Altruisme | En virkelig altruistisk handling er noget, der gøres helt til fordel for en anden
Altruisme (eller uselviskhed) er bekymring for andres velfærd. En virkelig altruistisk handling er en handling, der udelukkende udføres til gavn for en anden, uden at man tænker på sig selv. Det indebærer normalt, at man ofrer noget (tid, kræfter eller ejendele) uden at forvente at modtage noget til gengæld (herunder anerkendelse for den handling, man har givet). Det betragtes som en dyd i mange kulturer og er et grundlæggende aspekt af de fleste religioner. Det er det modsatte af egoisme.
Altruisme adskiller sig fra handlinger, der udføres på grund af ansvar, loyalitet eller moralsk forpligtelse over for et bestemt individ (f.eks. en gud, en konge eller en regering). Hvorvidt "ren" altruisme er mulig, har været diskuteret af forskere i tusindvis af år. En teori siger, at ingen handling, hvor man giver, hjælper eller ofrer sig, kan beskrives som virkelig uselvisk, fordi personen vil få personlig tilfredsstillelse af den (dvs. en følelse af tilfredshed med at have gjort noget godt for en anden). Hvorvidt denne teori er korrekt, afhænger af, om sådanne følelser kan betegnes som en "belønning" eller "fordel".
Ordet "altruisme" blev givet af den franske filosof Auguste Comte på fransk, som altruisme, som en antonym til egoisme. Han afledte det fra det italienske altrui, som igen var afledt af latin alteri, der betyder "andre mennesker" eller "en anden".
Altruisme i biologiske observationer i feltpopulationer af dagorganismer er et individ, der udfører en handling, som er forbundet med en omkostning for det selv (f.eks. glæde og livskvalitet, tid, sandsynlighed for overlevelse eller reproduktion), men som enten direkte eller indirekte gavner et andet individ uden forventning om gensidighed eller kompensation for denne handling. Steinberg foreslår en definition af altruisme i kliniske sammenhænge, nemlig "forsætlige og frivillige handlinger, der har til formål at øge en anden persons velfærd uden nogen form for modydelser fra eksterne belønninger". I en vis forstand er det modsatte af altruisme ondskabsfuldhed; en ondskabsfuld handling skader en anden uden at give nogen selvfordel.
Begrebet altruisme har længe været undersøgt i filosofi og etik. Begrebet blev oprindeligt brugt i det 19. århundrede af sociologen og videnskabsfilosoffen Auguste Comte. Det er blevet et vigtigt emne for psykologer (især dem, der studerer evolutionspsykologi), evolutionsbiologer og etologer. Forskerne inden for hvert felt har udviklet forskellige idéer om altruisme. Alle er enige om, at altruisme er at bekymre sig om andre menneskers velfærd og at handle for at hjælpe dem.
At give til de fattige betragtes som en altruistisk handling i mange kulturer og religioner.
Evolutionær psykologi
I studiet af dyreadfærd ses altruisme hos sociale dyr, når et individ frivilligt ofrer sig selv for at forbedre gruppens overlevelse. Der findes flere teorier om, hvordan denne adfærd er opstået under evolutionen ved naturlig udvælgelse.
- Slægtsvalg er en teori om, at dyr og mennesker er mere altruistiske over for medlemmer af deres egen art end over for arter, der er mere fjernt beslægtede. Dette er blevet bekræftet i mange undersøgelser. Se også: Eusocialitet: Teorier om social evolution.
- Interessenter. Folk vil sandsynligvis lide, hvis deres familie, venner eller allierede lider. At hjælpe sin egen familie og sine venner kan derfor i sidste ende være til gavn for en selv. Det handler om samarbejde. Ekstrem selvopofrelse for gruppen kan ske, hvis noget truer med at slå hele gruppen ihjel.
- Gensidig altruisme. En person er mere tilbøjelig til at hjælpe en anden person, hvis der er en chance for, at den anden person vil hjælpe vedkommende til gengæld, enten straks eller senere. Det handler om gensidighed. Mange mennesker samarbejder, hvis og kun hvis andre samarbejder til gengæld. Omdømme kan blive vigtigt i denne sammenhæng. En person med et godt ry for gensidighed har større chance for at modtage hjælp, selv fra personer, som vedkommende ikke tidligere har haft nogen direkte interaktion med.
- Handicap-princippet. Altruistiske handlinger bruges ofte til at vise andre, hvilke færdigheder man har, og hvilke ressourcer man har adgang til. Dette kan signalere til andre, at den altruistiske person kan være værdifuld som seksuel partner. Kvinder finder altruistiske mænd som attraktive partnere. Hos dyr har forskning vist, at gode jægere har større succes med at finde partnere at reproducere sig med. Hos mennesker donerer mennesker, der ved, at deres handlinger vil blive set, nogle gange endog ødselt penge, som de ved, at modtageren ikke har brug for, fordi det hjælper deres omdømme.
Disse teorier forsøger at forklare, hvordan evolutionen har formet psykologiske mekanismer, såsom følelser, der tilskynder til altruistisk adfærd.
I dyreriget udviser arbejderbier altruisme, når de angriber andre dyr, der truer stadet. Bien stikker og injicerer gift. Når den gør dette, dør bien, men den gør det frivilligt for at forsvare bistadet.
I religion
De fleste, hvis ikke alle verdens religioner, promoverer uselviskhed som en meget vigtig moralsk værdi. Det er en del af de centrale filosofier i buddhismen, kristendommen, hinduismen, islam, jainismen, jødedommen og sikhismen samt mange andre religioner.
Buddhismen lærer om kærlighed og medfølelse med alle former for liv (ahimsa). Kærlighed er ønsket om, at alle væsener skal være lykkelige, og medfølelse er ønsket om, at alle væsener skal være fri for lidelse. Den betragter alle levende væsener som ligeværdige. I modsætning til de fleste andre religioner tror buddhisterne, at konsekvenserne af vores handlinger ikke kommer fra straffe baseret på en moralsk vurdering, men fra loven om karma (kamma). Karma er den naturlige lov om årsag og virkning. I denne lov oplever vi virkningerne af det, vi forårsager: hvis du forårsager lidelse, vil du som en naturlig konsekvens opleve lidelse; hvis du forårsager lykke, vil du som en naturlig konsekvens opleve lykke. De fleste typer karmas, med gode eller dårlige resultater, vil holde en fast i samsāras hjul; andre vil befri en til nirvāna.
I sufisme defineres īthār (uselviskhed) som det at foretrække andre frem for sig selv. For sufierne betyder det, at man skal hengive sig til andre og helt glemme alt om sig selv. Det lærer at ofre sig til fordel for det større gode. Islam betragter dem, der praktiserer īthār, som værende i den højeste grad af dyd. I īthār er opmærksomheden rettet mod alt, hvad der eksisterer, bortset fra selvet.
Buddhistiske munke indsamler almisser.
Relaterede sider
- Velgørenhed (praksis)
- Empati
- Inkluderende fitness
- Filantropi
- Misantropi
- Teodicé om privilegiering
- Tolerance
- Egoisme
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er altruisme?
A: Altruisme er en bekymring for andres velfærd. Det indebærer, at man ofrer noget, f.eks. tid eller ejendele, uden at forvente noget til gengæld.
Spørgsmål: Hvordan adskiller altruisme sig fra handlinger, der udføres på grund af ansvar eller forpligtelse?
A: Altruisme adskiller sig fra handlinger, der udføres på grund af ansvar, loyalitet eller moralsk forpligtelse over for et bestemt individ (f.eks. en gud, en konge eller en regering). Disse former for handlinger er normalt motiveret af en forventning om belønning eller fordele.
Spørgsmål: Hvem opfandt begrebet "altruisme"?
A: Den franske filosof Auguste Comte opfandt udtrykket "altruisme" på fransk (altruisme) som et antonym for egoisme.
Spørgsmål: Hvad foreslår Steinberg som en definition af altruisme?
A: Steinberg foreslår, at altruisme defineres som forsætlige og frivillige handlinger, der har til formål at øge en anden persons velfærd uden forventning om ekstern belønning.
Spørgsmål: Hvad er det modsatte af altruisme?
A: Det modsatte af altruisme er ondskabsfuldhed; det indebærer, at man skader en anden uden at have nogen selvfordel.
Spørgsmål: På hvilke måder er altruisme blevet undersøgt?
A: Altruisme er blevet undersøgt inden for filosofi og etik, psykologi (især evolutionær psykologi), evolutionær biologi og etologi. Hvert område har udviklet sine egne idéer om, hvad der udgør ægte altruistisk adfærd.
Spørgsmål: Er det muligt at gøre noget helt uselvisk? Svar: Hvorvidt "ren" altruistisk adfærd kan eksistere, har været diskuteret af forskere i tusindvis af år; nogle mener, at ingen handling kan beskrives som virkelig uselvisk, fordi personen altid vil få personlig tilfredsstillelse af den (i form af en følelse af at være tilfreds med at have gjort noget godt).
