Tysklands genforening (1990): Definition, baggrund og 3. oktober
Tysklands genforening 1990: Få klar definition, historisk baggrund og betydningen af 3. oktober — alt om Vest- og Østtysklands forening.
Tysk genforening (tysk: Deutsche Wiedervereinigung) er et historisk begreb. Genforening betyder at gøre to eller flere dele til én. Den tyske genforening er foreningen af de to dele af Tyskland, som havde eksisteret som separate stater efter Anden Verdenskrig.
Baggrund
Efter krigen blev det tidligere tyske rige delt i to separate stater: Forbundsrepublikken Tyskland (BRD), ofte kaldet "Vesttyskland", og Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), kendt som "Østtyskland". Den kolde krig mellem Sovjetunionen og de vestlige allierede gjorde delingen varig: Østblokken under sovjetisk indflydelse i øst og NATO-lande i vest. I årtier var grænsen mellem de to stater en hårdt bevogtet grænse, og Berlinmuren blev et symbol på denne deling.
Vejen til genforening
I slutningen af 1980'erne førte politiske ændringer i Sovjetunionen, økonomiske vanskeligheder i DDR og voksende folkelige protester til en kæde af begivenheder, som skubbede mod genforening. Et afgørende vendepunkt var Berlinmurens fald den 9. november 1989, som muliggjorde fri bevægelighed mellem øst og vest og ændrede det politiske landskab hurtigt.
Det praktiske og juridiske grundlag for genforeningen blev skabt gennem flere trin:
- Den økonomiske og monetære union, hvor Deutsche Mark blev indført i DDR den 1. juli 1990, hvilket bandt de to økonomier tættere sammen.
- Den politiske løsning, hvor de østtyske delstater valgte at tilslutte sig Forbundsrepublikken efter bestemmelserne i det vesttyske grundlovsartikel (et juridisk forløb ofte omtalt som adgang iht. grundloven).
- Enighed mellem de tyske stater gennem Einigungsvertrag (Genforeningsaftalen), som detaljerede overgangen og blev underskrevet i august 1990.
- De internationale aspekter blev afklaret gennem den såkaldte To-plus-fire-aftale (eng.: Treaty on the Final Settlement with Respect to Germany), hvor de fire besættelsesmagter (USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig) og de to tyske stater afgjorde de ydre sikkerheds- og suverænitetsforhold. Denne traktat blev underskrevet i september 1990 og gjorde fuld tysk suverænitet mulig.
Den 3. oktober 1990
Den officielle genforeningsdag var 3. oktober 1990. På denne dag trådte genforeningsaftalen i kraft, og de østtyske delstater blev retteligt en del af Forbundsrepublikken Tyskland. De tidligere administrative regioner i DDR blev reorganiseret til de fem delstater Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen og Thüringen, mens Østberlin blev en del af den genforenede by Berlin. Dermed voksede Forbundsrepublikken til at omfatte hele det tyske geografiske område.
Den 3. oktober er siden blevet national helligdag i Tyskland under navnet Tag der Deutschen Einheit (Tysklands enhedsdag). Datoen blev valgt frem for den 9. november, som ellers også er historisk vigtig (murens fald), fordi 9. november i tysk historie også er forbundet med negative begivenheder, bl.a. Kristallnacht i 1938.
Konsekvenser og udfordringer
Genforeningen var en markant geopolitisk begivenhed, som afsluttede en væsentlig del af Europas efterkrigstidsorden. Men den skabte også store økonomiske, sociale og politiske udfordringer:
- Økonomisk omstilling: Østtyskland havde brug for omfattende investeringer for at modernisere industri, infrastruktur og offentlige tjenester. Overførsler fra vest til øst og store genopbygningsprogrammer fulgte.
- Arbejdsløshed og migration: Mange østtyske virksomheder lukkede eller blev privatiseret, hvilket førte til arbejdsløshed og en markant udvandring fra øst til vest i årene efter genforeningen.
- Sociale forskelle: Levestandard, lønninger og pensionsforhold var i lang tid lavere i øst end i vest, hvilket har påvirket politiske holdninger og tillid.
- Politisk integration: Genforeningen ændrede det politiske landskab i Tyskland og Europa. Den førte til nye politiske udfordringer internt i Tyskland og krævede koordination med internationale partnere.
Betydning
Tysklands genforening markerer afslutningen på et centralt kapitel i Europas moderne historie: den synlige afslutning af den kolde krig i Centraleuropa og genoprettelsen af Tysklands enhed. For mange tyskere var det en dag med lettelse og håb, men genforeningen har også været starten på en lang proces med at forene to samfund med forskellig historie, økonomi og politisk erfaring.
Tysklands deling, 1949. Vesttyskland (blå) består af den amerikanske, britiske og franske zone (uden Saar), Østtyskland (rød) er dannet af den sovjetiske zone.
Under den kolde krig (1945 - 1989)
Efter Anden Verdenskrig oprettede vinderne fire allierede besættelseszoner i Tyskland. I 1949 blev de franske, britiske og amerikanske zoner forenet til Forbundsrepublikken Tyskland, også kendt som "Vesttyskland", mens den sovjetiske zone blev gjort til en separat stat, kendt som Den Tyske Demokratiske Republik eller "Østtyskland".
Under den kolde krig var Vesttyskland et demokratisk land (politikerne blev valgt ved frie valg), var allieret med USA og havde et kapitalistisk økonomisk system (virksomhederne var ejet af borgerne). Østtyskland var et kommunistisk land, en enpartistat. Kommunistpartiet regerede hele tiden, valg var kun til skuespil, og alle virksomheder var ejet af staten. Ligesom andre stater i Sovjetblokken blev det kontrolleret af Sovjetunionen.
Efter at Vesttysklands økonomi begyndte at vokse hurtigere og hurtigere i 1950'erne, mens Østtysklands økonomi ikke klarede sig så godt, flyttede mange mennesker fra Øst- til Vesttyskland. For at stoppe denne udvandring blev grænsen mellem Øst- og Vesttyskland lukket i 1961 af østtyske styrker. Denne grænse var en del af jerntæppet. Mellem 1961 og 1989 var det meget svært og ekstremt farligt at forlade Østtyskland. Det tog flere år at blive godkendt til at forlade Østtyskland officielt, og folk, der ansøgte om udrejse, blev ofte udspioneret af det østtyske politi. Mange mennesker, der forsøgte at flygte over grænsen, blev skudt og dræbt der.
Murens fald (1989)
I 1989 begyndte den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov at åbne Sovjetunionen for Vesten. Mange af de kommunistiske lande fulgte hans eksempel. Østtyskland forsøgte at ignorere denne tendens, men i løbet af 1989 voksede de offentlige protester i landet. Efter nogle bestræbelser på at holde landet stabilt blev grænsen endelig åbnet den 9. november 1989. Omdannelsen af Østtyskland til et demokratisk land begyndte næsten øjeblikkeligt. I løbet af de følgende 11 måneder blev der forhandlet om betingelserne for genforeningen mellem Øst- og Vesttyskland, Frankrig, Storbritannien, USA og Sovjetunionen, og traktaten om den endelige ordning med hensyn til Tyskland, også kaldet to plus fire-traktaten, som blev underskrevet af de to tyske stater og de fire allierede i krigstiden, banede vejen for genforeningen.
Genforeningen
To muligheder for genforening blev skrevet ind i den vesttyske forfatning (Grundgesetz):
- Oprettelse af et nyt land med en ny forfatning.
- At lade de nye delstater slutte sig til den eksisterende Forbundsrepublikken Tyskland.
Den anden mulighed blev valgt, og den 3. oktober 1990 kl. 00.01 blev de fem nye delstater Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen og det genforenede Berlin officielt medlem af Forbundsrepublikken Tyskland. Den Tyske Demokratiske Republik ophørte med at eksistere på dette tidspunkt.
Relaterede sider
- Den tyske enhedsdag
| Myndighedskontrol: Nationalbiblioteker |
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket "tysk genforening"?
A: Tysk genforening er et historisk begreb, som henviser til foreningen af de to dele af Tyskland.
Spørgsmål: Hvornår fandt den tyske genforening sted?
Svar: Den tyske genforening fandt sted den 3. oktober 1990, da de østtyske delstater blev en del af Forbundsrepublikken Tyskland.
Spørgsmål: Hvad var de to dele af Tyskland efter Anden Verdenskrig?
A: Efter Anden Verdenskrig blev Tyskland delt i to lande - Forbundsrepublikken Tyskland (BRD), også kendt som "Vesttyskland", og Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), også kendt som "Østtyskland".
Spørgsmål: Hvordan blev Vest- og Østtyskland forenet?
Svar: Vest- og Østtyskland blev forenet, da de østtyske delstater blev forenet med Forbundsrepublikken Tyskland den 3. oktober 1990.
Spørgsmål: Hvilke andre navne bruges der for Vest- og Østtyskland?
A: Vesttyskland omtales undertiden som "Forbundsrepublikken Tyskland" eller "BRD", mens Østtyskland undertiden omtales som "Den Tyske Demokratiske Republik" eller "DDR".
Spørgsmål: Hvorfor var der behov for genforening i 1990?
A: I 1990 var der behov for genforening, fordi begge parter var blevet enige om, at det ville være til gavn for begge lande, hvis de blev forenet under én regering.
Søge