Jesu lignelser

Jesu lignelser findes i Matthæus, Markus, Lukas og Johannes samt i nogle af de evangelier, der ikke er med i Bibelen, men de findes hovedsageligt i de tre synoptiske evangelier. De udgør en vigtig del af Jesu undervisning og udgør ca. en tredjedel af hans nedskrevne undervisning. Kristne lægger stor vægt på disse lignelser, da de er Jesu ord, og man mener, at de er det, som Faderen har lært, hvilket fremgår af Johannes 8:28 og 14:10.

Jesu lignelser er tilsyneladende enkle og mindeværdige historier, ofte med billedsprog, og hver enkelt af dem har et budskab. Forskere har kommenteret, at selv om disse lignelser virker enkle, er de budskaber, de formidler, dybe og centrale for Jesu lære.

Mange af Jesu lignelser handler om enkle dagligdags ting, som f.eks. en kvinde, der bager brød (lignelsen om surdejen), en mand, der banker på naboens dør om natten (lignelsen om vennen om natten), eller eftervirkningerne af et røveri ved vejkanten (lignelsen om den barmhjertige samaritaner), men de omhandler alligevel store religiøse temaer, som f.eks. væksten af Guds rige, vigtigheden af bøn og betydningen af kærlighed.

I den vestlige civilisation dannede disse lignelser prototypen for begrebet lignelse, og i den moderne tidsalder er Jesu lignelser stadig nogle af de mest kendte historier i verden, selv blandt dem, der kender lidt til Bibelen.

Lignelsen om den fortabte søn af Guercino

Rødder og kilder

Som en oversættelse af det hebraiske ord מָשָׁל mashal kan ordet lignelse også henvise til en gåde. Jøderne har til alle tider i deres historie været fortrolige med at undervise ved hjælp af lignelser, og der findes også en række lignelser i Det Gamle Testamente. Jesu brug af lignelser var derfor en naturlig undervisningsmetode, der passede ind i hans tids tradition. Jesu lignelser er blevet citeret, undervist og diskuteret lige siden kristendommens begyndelse.

Kanoniske evangelier

De tre synoptiske evangelier indeholder Jesu lignelser. Johannesevangeliet indeholder kun historierne om Vinstokken og den gode hyrde, som nogle anser for at være lignelser, ellers indeholder det allegorier, men ingen lignelser. Flere forfattere som Barbara Reid, Arland Hultgren eller Donald Griggs kommenterer, at "lignelser er tydeligt fraværende i Johannesevangeliet".

I den katolske encyklopædi står der: "Johannes' evangelium er der ingen lignelser. I synoptikerne ... regner vi med treogtredive i alt; men nogle har endda hævet antallet til tres ved at inkludere ordsproglige udtryk." Lukasevangeliet indeholder både det største samlede antal lignelser (24) og atten unikke lignelser; Matthæusevangeliet indeholder 23 lignelser, hvoraf elleve er unikke; og Markusevangeliet indeholder otte lignelser, hvoraf to er unikke.

I Harmony of the Gospels giver Cox og Easley en evangelieharmoni for lignelserne baseret på følgende tællinger: Kun i Matthæus: 11, kun i Markus: 2, kun i Lukas: 18, Matthæus og Lukas: 4, Matthæus, Markus og Lukas: 6. De opregner ingen lignelser for Johannesevangeliet.

Andre dokumenter

Lignelser, der tilskrives Jesus, findes også i andre dokumenter ud over Bibelen. Nogle af disse overlapper dem i de kanoniske evangelier, og nogle af dem er ikke en del af Bibelen. Det ikke-kanoniske Thomasevangelium indeholder op til femten lignelser, hvoraf elleve har paralleller i de fire kanoniske evangelier. Den ukendte forfatter til Thomasevangeliet havde ikke et særligt ord for "lignelse", hvilket gør det vanskeligt at vide, hvad han betragtede som en lignelse. Blandt dem, der kun findes hos Thomas, er lignelsen om snigmorderen og lignelsen om den tomme krukke.

Den ikke-kanoniske Jakobsapokryfon indeholder også tre unikke lignelser, der tilskrives Jesus. De er kendt som "Lignelsen om kornæblet", "Lignelsen om hvedekornet" og "Lignelsen om dadelpalmespiren".

Det hypotetiske Q-dokument betragtes som en kilde til nogle af lignelserne i Matthæus, Lukas og Thomas.

Formål og motiv

I Matthæusevangeliet (13:10-17) giver Jesus et svar, da han bliver spurgt om sin brug af lignelser:

Disciplene kom til ham og spurgte: "Hvorfor taler du til folket i lignelser?" Han svarede,

"Kendskabet til Himmerigets hemmeligheder er blevet givet til jer, men ikke til dem. Den, der har, skal få mere, og han skal have overflod. Den, der ikke har, vil selv det, han har, blive taget fra ham. Det er derfor, jeg taler til dem i lignelser:

Selv om de ser, ser de ikke, og selv om de hører, hører og forstår de ikke."

Mens Markus 4:33-34 og Matthæus 13:34-35 måske antyder, at Jesus kun talte til "folkemængden" i lignelser, mens han privat forklarede alting til sine disciple, støtter moderne forskere ikke argumentet om private forklaringer og formoder, at Jesus brugte lignelser som en undervisningsmetode. Dwight Pentecost foreslår, at eftersom Jesus ofte prædikede for et blandet publikum af troende og ikke-troende, brugte han lignelser til at afsløre sandheden for nogle, men skjule den for andre.

Den kristne forfatter Ashton Axenden foreslår, at Jesus konstruerede sine lignelser på baggrund af sin guddommelige viden om, hvordan mennesket kan undervises:

Det var en måde at undervise på, som vor salige Herre syntes at have særlig glæde af at bruge. Og vi kan være helt sikre på, at eftersom "han vidste bedre end vi ved, hvad der var i mennesket", ville han ikke have undervist ved hjælp af lignelser, hvis han ikke havde følt, at dette var den form for undervisning, der passede bedst til vores behov.

I det 19. århundrede erklærede Lisco og Fairbairn, at i Jesu lignelser "ledsages det billede, der er lånt fra den synlige verden, af en sandhed fra den usynlige (åndelige) verden", og at Jesu lignelser ikke er "blot lignelser, der tjener til illustration, men er indre analogier, hvor naturen bliver et vidnesbyrd om den åndelige verden".

I det 20. århundrede kaldte William Barclay en lignelse for "en jordisk historie med en himmelsk betydning" og sagde, at Jesu lignelser bruger velkendte eksempler til at lede menneskers sind hen imod himmelske begreber. Han foreslår, at Jesus ikke udformede sine lignelser blot som analogier, men på baggrund af en "indre affinitet mellem den naturlige og den åndelige orden".

Temaer

En række lignelser, som er tilknyttet et eller flere evangelier, har lignende temaer. Lignelsen om surdejen følger lignelsen om sennepsfrøet i Matthæus og Lukas og har samme tema om, at himmeriges rige vokser fra en lille begyndelse. Lignelsen om den skjulte skat og lignelsen om perlen danner et par, der illustrerer den store værdi af himmeriges rige og behovet for handling for at opnå det.

Lignelserne om det tabte får, den tabte mønt og den fortabte (fortabte) søn udgør en trio i Lukas, der handler om tab og forløsning.

Lignelsen om den trofaste tjener og lignelsen om de ti jomfruer, som ligger i forlængelse af hinanden i Matthæus, handler om at vente på en brudgom og har et eskatologisk tema: vær forberedt på regnskabets dag. Lignelsen om ukrudtet, lignelsen om den rige tåbe, lignelsenom det spirende figentræ og lignelsen om det golde figentræ har også eskatologiske temaer.

Andre lignelser står alene, såsom lignelsen om den utilgivelige tjener, der handler om tilgivelse, lignelsen om den barmhjertige samaritaner, der handler om praktisk kærlighed, og lignelsen om vennen om natten, der handler om vedholdenhed i bøn.

Lignelser om himmeriges rige: at høre, søge og vokse


Sower	Skjulte skatte	Pearl

Dyrkning af frø	Sennepsfrø	Surdej

Lignelser om tab og forløsning


Forsvundne får	Tabt mønt	Den fortabte (fortabte) søn

Lignelser om kærlighed og tilgivelse


Den barmhjertige samaritaner	To debitorer	Uforsonlig tjener

Lignelser om bøn


Ven om natten	Uretfærdig dommer	Farisæer og publikaner

Eskatologiske lignelser


Trofast tjener	Ti jomfruer	Stor banket

Rige fjols	Onde husmænd	Tares

Nettet	Figentræ i knopskydning	Ufrugtbart figentræ

Andre lignelser


Kloge og tåbelige bygherrer	Lampe under en skæppe	Uretfærdig forvalter

Den rige mand og Lazarus	Talenter (Minas)	Arbejdere i vingården

Art

Af de ca. 30 lignelser i de kanoniske evangelier blev fire af dem vist i middelalderens kunst næsten med udelukkelse af de andre, men de blev ikke blandet sammen med de fortællende scener i Kristi liv. Det drejer sig om: de ti jomfruer, den rige mand og Lazarus, den fortabte søn og den barmhjertige samaritaner. Blandt de kunstnere, der er berømte for at afbilde lignelser, kan nævnes Martin Schongauer, Pieter den Ældre Bruegal og Albrecht Dürer. Arbejderne i vingården optræder også i værker fra den tidlige middelalder. Fra renæssancen blev antallet af afbildninger udvidet en smule, og de forskellige scener med den fortabte søn blev den klare favorit, mens den barmhjertige samaritaner også var populær. Albrecht Dürer lavede et berømt stik af Den fortabte søn blandt svinene (1496), et populært motiv i den nordlige renæssance, og Rembrandt afbildede historien flere gange, selv om i hvert fald et af hans værker, Den fortabte søn på kroen, et portræt af ham selv som Sønnen, der svælger med sin kone, som mange andre kunstneres afbildninger er en måde at værdilægge en genrekropscene på. Hans sene Den fortabte søns tilbagevenden (Eremitagemuseet, Sankt Petersborg) er et af hans mest populære værker.

En afbildning af lignelsen om de ti jomfruer på et glasmaleri i Scots' Church, Melbourne

Poesi og salmer

Ud over at blive afbildet i kunst og diskuteret i prosa er en række lignelser blevet inspireret til religiøs poesi og salmer. F.eks. er salmen "The Ninety and Nine" af Elizabeth C. Clephane (1868) inspireret af lignelsen om det tabte får:

Der var nioghalvfems og ni, som lå i sikkerhed i
ly i folden.
Men en var ude på bjergene langt væk,
langt væk fra guldportene.
Væk på de vilde og nøgne bjerge.
Væk fra den blide hyrdes omsorg.
Væk fra den blide hyrdes omsorg.

På samme måde er "My Hope Is Built" (Edward Mote, ca. 1834) inspireret af lignelsen om de kloge og de tåbelige bygherrer, og "How Kind the Good Samaritan" (John Newton, ca. 1779) er inspireret af lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

Harmoni af lignelser

Et eksempel på en evangelieharmonisk oversigt over lignelserne baseret på listen over nøgleepisoder i de kanoniske evangelier er vist i nedenstående tabel. Af hensyn til sammenhængen er denne tabel automatisk underudvalgt fra hovedharmonietabellen i artiklen om evangelieharmonier, baseret på listen over nøgleepisoder i de kanoniske evangelier. Normalt er der ingen lignelser forbundet med Johannesevangeliet, kun allegorier.

Nummer	Begivenhed	Matthew	Mark	Luke	John
1	Det voksende frø		Markus 4:26-29
2	De to debitorer			Lukas 7:41-43
3	Lampen under en skæppe	Matthæus 5:14-15	Markus 4:21-25	Lukas 8:16-18
4	Lignelsen om den barmhjertige samaritaner			Lukas 10:30-37
5	Vennen om natten			Lukas 11:5-8
6	Den rige tåbe			Lukas 12:16-21
7	De kloge og de tåbelige bygherrer	Matthæus 7:24-27		Lukas 6:46-49
8	Ny vin i gamle vinflasker	Matthæus 9:17-17	Markus 2:22-22	Lukas 5:37-39
9	Lignelsen om den stærke mand	Matthæus 12:29-29	Markus 3:27-27	Lukas 11:21-22
10	Lignelsen om sædemanden	Matthæus 13:3-9	Markus 4:3-9	Lukas 8:5-8
11	Ugræsset	Matthæus 13:24-30
12	Det golde figentræ			Lukas 13:6-9
13	Lignelsen om sennepsfrøet	Matthæus 13:31-32	Markus 4:30-32	Lukas 13:18-19
14	Surdej	Matthæus 13:33-33		Lukas 13:20-21
15	Lignelsen om perlen	Matthæus 13:44-46
16	Tegning i nettet	Matthæus 13:47-50
17	Den skjulte skat	Matthæus 13:52-52
18	Optælling af omkostningerne			Lukas 14:28-33
19	Det tabte får	Matthæus 18:10-14		Lukas 15:4-6
20	Den ubarmhjertige tjener	Matthæus 18:23-35
21	Den forsvundne mønt			Lukas 15:8-9
22	Lignelsen om den fortabte søn			Lukas 15:11-32
23	Den uretfærdige forvalter			Lukas 16:1-13
24	Den rige mand og Lazarus			Lukas 16:19-31
25	Mester og tjener			Lukas 17:7-10
26	Den uretfærdige dommer			Lukas 18:1-9
27	Farisæerne og publikaneren			Lukas 18:10-14
28	Arbejderne i vingården	Matthæus 20:1-16
29	De to sønner	Matthæus 21:28-32
30	De onde husmænd	Matthæus 21:33-41	Markus 12:1-9	Lukas 20:9-16
31	Den store banket	Matthæus 22:1-14		Lukas 14:16-24
32	Det spirende figentræ	Matthæus 24:32-35	Markus 13:28-31	Lukas 21:29-33
33	Den trofaste tjener	Matthæus 24:42-51	Markus 13:34-37	Lukas 12:35-48
34	De ti jomfruer	Matthæus 25:1-13
35	Talenterne eller Minas	Matthæus 25:14-30		Lukas 19:12-27
36	Fårene og bukkene	Matthæus 25:31-46

Paralleller uden for de kanoniske evangelier

En række lignelser har paralleller i ikke-kanoniske evangelier, Didache og apostelfædrenes breve. Men da de ikke-kanoniske evangelier generelt ikke har nogen tidsmæssig rækkefølge, er denne tabel ikke en evangelieharmonisk oversigt.

Nummer	Lignelse	Matthew	Mark	Luke	Andre paralleller
1	Lignelsen om sædemanden	Matthæus 13:1-23	Markus 04:1-25	Lukas 08:04-18	Thomas 91 Clemens 24:5
2	Lignelsen om ukrudtet	Matthæus 13:24-53			Thomas 57
3	Lignelsen om det voksende frø		Markus 04:26-34		Thomas 57
4	Lignelsen om den skjulte skat	Matthæus 13:44			Thomas 109
5	Lignelsen om perlen	Matthæus 13:45			Thomas 76
6	Lignelsen om at trække i nettet	Matthæus 13:47-53			Thomas 8:1
7	Den rige tåbe			Lukas 12:16-21	Thomas 63
8	Lignelsen om den trofaste tjener	Matthæus 24:42-51	Markus 13:33-37	Lukas 12:35-48	Thomas 103 Didache 16:1a
9	Lignelsen om sennepsfrøet	Matthæus 13:31-32	Markus 4:30-32	Lukas 13:18-19	Thomas 20:2
10	Lignelsen om surdejen	Matthæus 13:33		Lukas 13:20-21	Thomas 96
11	Lignelsen om det tabte får	Matthæus 18:12-14		Lukas 15:01-7	Thomas 107Evangeliet om sandheden 31-32
12	Lignelsen om de onde husmænd	Matthæus 21:33-46	Markus 12:1-12	Lukas 20:9-19	Thomas 65
13	Lignelsen om talenterne	Matthæus 25:14-30		Lukas 19:13-24	Nazoræere 18

Relaterede sider

Gospelharmoni
Jesu mirakler
Lignelse
Lignelser i Koranen

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor kan man finde Jesu lignelser?

A: Jesu lignelser kan findes i Matthæus, Markus, Lukas og Johannes samt i nogle andre evangelier, der ikke er med i Bibelen. De findes mest i de tre synoptiske evangelier.

Spørgsmål: Hvorfor er kristne så interesserede i disse lignelser?

Svar: Kristne lægger vægt på disse lignelser, da man mener, at de er Jesu ord.

Spørgsmål: Hvad gør Jesu lignelser unikke?

A: Jesu lignelser er tilsyneladende enkle og mindeværdige historier med billedsprog, der hver især formidler et budskab. På trods af deres enkelhed indeholder de dybe budskaber, som er centrale for Jesu lære.

Spørgsmål: Hvilke dagligdags ting refererer nogle af Jesu lignelser til?

A: Nogle af Jesu lignelser henviser til enkle dagligdags ting som f.eks. en kvinde, der bager brød (lignelsen om surdejen), en mand, der banker på sin nabos dør om natten (lignelsen om vennen om natten), eller eftervirkningerne af et overfald ved vejkanten (lignelsen om den barmhjertige samaritaner).

Spørgsmål: Hvilke store religiøse temaer er der mange af disse lignelser, der omhandler?

A: Mange af disse lignelser omhandler store religiøse temaer såsom vækst i Guds rige, vigtigheden af bøn og meningen med kærlighed.

Spørgsmål: Hvordan har disse fortællinger påvirket den vestlige civilisation?

A: I den vestlige civilisation dannede disse historier prototypen for det, der nu er kendt som "lignelse", og selv blandt dem, der ikke kender meget til kristendommen eller dens bibel, er der mange, der stadig genkender disse historier fra hele verden.