Det Tyske Rige (1871–1945): Kejserrige, Weimar og Nazityskland
Kort og dybdegående gennemgang af Det Tyske Rige (1871–1945): kejserrige, Weimar-republik og Nazityskland — politisk, social og kulturel udvikling.
Det Tyske Rige (tysk: Deutsches Reich) var det officielle navn for Tyskland fra 1871 til 1945.
Tysklands historie under Det Tyske Rige er normalt opdelt i tre dele:
- det tyske kejserrige (1871-1918)
- den republik, der uformelt blev kaldt Weimarrepublikken (1918-33)
- den nationalsocialistiske stat, almindeligvis kendt som Det Tredje Rige eller Nazityskland (1933-45)
Adolf Hitler blev i 1933 udnævnt til rigskansler og samlede inden for få år den politiske magt omkring sig; som leder af Nazityskland førte han landet ind i en totalitær, aggressiv og racistisk politik, der kulminerede i Anden Verdenskrig og i systematisk forfølgelse og folkemord mod jøder og andre grupper.
Kejserriget (1871–1918)
Det tyske kejserrige blev grundlagt i 1871 efter Preussens ledelse under Otto von Bismarck. Kongen af Preussen blev udråbt som tysk kejser, og riget var en føderal stat med stærke centrale institutioner. Perioden var kendetegnet ved hurtig industrialisering, vækst i befolkning og økonomi, stor militær styrke og stigende international indflydelse. Bismarck førte en konservativ politik præget af magtbalance og sociale reformer for at dæmpe social uro (fx socialforsikringer), mens hans efterfølgere, især under kejser Wilhelm II, satsede på en mere ekspansiv udenrigspolitik (Weltpolitik) og kolonier. Rivalisering mellem stormagterne, komplekse alliancer og intens konkurrence om magt og markeder var medvirkende årsager til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.
Weimarrepublikken (1918–1933)
Efter Tysklands nederlag i 1918 og kejserens abdikation blev monarkiet afløst af en parlamentarisk republik med en demokratisk forfatning vedtaget i Weimar. Republikken stod dog fra starten over for store udfordringer: tunge krigsskadeerstatninger og territoriale tab efter Versailles-traktaten, politisk polarisering, voldelige sammenstød mellem venstre- og højreorienterede grupper, og økonomisk ustabilitet. I begyndelsen af 1920'erne ramte voldsom inflation hele samfundet, men efter økonomisk stabilisering midt i årtiet oplevede landet en kort periode med kulturel og økonomisk genopblomstring (de såkaldte "gyldne tyvere"). Den verdensomspændende økonomiske krise fra 1929 ramte Tyskland hårdt, arbejdsløshed og politisk utilfredshed steg, og ekstremistiske partier som NSDAP vandt frem. Den demokratiske orden svækkedes, og i januar 1933 udnævnte præsident Paul von Hindenburg Adolf Hitler til rigskansler.
Nazityskland (1933–1945)
Siden Hitlers magtovertagelse udviklede staten sig hurtigt til et totalitært regime. Gennem love og tvang blev politiske partier og institutioner afskaffet eller underlagt nazistisk kontrol (Gleichschaltung). Regimet førte en aggressiv udenrigspolitik og omfattende oprustning, samtidig med at det gennemførte systematisk forfølgelse af jøder, romaer, politiske modstandere, handicappede og andre grupper. Nogle centrale begivenheder og politikker omfatter Nurenberglovene, Kristallnacht, rearmeringen, remilitariseringen af Rhinlandet, Anschluss med Østrig og kravene mod Tjekkoslovakiet, som kulminerede i krigsudbruddet med invasionen af Polen i september 1939.
Under Anden Verdenskrig førte Tyskland både krige i Vesteuropa og især en brutal kampagne mod Sovjetunionen. Naziregimet gennemførte Holocaust, hvor omkring seks millioner jøder samt millioner af andre blev myrdet i udryddelseslejre, massakrer og dødsmarcher. Krigens forløb vendte efter 1942–1943, og fra 1944/45 var Tyskland presset på alle fronter. I maj 1945 kapitulerede Tyskland betingelsesløst. Efter krigen blev landet besat af de allierede, naziregimets ledere stillet for retten ved Nürnbergprocessen, og Tyskland blev efterfølgende delt i besættelseszoner, hvilket ledte til oprettelsen af to tyske stater i 1949.
Arv og betydning
Navnet Deutsches Reich blev officielt brugt fra 1871 til 1945, men statens indre karakter ændrede sig radikalt i denne periode — fra en monarkisk føderation til en skrøbelig parlamentarisk republik og endelig til et totalitært regime. Perioden påvirkede Europa og resten af verden dybtgående: modernisering og industrialisering, men også krig, diktatur og forbrydelser mod menneskeheden. Efter 1945 blev Tysklands politiske struktur grundlæggende omdannet med fokus på demokrati, retsstat og europæisk samarbejde.
Søge