Argument fra uvidenhed
Et argument fra uvidenhed (latin: argumentum ad ignorantiam), eller appel til uvidenhed ("uvidenhed" står for "mangel på beviser for det modsatte"), er en fejlslutning i uformel logik. Det siger, at noget er sandt, fordi det endnu ikke er blevet bevist, at det er falsk. Eller at noget er falsk, hvis det endnu ikke er blevet bevist, at det er sandt. Dette kaldes også en negativ bevisfejl. Det omfatter også den (falske) antagelse, at der kun er to muligheder (sand eller falsk). Der kan være op til fire valgmuligheder:
- sand
- falsk
- ukendt
- ukendelig.
Appeller til uvidenhed bruges ofte til at antyde, at det er den anden side, der skal lave beviserne. Logiske regler lægger bevisbyrden på den person, der fremsætter påstanden.
En logisk fejlslutning er simpelthen et dårligt argument. At man bruger dårlig logik betyder ikke nødvendigvis, at argumentet er forkert (eller sandt). Det er grundlæggende en forhastet konklusion, som man er nået frem til på en forkert måde. Men den kan stadig være overbevisende for nogle tilhørere. Det er derfor, det bruges i politik og reklame.
Eksempler
- "Dette stof er sikkert, fordi ingen har fundet nogen giftige virkninger." Dette indebærer kun, at der er foretaget en fuldstændig afprøvning. Det betyder ikke, at det er blevet testet fuldstændigt.
- "Kandidat Smith har aldrig udtalt sig om sine synspunkter om abort. Vi kan med sikkerhed konkludere, at hun må være for abort". Argumentet om uvidenhed kan bruges til at afvise et emne eller til at hævde, at det betyder det modsatte.
- "Selvfølgelig er sygdom forårsaget af heksekunst. Hvordan skulle det ellers kunne ske?" (Argumentet med uvidenhed tager ofte form af "hvordan kunne X ellers ske", hvilket indebærer, at fordi der endnu ikke findes nogen anden forklaring, er den, der tilbydes, korrekt.)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et argument baseret på uvidenhed?
Svar: Et argument fra uvidenhed, også kendt som en appel til uvidenhed, er en fejlslutning i uformel logik. Det antyder, at noget er sandt eller falsk, fordi det endnu ikke er blevet bevist på anden vis.
Spørgsmål: Hvor mange muligheder er der, når man overvejer sandheden af et udsagn?
Svar: Der kan være op til fire muligheder, når man overvejer sandheden af et udsagn - sandt, falsk, ukendt og uvished.
Spørgsmål: Hvem har bevisbyrden, når man fremsætter en påstand?
Svar: Logikreglerne lægger bevisbyrden på den person, der fremsætter påstanden.
Spørgsmål: Er det altid et tegn på et falsk argument at bruge dårlig logik?
Svar: Nej, dårlig logik betyder ikke nødvendigvis, at et argument er forkert (eller sandt). Det betyder blot, at man er nået frem til det på en forkert måde.
Spørgsmål: Hvorfor bruges argumenter baseret på uvidenhed i politik og reklame?
A: Argumenter baseret på uvidenhed bruges i politik og reklame, fordi de kan være overbevisende for nogle målgrupper, selv om de er logisk fejlbehæftede.
Sp: Hvad er det andet, man kalder en appel til uvidenhed?
A: En appel til uvidenhed kaldes også en negativ bevisfejl.
