Et argument fra uvidenhed (latin: argumentum ad ignorantiam), eller appel til uvidenhed ("uvidenhed" står for "mangel på beviser for det modsatte"), er en fejlslutning i uformel logik. Det siger, at noget er sandt, fordi det endnu ikke er blevet bevist, at det er falsk. Eller at noget er falsk, hvis det endnu ikke er blevet bevist, at det er sandt. Dette kaldes også en negativ bevisfejl.
Fejlslutningen bygger ofte på en (falsk) antagelse om, at der kun findes to muligheder—sand eller falsk. I virkeligheden kan der være flere situationer at tage højde for:
- sand
- falsk
- ukendt
- ukendelig
Appeller til uvidenhed bruges ofte til at flytte bevisbyrden over på modparten ved at antyde, at det er den anden side, der skal levere beviserne. Logiske regler lægger bevisbyrden på den person, der fremsætter påstanden.
En logisk fejlslutning er simpelthen et dårligt argument. At man bruger dårlig logik betyder ikke nødvendigvis, at påstanden er falsk (eller sand); det betyder blot, at slutningen ikke følger af de givne grunde. Alligevel kan sådanne argumenter være overbevisende for nogle tilhørere, og derfor anvendes de tit i politik og reklame.
Typiske eksempler
- "Der er ingen beviser på bordet for, at aliens har besøgt Jorden, så de må have besøgt Jorden." (drejer bevisbyrden forkert)
- "Ingen har bevist, at Gud ikke eksisterer, derfor eksisterer Gud." (negativt bevis som positivt bevis)
- "Vi har ikke fundet beviser på bivirkninger af denne behandling, så den er fuldstændig sikker." (fravær af beviser tolkes som bevis for sikkerhed)
- "Ingen har bevist, at denne konspiration ikke fandt sted, så den er sandsynlig." (forkert todeling og antagelse om, at mangel på modbeviser er støtte)
Hvorfor det er en fejlslutning
Der er flere grunde til, at appel til uvidenhed er problematisk:
- Fravær af beviser er ikke det samme som bevis for fravær. Manglende dokumentation kan skyldes utilstrækkelig undersøgelse, skjulte forhold eller at påstanden er vanskelig at efterprøve.
- Argumentet flytter bevisbyrden væk fra den, der fremsætter påstanden. Ifølge almindelige bevisnormer skal den, der påstår noget, også fremlægge beviser for det.
- Det skaber en falsk dikotomi mellem kun to muligheder (sandt/falsk), når situationen ofte er mere nuanceret (fx ukendt eller ukendelig).
- I rationel vurdering bør mangel på beviser normalt føre til, at man sætter sin tro på lavere sandsynlighed (opdaterer sin tro), ikke til at konkludere absolut sandhed eller usandhed.
Hvornår kan mangel på beviser være relevant?
Der er situationer, hvor fravær af beviser indgår som en rimelig del af argumentationen—men det er forskelligt fra at lave den definitive slutning, som appellene til uvidenhed typisk gør. Eksempler:
- Ved foreløbig vurdering: Hvis et grundigt søg viser intet tegn på en effekt, kan det være rimeligt at konkludere, at effekten er usandsynlig — med forbehold for nye data.
- Ved anvendelse af sandsynlighedslogik (fx Bayesianisme): Manglende evidens mindsker typisk sandsynligheden for en påstand, men udgør sjældent endegyldigt bevis imod eller for den.
Sådan svarer du på et argument fra uvidenhed
- Bed om positiv evidens frem for at acceptere negative beviser.
- Påpeg, at fravær af beviser ikke er et bevis i sig selv, og identificer hvem der bærer bevisbyrden.
- Foreslå alternative forklaringer og vis, hvordan mangel på beviser er konsistent med flere hypoteser.
- Spørg til standarden for bevis (hvad ville overbevise?), og om den standard er realistisk.
- Hvis muligt, frembring modbeviser eller data, der reducerer sandsynligheden for påstanden.
At genkende og imødegå appeller til uvidenhed gør debatter mere præcise og hjælper med at holde fokus på de relevante beviser i stedet for på tomme postulater.