Argument fra design

Argumentet

De fleste af de klassiske former for dette argument er knyttet til monoteismen. Hvis man blot taler om en "designer", får man følgende enkle formulering.

1. Kompleksitet forudsætter en designer.
2. Universet er meget komplekst.
3. Derfor har universet en designer.

Et kortfattet og finurligt teleologisk argument blev fremført af G. K. Chesterton i 1908: "Så en elefant med en snabel var mærkeligt, men alle elefanter med snabler lignede et komplot."

 

Historik for argumentet

Sokrates (ca. 469-399 f.Kr.) Han hævdede, at tilpasningen af menneskets dele til hinanden, som f.eks. øjenlågene, der beskytter øjenæblerne, ikke kunne skyldes tilfældigheder, men var et tegn på universets kloge planlægning.

Platon (ca. 427 - 347 f.Kr.) foreslog i sit værk Timaios en "demiurg" af højeste visdom og intelligens som kosmos' skaber. For ham manglede demiurgien den overnaturlige evne til at skabe ex nihilo eller ud af ingenting. Demiurgen var kun i stand til at organisere "ananke" (αναγκη). Ananke var det eneste andet sameksisterende element eller tilstedeværelse i Platons kosmogoni. Platons teleologiske perspektiv er også bygget på den analyse af a priori orden og struktur i verden, som han allerede havde præsenteret i Republikken.

Aristoteles (ca. 384-322 f.Kr.) udviklede også ideen om en skaber af kosmos, som ofte omtales som "primus motor" i sit værk Metafysik. Aristoteles' synspunkter har meget stærke aspekter af et teleologisk argument, specielt det om en primus motor, som (så at sige) ser fremad ved at sætte kosmos i bevægelse. Aristoteles hævdede nemlig, at al natur afspejler en iboende målrettethed og retning.

Cicero (ca. 106-c. 43 f.Kr.) fremførte også et af de tidligst kendte teleologiske argumenter. I de Natura Deorum (Om gudernes natur) udtalte Cicero: "Den guddommelige magt findes i et fornuftsprincip, der gennemsyrer hele naturen". Han skrev med udgangspunkt i den romerske religions kulturelle baggrund. I den romerske mytologi blev skabelsesgudinden Gaia lånt fra den græske mytologi. Romerne kaldte hende Tellus eller Terra.

"Når man ser et solur eller et vandur, kan man se, at det er designet og ikke tilfældigt, at det viser tiden. Hvordan kan du så forestille dig, at universet som helhed er uden formål og intelligens, når det omfatter alt, inklusive disse artefakter selv og deres kunstnere?" (Cicero, De Natura Deorum, ii. 34)

Augustin af Hippo (354-430 e.Kr.) præsenterede et klassisk teleologisk perspektiv i sit værk Guds by. Han beskriver "menneskets by" og antager i det væsentlige, at Guds plan er at erstatte menneskets by med Guds by (på et endnu ukendt tidspunkt i fremtiden). Hvorvidt dette skal ske gradvist eller pludseligt, fremgår ikke klart af Augustins værk. Han fremlægger imidlertid ikke et formelt argument for Guds eksistens; derimod antages Guds eksistens allerede, og Augustin giver et bud på Guds teleologi. Augustins perspektiv følger af og bygger på hans samtids neoplatoniske synspunkter, som igen har deres oprindelige rødder i Platons kosmogoni.

 
Platon og Aristoteles, som her er afbildet i Athens skole, udviklede begge filosofiske argumenter baseret på universets tilsyneladende design.  

Indvendinger og modargumenter

Kompleksitet viser ikke design

Ideen er, at man kan udlede, at der findes intelligent design ved at se på et objekt. Det teleologiske argument siger, at fordi livet er komplekst, må det være blevet designet, fordi det er komplekst. Det hævdes, at dette er en logik uden konsekvens. Livet eller objekter beskrives som "ordnede" eller "ordnede", hvilket viser, at en intelligent designer har ordnet dem. I det virkelige liv er der imidlertid eksempler på systemer, der ikke er tilfældige eller ordnede, simpelthen fordi de følger naturlige fysiske processer, f.eks. diamanter eller snefnug.

Påstanden om design bliver ofte anfægtet som et argument fra uvidenhed, da den ofte er uforklarlig eller uunderbygget, eller forklaret ved uvidenskabelige gætterier. Tilhængere af design antager, at naturlige objekter og menneskeskabte objekter har lignende egenskaber, og at de derfor begge må være designet. Forskellige genstande kan dog have lignende egenskaber af forskellige årsager, f.eks. stjerner og pærer. Tilhængerne må derfor påvise, at kun design kan forårsage ordnede systemer, ellers er argumentet ugyldigt.

En designet organisme ville umiddelbart være i modstrid med evolutionær teori. De fleste biologer støtter ideen om evolution ved hjælp af naturlig udvælgelse. De afviser derfor den første forudsætning og hævder, at evolution ikke blot er en alternativ forklaring på livets kompleksitet, men en bedre forklaring med flere beviser. Levende organismer adlyder de samme fysiske love som livløse genstande. Der kan finde en række kemiske reaktioner sted, som kan danne andre kemikalier med komplekse egenskaber og måder at interagere på. Over meget lange tidsperioder kan der opstå selvreplikerende strukturer, som senere danner DNA. Dette er faktisk blevet demonstreret kunstigt via Avida-programmet, som kan konstruere komplekse programmer uden at få et design (lignende programmer har haft lignende resultater med at bygge maskiner). Biologer betragter derfor almindeligvis designargumentet som et lidet imponerende argument for eksistensen af en gud.

Beviser ikke Guds eksistens

Et andet argument er, at selv hvis argumentet om design beviser eksistensen af en intelligent designer, så vil det ikke bevise, at designeren er Gud. Voltaire bemærkede i sin Traité de métaphysique:

... ud fra dette eneste argument kan jeg ikke konkludere andet, end at det er sandsynligt, at et intelligent og overlegent væsen har forberedt og udformet materien dygtigt. Jeg kan ikke ud fra dette alene konkludere, at dette væsen har skabt materien ud af ingenting, og at det er uendeligt i enhver forstand.

David Hume påpegede, at argumentet ikke nødvendigvis fører til eksistensen af én Gud. I sine Dialogues Concerning Natural Religion argumenterede Philo (s. 108), midt i andre modargumenter til det teleologiske argument, "hvorfor kan flere guder ikke kombinere sig til at skabe og forme verden?"

Modstridende forudsætninger fører til en uendelig regression

Kritikere som Richard Dawkins hævder ofte, at det teleologiske argument også gælder for den foreslåede designer, idet han hævder, at enhver designer skal være mindst lige så kompleks og målrettet som det designede objekt (med Dawkins' ord: "Den ultimative 747", en henvisning til Hoyle's analogi med en storm, der fejer gennem en skrotplads og bygger en 747). Dette, siger de, ville skabe det absurde i en uendelig række af designere.

Påstand om uoverensstemmelser i universets "design

Mens universet umiddelbart kan virke formålstjenligt og ordnet, er det blevet hævdet, at dets sande funktion ved nærmere eftersyn bliver tvivlsom. Nogle videnskabsmænd som Richard Dawkins, en højt profileret ateistisk fortaler, afviser, at universet har en egentlig funktion, og hævder, at universet blot "efterligner" en hensigt. F.eks. synes rovdyr at være perfekt "designet" til at fange deres bytte, mens deres bytte synes at være lige så godt "designet" til at undvige dem. På samme måde har kritikere af det teleologiske argument gjort opmærksom på tilsyneladende uoverensstemmelser i organismers design. Nogle bruger sådanne argumenter til at pege på den naturlige udvælgelse som en "blind" biologisk designer i modsætning til Gud. ^[]

Teleologiens fortalere har argumenteret imod denne indvending med forskellige begrundelser. For eksempel siger William A. Dembski, at sådanne argumenter er baseret på formodninger om, hvad en designer ville gøre eller ikke ville gøre, og at de derfor udgør en "teologisk snarere end videnskabelig påstand". "Da de ikke kender designeren," fortsætter han, "er de ikke i stand til at sige, om designeren har foreslået et forkert kompromis mellem disse [design] mål." (Dembski 2004, pp. 58-9)

Desuden ignorerer påstanden om en tilsyneladende uoverensstemmelse mellem rovdyrs og byttedyrs "design" balancen i økosystemet. Dembski svarer: "I kritikken af design har [kritikerne] en tendens til at lægge vægt på de enkelte organismers funktionaliteter og betragter designet som optimalt i den grad, hvor disse individuelle funktionaliteter maksimeres. Men design af højere orden af hele økosystemer kan kræve design af lavere orden af individuelle organismer." (Dembski, 2004, s. 61)

Ikke-sammenhæng

George H. Smith, i sin bog Atheism: The Case Against God, påpeger han, hvad han anser for at være en fatal fejl i argumentet om design

Tænk på tanken om, at naturen selv er et produkt af design. Hvordan kan dette påvises? Som vi har set, er naturen det sammenligningsgrundlag, hvormed vi kan skelne mellem designede genstande og naturlige genstande. Vi er kun i stand til at udlede tilstedeværelsen af design i det omfang, hvor et objekts karakteristika adskiller sig fra naturlige karakteristika. At hævde, at naturen som helhed er designet, er derfor at ødelægge det grundlag, hvormed vi skelner mellem artefakter og naturlige genstande. Beviser for design er de egenskaber, der ikke findes i naturen, så det er umuligt at fremlægge beviser for design i selve naturen. Kun hvis vi først går ud over naturen og fastslår eksistensen af en overnaturlig designer, kan vi konkludere, at naturen er resultatet af bevidst planlægning. (p. 268)