Tysk genforening | foreningen af de to dele af Tyskland

Under den kolde krig (1945 - 1989)

Efter Anden Verdenskrig oprettede vinderne fire allierede besættelseszoner i Tyskland. I 1949 blev de franske, britiske og amerikanske zoner forenet til Forbundsrepublikken Tyskland, også kendt som "Vesttyskland", mens den sovjetiske zone blev gjort til en separat stat, kendt som Den Tyske Demokratiske Republik eller "Østtyskland".

Under den kolde krig var Vesttyskland et demokratisk land (politikerne blev valgt ved frie valg), var allieret med USA og havde et kapitalistisk økonomisk system (virksomhederne var ejet af borgerne). Østtyskland var et kommunistisk land, en enpartistat. Kommunistpartiet regerede hele tiden, valg var kun til skuespil, og alle virksomheder var ejet af staten. Ligesom andre stater i Sovjetblokken blev det kontrolleret af Sovjetunionen.

Efter at Vesttysklands økonomi begyndte at vokse hurtigere og hurtigere i 1950'erne, mens Østtysklands økonomi ikke klarede sig så godt, flyttede mange mennesker fra Øst- til Vesttyskland. For at stoppe denne udvandring blev grænsen mellem Øst- og Vesttyskland lukket i 1961 af østtyske styrker. Denne grænse var en del af jerntæppet. Mellem 1961 og 1989 var det meget svært og ekstremt farligt at forlade Østtyskland. Det tog flere år at blive godkendt til at forlade Østtyskland officielt, og folk, der ansøgte om udrejse, blev ofte udspioneret af det østtyske politi. Mange mennesker, der forsøgte at flygte over grænsen, blev skudt og dræbt der.

Murens fald (1989)

I 1989 begyndte den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov at åbne Sovjetunionen for Vesten. Mange af de kommunistiske lande fulgte hans eksempel. Østtyskland forsøgte at ignorere denne tendens, men i løbet af 1989 voksede de offentlige protester i landet. Efter nogle bestræbelser på at holde landet stabilt blev grænsen endelig åbnet den 9. november 1989. Omdannelsen af Østtyskland til et demokratisk land begyndte næsten øjeblikkeligt. I løbet af de følgende 11 måneder blev der forhandlet om betingelserne for genforeningen mellem Øst- og Vesttyskland, Frankrig, Storbritannien, USA og Sovjetunionen, og traktaten om den endelige ordning med hensyn til Tyskland, også kaldet to plus fire-traktaten, som blev underskrevet af de to tyske stater og de fire allierede i krigstiden, banede vejen for genforeningen.

Genforeningen

To muligheder for genforening blev skrevet ind i den vesttyske forfatning (Grundgesetz):

• Oprettelse af et nyt land med en ny forfatning.
• At lade de nye delstater slutte sig til den eksisterende Forbundsrepublikken Tyskland.

Den anden mulighed blev valgt, og den 3. oktober 1990 kl. 00.01 blev de fem nye delstater Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen og det genforenede Berlin officielt medlem af Forbundsrepublikken Tyskland. Den Tyske Demokratiske Republik ophørte med at eksistere på dette tidspunkt.

Relaterede sider

• Den tyske enhedsdag