere eller håndværkere.

Gentleman i sport og fritid

Den sociale opdeling påvirkede også sport og fritidsaktiviteter. Det forklarer den tilsyneladende mærkelige skelnen i sportsgrene som cricket mellem amatører og professionelle (som ofte spillede på samme hold), samt splittelsen mellem Rugby Union og Rugby League. Eksempler på konkrete historiske forhold:

  • Gentlemen vs Players i cricket var en berømt opdeling mellem amatører (ofte gentlemen) og professionelle („players“); denne tradition varede frem til 1962.
  • I rugby førte uenighed om kompensation af spillere til, at de nordengelske klubber i 1895 brød ud og dannede Rugby League, som tillod betaling, mens Rugby Union forblev officiel amatøridræt indtil 1995.

Kulturel betydning

Forståelsen af begrebet er nødvendig for at læse og se mange romaner, skuespil og filmene fra tiden før Anden Verdenskrig, hvor sociale koder og subtile forskelle i dannelse og opførsel bærer stor betydning for handling og konflikter. Lignende sondringer fandtes i de fleste andre lande før den moderne æra — tag for eksempel karaktererne i Tolstojs Krig og fred som et illustrativt eksempel på klasseforskelle i et russisk miljø.

Adfærdskodeks og ideal

Ud over økonomiske og juridiske kendetegn var en „gentleman“ forbundet med en idealiseret adfærd: ære, høflighed, pålidelighed, tilbageholdenhed og en vis diskretion i følelsesudfoldelse. Fra 1800-tallet og frem kom også manualer og essays, der forsøgte at beskrive det «rigtige» gentleman-ideal.

Moderne betydning og kritik

I dag bruges ordet ofte i mindre klassetung forstand om en mand, der opfører sig høfligt og hensynsfuldt — men betegnelsen bærer stadig historiske konnotationer af privilege og magt. Kritikere peger på, at idealet kan dække over sociale uligheder og eksklusion: at være „gentleman“ har ofte betydet adgang til netværk, magtpositioner og økonomiske muligheder, som ikke stod til rådighed for de fleste.

Supplerende bemærkninger

  • Kvindelig parallel: Den kvindelige pendant var historisk betegnet som „lady“ eller „gentlewoman“, med egne sociale forventninger.
  • Overgang: Klassesystemets faste strukturer er i dag langt svagere, men spor af terminologi og sociale markører findes stadig i sprog, institutioner og kulturarv.

Sammenfattende er „gentleman“ en kompleks, historisk ladet betegnelse, som bedst forstås ved at se på uddannelse, økonomi, adfærd og kultur i den tid og det samfund, hvor betegnelsen anvendes.