Karma
Karma (car-ma) er et ord, der både betyder resultatet af en persons handlinger og selve handlingerne. Det er et begreb om cyklusen af årsag og virkning. Ifølge teorien om karma sker det, der sker med en person, fordi vedkommende har forårsaget det med sine handlinger. Det er en vigtig del af mange religioner som f.eks. hinduismen og buddhismen. I Shinto (en religion, der ofte synkretiseres med buddhismen) fortolkes karma som Musubi (むすび), en opfattelse af karma anerkendes i Shinto som et middel til berigelse, styrkelse og livsbekræftelse.
Teorien om karma kan betragtes som en udvidelse af Newtons tredje lov om handling og reaktion, hvor enhver handling af enhver art, herunder ord, tanker, følelser, hele vores eksistens, i sidste ende vil have en reaktion, samme type energi, der kommer tilbage til den, der forårsagede den.
Med hensyn til åndelig udvikling handler karma om alt det, som en person har gjort, gør og vil gøre. Karma handler ikke om straf eller belønning. Det gør en person ansvarlig for sit eget liv, og hvordan han/hun behandler andre mennesker.
"Karma-teorien" er en vigtig trosretning i hinduismen, ayyavazhi, sikhisme, buddhisme og jainisme. Alle levende væsener er ansvarlige for deres karma - deres handlinger og virkningerne af deres handlinger.
Definition
Karma er det universelle princip om årsag og virkning. Vores handlinger, både gode og dårlige, kommer tilbage til os i fremtiden og hjælper os til at lære af livets lektioner og blive bedre mennesker. I religioner, der omfatter reinkarnation, strækker karma sig gennem ens nuværende liv og også gennem alle tidligere og fremtidige liv.
Karma er i bund og grund energi. En person udsender energi gennem tanker, ord og handlinger, og med tiden kommer den tilbage gennem andre mennesker. Karma er den bedste lærer, idet den tvinger folk til at se konsekvenserne af deres egne handlinger i øjnene og dermed forbedre og forfine deres adfærd eller lide, hvis de ikke gør det. Selv hård karma kan, når den konfronteres med visdom, være den største gnist for åndelig vækst. Karmaens sejr ligger i intelligent handling og uemotionel reaktion.
At støtte enhver handling med påstanden "Jeg gør det" er karma. At hævde, at man er ansvarlig for en handling, binder karma. At støtte en handling med troen på, at "jeg er den, der gør det", kaldes at binde karma. Det er denne støtte til troen på "gøren", der binder karma. Hvis du ved, at du ikke er den, der udfører handlingen, og er klar over, hvem den sande udfører er, "jeg er ikke den, der udfører handlingen" og "hvem er den, der udfører handlingen", så vil handlingen ikke have nogen støtte, og karmaen vil blive fjernet.
Eksempler på karma
Processen med handling og reaktion på alle niveauer - fysisk, mentalt og åndeligt - er karma. Man skal være opmærksom på tankerne, fordi tanker kan skabe karmas - gode, dårlige og blandede.
"Jeg siger venlige ord til dig, og du føler dig fredfyldt og glad. Jeg siger hårde ord til dig, og du bliver forstyrret og ked af det. Venligheden og hårdheden vil vende tilbage til mig, gennem andre, på et senere tidspunkt. Endelig er det, jeg giver, det jeg får tilbage."
"En arkitekt tænker kreative og produktive tanker, mens han tegner planer for en ny bygning. Men hvis han tænkte destruktive, uproduktive tanker, ville han snart ikke være i stand til at udføre nogen form for positiv opgave, selv om han ønskede det."
Karma som handling og reaktion: Hvis vi viser godhed, vil vi høste godhed.
Karma i hinduismen
Hinduerne ser tiden som en cirkel, hvor tingene kredser rundt igen. Karma er en meget retfærdig lov, der ligesom tyngdekraften behandler alle ens. Karmaloven sætter mennesket i centrum for ansvaret for alt, hvad det gør, og alt, hvad der bliver gjort mod det. Da hinduerne forstår den måde, hvorpå karma fungerer, forsøger de at leve et dydigt liv. Dette kaldes dharma.
Der er tre typer karma i hinduismen:
- sanchita karma, summen af tidligere karmas, som endnu ikke er blevet løst;
- prarabdha karma, den del af sanchita karma, som skal opleves i dette liv, og
- kriyamana karma, den karma, som mennesker skaber i øjeblikket, og som vil bære frugt i fremtiden.
De guddommelige kræfters rolle
Karma anses for at være en af sindets naturlove, ligesom tyngdekraften er en materielov. Ligesom Gud skabte tyngdekraften for at bringe orden i den fysiske verden, skabte han karma som et guddommeligt retfærdighedssystem, der er selvstyrende og uendeligt retfærdigt. Det skaber automatisk den passende fremtidige oplevelse som svar på den aktuelle handling.
Der findes flere forskellige opfattelser i hinduismen af de guddommelige væseners rolle. I hinduismen er der mange, der mener, at guddommene eller devaerne spiller en eller anden form for rolle. Andre hinduer, såsom Mimamsakas, afviser sådanne forestillinger og ser karma som værende uafhængigt og anser naturlovene om årsagssammenhæng for tilstrækkelige til at forklare virkningerne af karma.
Nogle fortolkninger af Bhagavad Gita foreslår et mellemliggende synspunkt, nemlig at karma er en lov om årsag og virkning, men at Gud alligevel kan mildne karma for sine hengivne. Det siges i Bhagavad Gita, at kun den karma, der udføres med en følelse af at gøre noget og med en tilknytning til karmaen, kan forårsage gode eller dårlige reaktioner. Karma, der udføres med en pligtopfyldende holdning og uden tilknytning til resultaterne, vil ikke skabe nogen virkning og vil bringe en tættere på Gud.
En anden opfattelse er, at en Satguru, der handler på Guds vegne, kan afhjælpe eller udbedre noget af disciplens karma.
Relaterede sider
- Just-World-fænomenet er som Karma
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er karma?
A: Karma er et begreb, der bruges til at beskrive resultatet af en persons handlinger og cyklussen af årsag og virkning. Det er en vigtig del af mange religioner såsom hinduisme, buddhisme, shinto, sikhisme, ayyavazhi og jainisme.
Spørgsmål: Hvordan påvirker karma den åndelige udvikling?
Svar: Karma påvirker den åndelige udvikling ved at gøre en person ansvarlig for sit eget liv og for den måde, han/hun behandler andre mennesker på. Den tager også hensyn til alt det, som en person har gjort i fortiden, gør nu og vil gøre i fremtiden.
Spørgsmål: Hvem er ansvarlig for sin karma?
Svar: Alle levende væsener er ansvarlige for deres karma - deres handlinger og virkningerne af disse handlinger.
Spørgsmål: Handler karma kun om straf eller belønning?
Svar: Nej, selv om det i nogle tilfælde kan fortolkes sådan. I Shinto-religionen ses det som Musubi (むすすび), hvilket betyder berigende, styrkende og livsbekræftende.
Spørgsmål: Hvilke religioner anerkender teorien om karma?
A: Karma-teorien anerkendes i hinduismen, ayyavazhi, sikhisme, buddhisme og jainisme.
Spørgsmål: Har karma andre betydninger end straf eller belønning?
A: Ja - det kan også betyde at forstå, hvordan dine handlinger har konsekvenser for dig selv eller andre omkring dig.
