Kinselektion
Slægtsvalg eller slægtsaltruisme er en form for naturlig udvælgelse. Nogle dyr samarbejder med slægtninge, selv om det indebærer en risiko for dem selv. Det klassiske eksempel på dette ses i pattedyrs familieliv eller hos koloniinsekter som f.eks. myrer.
Mange pattedyr og fugle giver alarm for at advare andre om fare. Andre samarbejder om opgaver, f.eks. hjælper f.eks. skrubberne hinanden med at bygge reder. I alle disse tilfælde, hvor dyr samarbejder, er spørgsmålet, om der er nogen biologisk fordel for dem selv. Det er nu klart, at der er en fordel, hvis dyrene er nært beslægtede. Det skyldes, at beslægtede organismer (til en vis grad) har en fælles genetisk arv.
De første der skrev om begrebet var R.A. Fisher i 1930 og J.B.S. Haldane i 1955, men det var W.D. Hamilton, der virkelig formaliserede begrebet. Det egentlige udtryk kin selection blev sandsynligvis opfundet af John Maynard Smith, da han skrev:
"Disse processer vil jeg kalde henholdsvis slægtsvalg og gruppevalg. Slægtsvalg er blevet diskuteret af Haldane og Hamilton... Med slægtsvalg mener jeg udviklingen af egenskaber, som begunstiger overlevelsen af nære slægtninge til det berørte individ.
Ved at samarbejde påvirker slægtninge hinandens fitness ved at samarbejde. Under naturlig selektion vil et gen, der forbedrer individernes fitness, blive hyppigere. Et gen, der forringer individernes fitness, vil blive sjældent.
Adfærd, der øger slægtninges fitness, men sænker aktørens fitness, kan dog alligevel blive hyppigere. Slægtninge bærer pr. definition mange af de samme gener. Dette er det grundlæggende princip bag teorien om slægtsvalg. Ifølge teorien kan den forbedrede fitness hos slægtninge mere end kompensere for tabet af fitness hos hjælperne (de individer, der udviser adfærden).
Dette er et specialtilfælde af en mere generel model, der kaldes "inclusive fitness".
Hamiltons ligning
Hamiltons ligning beskriver, om et gen for hjælpende adfærd vil sprede sig i en population. Genet vil sprede sig, hvis rxb er større end c:
r b > c {\displaystyle rb>c\ } 
hvor:
- c {\displaystyle c\ }
er hjælperens reproduktionsomkostninger, - b {\displaystyle b\ }
er reproduktionsfordelen for modtageren, og - r {\displaystyle r\ }
er sandsynligheden for, at individerne har et altruistisk gen til fælles - "graden af slægtskab" - over gennemsnittet i befolkningen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er slægtsvalg?
Svar: Slægtskabsvalg eller slægtsaltruisme er en form for naturlig udvælgelse, hvor nogle dyr samarbejder med slægtninge, selv om det medfører en risiko for dem selv.
Q: Hvem skrev om begrebet først?
A: Begrebet slægtsvalg blev først beskrevet af R.A. Fisher i 1930 og J.B.S. Haldane i 1955, men det var W.D. Hamilton, der virkelig formaliserede begrebet.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på slægtsvalg?
A: Et eksempel på valg af slægtninge kan ses i pattedyrs familieliv eller hos koloniinsekter som f.eks. myrer, hvor de slår alarm for at advare andre om fare eller samarbejder om opgaver som f.eks. at hjælpe hinanden med at bygge reder.
Spørgsmål: Hvordan fungerer udvælgelse af slægtninge?
Svar: Slægtskabsvalg fungerer ved, at individer udviser en adfærd, der forbedrer deres nære slægtninges egnethed, hvilket kan mere end opveje det tab af egnethed, de selv oplever - dette er kendt som teorien om inklusiv egnethed.
Spørgsmål: Hvilket begreb blev sandsynligvis opfundet af John Maynard Smith, da han talte om udvælgelse af slægtninge?
Svar: Det egentlige udtryk "slægtsvalg" blev sandsynligvis opfundet af John Maynard Smith, da han skrev om det.
Spørgsmål: Hvordan påvirker naturlig selektion gener, der er forbundet med adfærd, som øger slægtninges fitness?
Svar: Under naturlig selektion vil et gen, der forbedrer individers fitness, stige i hyppighed, mens et gen, der sænker individers fitness, vil blive sjældent - men adfærd, der forbedrer slægtninges fitness, men sænker aktørens fitness, kan stadig stige i hyppighed, fordi beslægtede organismer deler mange ens gener (kendt som slægtskab).
