Hvad er altruisme? Definition, betydning og eksempler

Lær hvad altruisme er: definition, betydning, eksempler og debatten om 'ren' uselviskhed. Forstå teorier, historie og biologiske perspektiver.

Altruisme (eller uselviskhed) er en holdning og et mønster af handlinger, hvor man bekymrer sig om andres velfærd og handler for at hjælpe dem uden primært at søge egen fordel. En virkelig altruistisk handling beskrives ofte som en handling, der udelukkende udføres til gavn for en anden, uden tanke på personlig gevinst. Det indebærer typisk, at man ofrer noget — fx tid, kræfter eller ejendele — uden at forvente gengældelse eller belønning (herunder anerkendelse). Altruisme betragtes som en dyd i mange kulturer og er et grundlæggende element i mange religioner. Det står ofte i modsætning til egoisme, hvor egne interesser prioriteres højere end andres.

Hvordan adskiller altruisme sig fra andre former for hjælpsomhed?

Altruisme adskiller sig fra handlinger, der skyldes pligt, loyalitet eller moralsk forpligtelse over for bestemte personer eller institutioner. For eksempel kan man hjælpe, fordi man føler sig bundet til en gud, en konge eller en regering, eller fordi man følger sociale normer. Der har været langvarig debat blandt forskere og tænkere om, hvorvidt "ren" altruisme er mulig: nogle mener, at enhver handling, der hjælper andre, også giver en form for intern belønning (fx en følelse af tilfredshed), og at denne følelse underminerer begrebet fuldstændig uselviskhed. Om denne interne tilfredsstillelse tæller som en egentlig "fordel" eller blot en bivirkning af at gøre godt, er omdiskuteret.

Historisk og filosofisk baggrund

Begrebet blev introduceret i det 19. århundrede af den franske filosof Auguste Comte, som brugte termen altruisme som et antonym til egoisme. Han afledte ordet fra det italienske altrui, som igen stammer fra latin alteri, der betyder "andre" eller "en anden". Siden da har altruisme været et centralt emne i filosofi og etik, hvor man diskuterer både normative spørgsmål (hvordan vi bør handle) og beskriver menneskelig motivation.

Altruisme i biologi og evolutionsforskning

I biologiske studier beskrives altruisme ofte som en adfærd, hvor et individ udfører en handling, der medfører en omkostning for det selv (fx i form af energi, nedsat overlevelseschance eller reduceret reproduktionsevne), men som gavner et andet individ. Evolutionært giver dette umiddelbart et paradoks: hvordan spreder adfærd, der koster den, der udfører den, sig i naturlig selektion?

Biologer og evolutionspsykologer har foreslået flere mekanismer, der kan forklare tilsyneladende altruistisk adfærd:

• Blodsbeslægtet selektion (kin selection): Altruisme over for nære slægtninge kan fremme ens egne gener, fordi slægtninge deler mange af de samme gener.
• Gensidig altruisme (reciprocal altruism): Hjælp kan betale sig, hvis modtageren senere gengælder. Dette ses især i sociale arter med lang levetid eller hukommelse.
• Indirekte gengældelse og ry (indirect reciprocity): En hjælpsom person får et godt omdømme og modtager senere fordele fra andre i gruppen.
• Gruppeselektion: Grupper med mere samarbejdende individer kan overleve eller reproducere sig bedre end grupper med stor egoisme, hvilket kan favorisere altruisme på gruppeniveau.

Disse forklaringsmodeller betyder, at altruisme set fra evolutionær vinkel ofte har en “selvinteresse” i bredere forstand — fx spredning af gener eller fordele gennem sociale netværk — men de beskriver også, hvordan stabil hjælpsom adfærd kan opstå i naturen.

Psykologiske og kliniske perspektiver

Forskere inden for psykologi og psykiatri undersøger, hvad der motiverer mennesker til at handle altruistisk: empati, moralske værdier, socialt pres eller personlig tilfredsstillelse. Steinberg foreslår i kliniske sammenhænge en praktisk definition: altruisme er "forsætlige og frivillige handlinger, der har til formål at øge en anden persons velfærd uden nogen form for modydelser fra eksterne belønninger". Denne definition fremhæver intentionen om at hjælpe fremfor eventuelle indirekte gevinster for hjælperen.

Eksempler på altruisme

• Mennesker: Donering af blod eller organer, frivilligt arbejde for socialt udsatte, anonym økonomisk hjælp til nødlidende.
• Dyr: Særlige tilfælde af adfærd hvor forældre risikerer eget liv for deres unger, eller dyr der advarer andre i gruppen mod fare på bekostning af sig selv.
• Samfund: Organiserede redningsaktioner ved katastrofer, humane love og institutioner, der beskytter svage grupper.

Debatten om "ren" altruisme

Et centralt spørgsmål er, om fuldstændig uselviskhed eksisterer. Kritikere påpeger, at selv når en handling ser uselvisk ud, kan den give intern tilfredsstillelse, social status eller andre indirekte fordele for udøveren. Fortalere for eksistensen af ren altruisme peger på tilfælde, hvor folk handler uden opmærksomhed og uden udsigt til gengæld, og hvor den umiddelbare motivation synes at være empati eller medfølelse alene.

Betydning og konsekvenser

Altruisme har store konsekvenser for sociale relationer og samfundets funktion. Det skaber tillid, styrker sociale netværk og øger samarbejde. Samtidig rejser altruistiske handlinger etiske spørgsmål om forpligtelser, retfærdighed og hvordan vi skal fordele byrder og goder i samfundet. For politikere og praktikere er forståelse af altruismens drivkræfter vigtig for at fremme frivillighed, socialt ansvar og effektive hjælpesystemer.

Afsluttende bemærkninger

Begrebet altruisme er komplekst og undersøges på tværs af fagområder: fra psykologer og evolutionspsykologer over evolutionsbiologer til etologer. Selvom der ikke er fuld enighed om, hvorvidt ægte uselviskhed eksisterer, er der bred enighed om, at altruisme — i nogen form — handler om at prioritere andres velfærd og at handle for at hjælpe dem. Forståelsen af altruisme bidrager både til videnskabelige forklaringer af adfærd og til praktiske overvejelser om, hvordan vi bygger mere omsorgsfulde og samarbejdende samfund.

Evolutionær psykologi

I studiet af dyreadfærd ses altruisme hos sociale dyr, når et individ frivilligt ofrer sig selv for at forbedre gruppens overlevelse. Der findes flere teorier om, hvordan denne adfærd er opstået under evolutionen ved naturlig udvælgelse.

• Slægtsvalg er en teori om, at dyr og mennesker er mere altruistiske over for medlemmer af deres egen art end over for arter, der er mere fjernt beslægtede. Dette er blevet bekræftet i mange undersøgelser. Se også: Eusocialitet: Teorier om social evolution.
• Interessenter. Folk vil sandsynligvis lide, hvis deres familie, venner eller allierede lider. At hjælpe sin egen familie og sine venner kan derfor i sidste ende være til gavn for en selv. Det handler om samarbejde. Ekstrem selvopofrelse for gruppen kan ske, hvis noget truer med at slå hele gruppen ihjel.
• Gensidig altruisme. En person er mere tilbøjelig til at hjælpe en anden person, hvis der er en chance for, at den anden person vil hjælpe vedkommende til gengæld, enten straks eller senere. Det handler om gensidighed. Mange mennesker samarbejder, hvis og kun hvis andre samarbejder til gengæld. Omdømme kan blive vigtigt i denne sammenhæng. En person med et godt ry for gensidighed har større chance for at modtage hjælp, selv fra personer, som vedkommende ikke tidligere har haft nogen direkte interaktion med.
• Handicap-princippet. Altruistiske handlinger bruges ofte til at vise andre, hvilke færdigheder man har, og hvilke ressourcer man har adgang til. Dette kan signalere til andre, at den altruistiske person kan være værdifuld som seksuel partner. Kvinder finder altruistiske mænd som attraktive partnere. Hos dyr har forskning vist, at gode jægere har større succes med at finde partnere at reproducere sig med. Hos mennesker donerer mennesker, der ved, at deres handlinger vil blive set, nogle gange endog ødselt penge, som de ved, at modtageren ikke har brug for, fordi det hjælper deres omdømme.

Disse teorier forsøger at forklare, hvordan evolutionen har formet psykologiske mekanismer, såsom følelser, der tilskynder til altruistisk adfærd.

 
I dyreriget udviser arbejderbier altruisme, når de angriber andre dyr, der truer stadet. Bien stikker og injicerer gift. Når den gør dette, dør bien, men den gør det frivilligt for at forsvare bistadet.  

I religion

De fleste, hvis ikke alle verdens religioner, promoverer uselviskhed som en meget vigtig moralsk værdi. Det er en del af de centrale filosofier i buddhismen, kristendommen, hinduismen, islam, jainismen, jødedommen og sikhismen samt mange andre religioner.

Buddhismen lærer om kærlighed og medfølelse med alle former for liv (ahimsa). Kærlighed er ønsket om, at alle væsener skal være lykkelige, og medfølelse er ønsket om, at alle væsener skal være fri for lidelse. Den betragter alle levende væsener som ligeværdige. I modsætning til de fleste andre religioner tror buddhisterne, at konsekvenserne af vores handlinger ikke kommer fra straffe baseret på en moralsk vurdering, men fra loven om karma (kamma). Karma er den naturlige lov om årsag og virkning. I denne lov oplever vi virkningerne af det, vi forårsager: hvis du forårsager lidelse, vil du som en naturlig konsekvens opleve lidelse; hvis du forårsager lykke, vil du som en naturlig konsekvens opleve lykke. De fleste typer karmas, med gode eller dårlige resultater, vil holde en fast i samsāras hjul; andre vil befri en til nirvāna.

I sufisme defineres īthār (uselviskhed) som det at foretrække andre frem for sig selv. For sufierne betyder det, at man skal hengive sig til andre og helt glemme alt om sig selv. Det lærer at ofre sig til fordel for det større gode. Islam betragter dem, der praktiserer īthār, som værende i den højeste grad af dyd. I īthār er opmærksomheden rettet mod alt, hvad der eksisterer, bortset fra selvet.

 
Buddhistiske munke indsamler almisser.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er altruisme?

Spørgsmål: Hvordan adskiller altruisme sig fra handlinger, der udføres på grund af ansvar eller forpligtelse?

Spørgsmål: Hvem opfandt begrebet "altruisme"?

Spørgsmål: Hvad foreslår Steinberg som en definition af altruisme?

Spørgsmål: Hvad er det modsatte af altruisme?

Spørgsmål: På hvilke måder er altruisme blevet undersøgt?

Søg efter bogstav