DSM IV
DSM-IV er den fjerde version af den diagnostiske og statistiske manual for psykiske lidelser (DSM). DSM er en håndbog, der er skrevet af den amerikanske psykiatriske forening (APA). De er nummereret ved hjælp af romertal: DSM-I, DSM-II, DSM-III, DSM-IV, men i den seneste udgave er der indført arabiske tal, så de efterfølgende udgaver kan nummereres: 5.1, 5.2 osv. Efter at DSM-IV blev offentliggjort, blev der foretaget nogle ændringer (eller revisioner) af beskrivelserne i manualen. På grund af dette kaldes den seneste version af DSM-IV officielt for DSM-IV-TR (TR står for "Text Revision").
DSM indeholder en liste over alle de tilstande, som APA officielt betegner som psykiske sygdomme. DSM inddeler disse tilstande i forskellige kategorier. Hver tilstand får en kode, der består af tal eller en kombination af tal og bogstaver. Sammen med tilstandens navn og kode giver DSM også andre oplysninger, som f.eks:
- Symptomer på tilstanden.
- Diagnostiske kriterier: De krav, der skal være opfyldt, før tilstanden diagnosticeres.
- Differentialdiagnose: Andre tilstande, der har nogle af de samme symptomer. Disse tilstande bør udelukkes, før der stilles en diagnose.
- Diagnostiske overvejelser: Dette afsnit indeholder flere oplysninger om tilstanden. Det kan f.eks. handle om, hvem der er mere eller mindre tilbøjelige til at få sygdommen. Det kan også handle om, hvad der forårsager tilstanden.
De tilstande, der er opført i DSM, har ændret sig gennem tiden. I hver ny version af DSM tilføjer APA de tilstande, som APA har accepteret som psykiske sygdomme siden den sidste version blev offentliggjort. Den kan også fjerne tilstande, der ikke længere betragtes som psykiske sygdomme. (F.eks. blev homoseksualitet opført som en psykisk sygdom i de tidligere DSM'er, men blev derefter taget ud). APA kan også ændre den måde, den beskriver visse tilstande på.
Multi-aksialt system
Når en person får en DSM-diagnose, er der fem forskellige "akser" eller kategorier af oplysninger, der skal medtages.Akse I: Det er her, de fleste psykiske lidelser er opført. Både navnet på tilstanden og den tildelte kode skal angives. For eksempel vil typer af ADHD, depression, angst og autismespektrumforstyrrelser blive opført her. En person kan have kun én akse I-diagnose eller mere end én.
Akse II: Hvis personen har mental retardering (intellektuel funktionsnedsættelse) eller en personlighedsforstyrrelse, er det anført her.
Akse III: Hvis personen har medicinske tilstande, er de anført her.
Akse IV: Denne akse registrerer, om personen har visse former for "psykosociale stressorer". Der er kun få faste kategorier af psykosociale stressorer: Primær støtteproblemer (f.eks. konflikter i familien), problemer i det sociale miljø (f.eks. at personen har dårlige sociale færdigheder og få venner), økonomiske problemer (f.eks. fattigdom eller tab af arbejde), boligproblemer (f.eks. dårlige boliger eller hjemløshed), uddannelsesproblemer (f.eks. manglende skolegang), problemer med adgang til sundhedsydelser og "andre" stressorer.
Akse V: For denne akse vælger en psykisk sundhedsprofessionel et tal, der opsummerer, hvor meget personen er påvirket af sine psykiske problemer, og hvor godt han fungerer i sit liv. Den professionelle bruger en skala kaldet Global Assessment of Functioning (GAF), som forklarer, hvad de forskellige tal betyder. En persons score kaldes hans "GAF-score".
Der er nogle få fordele ved DSM's multiaksiale system. De fem akser opsummerer alle de oplysninger, der er vigtigst for psykisk sundhedspersonale, når de behandler en person. De giver et øjebliksbillede af de vigtigste ting, der påvirker en persons mentale sundhed. En komplet DSM-diagnose er også som et fælles sprog for fagfolk inden for mental sundhed. Selv om der er forskellige fagfolk, der kommer fra forskellige specialer eller endda taler forskellige sprog, vil de alle forstå DSM-diagnosen.
Organisation
Tilstandene i DSM er inddelt i kategorier. Disse kategorier er:(1) Forstyrrelser, der normalt diagnosticeres i barndom, barndom og ungdomsårene. For eksempel: typer af ADHD, mental retardering, autismespektrumforstyrrelser og Oppositional Defiant Disorder (ODD).
(2) Delirium, demens, hukommelsestab og andre kognitive forstyrrelser. Disse lidelser forårsager problemer med tænkning og hukommelse.
(3) Psykiske lidelser som følge af en generel medicinsk tilstand, der ikke er klassificeret på anden måde. Dette er lidelser, der skyldes et medicinsk problem.
(4) Stofrelaterede lidelser. Dette er tilstande, der har at gøre med brug, misbrug eller afhængighed af ulovlige stoffer, alkohol eller andre stoffer (som koffein og nikotin). Denne kategori omfatter også tilstande forårsaget af abstinenser fra disse stoffer.
(5) Skizofreni og andre psykotiske lidelser. Disse omfatter alle de forskellige former for skizofreni og andre lidelser, der forårsager psykose (manglende kontakt med virkeligheden).
(6) humørsygdomme. Disse omfatter de forskellige former for bipolar lidelse og depression.
(7) Angstlidelser. For eksempel: Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD); posttraumatisk stresslidelse (PTSD); generaliseret angstlidelse.
(8) Somatiske lidelser. Mennesker med disse lidelser har mange fysiske symptomer, som smerter eller maveproblemer. Disse symptomer menes dog ikke at være forårsaget af en egentlig medicinsk lidelse. De menes i stedet at være forårsaget af psykiske problemer. Et eksempel er hypokondriasis, hvor en person altid er bekymret for, at han/hun har alvorlige medicinske problemer, selv om han/hun ikke har det. En anden tilstand i denne kategori er kropsdysmorfisk lidelse, hvor en person hader sin krop eller en del af sin krop.
(9) Fiktive lidelser. Personer med disse lidelser overdriver eller opdigter medicinske problemer. De gør det måske, fordi det giver dem ting, de ønsker (f.eks. opmærksomhed og sympati).
(10) Dissociative lidelser. Disse lidelser medfører, at en person har problemer med hukommelse, bevidsthed og med at opfatte (se og forstå) ting korrekt. Personen kan også føle sig afskåret fra sin identitet (sin opfattelse af sig selv og af, hvem han er). Den mest kendte tilstand i denne kategori er Dissociative identitetsforstyrrelser (DID) (som tidligere blev kaldt "Multiple personlighedsforstyrrelser").
(11) Seksuelle og kønsidentitetsforstyrrelser. Seksuelle forstyrrelser omfatter parafilier, hvor en person er seksuelt tiltrukket af genstande eller former for seksuel aktivitet, som ikke er normale. Pædofili (at være seksuelt tiltrukket af børn) er f.eks. en type parafili. En anden type seksuel lidelse er seksuel dysfunktion (problemer med at præstere seksuelt). Denne kategori omfatter også kønsidentitetsforstyrrelser, hvor en person føler sig som et køn, men har et andet køns krop.
(12) Spiseforstyrrelser. De to hovedtyper af spiseforstyrrelser er anorexia nervosa og bulimia nervosa.
(13) Søvnforstyrrelser. For eksempel: søvnløshed.
(14) Impulskontrolforstyrrelser, ikke andetsteds specificeret. Dette er lidelser, hvor folk har problemer med at kontrollere deres trang til at gøre ting. For eksempel: Trikottilomani (hvor en person trækker hår ud af kroppen) og Intermittent eksplosiv lidelse (hvor en person får pludselige vredesudbrud).
(15) Tilpasningsforstyrrelser. Ved disse forstyrrelser har en person problemer med at tilpasse sig eller vænne sig til noget stressende i sit liv.
(16) Personlighedsforstyrrelser. Disse diagnoser kan kun gives til voksne. For eksempel: Antisocial personlighedsforstyrrelse; Borderline personlighedsforstyrrelse.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er DSM-IV?
A: DSM-IV er den fjerde version af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), der er udgivet af American Psychiatric Association (APA).
Spørgsmål: Hvordan er de forskellige versioner af DSM nummereret?
A: De tidligere udgaver af DSM blev nummereret med romertal (f.eks. DSM-I, II, III), mens senere udgaver blev nummereret med arabiske tal, så de efterfølgende udgaver kunne nummereres med 5.1, 5.2 osv.
Spørgsmål: Hvad står TR for i forbindelse med DSM-IV?
A: TR står for "Text Revision" og henviser til de ændringer, der er foretaget i beskrivelserne i manualen, efter at den blev offentliggjort første gang - hvilket gør, at den officielt kaldes "DSM-IV-TR".
Spørgsmål: Hvilke oplysninger indeholder hver enkelt tilstand, der er opført i DSM?
A: Hver tilstand i DSM indeholder navn og kode (bestående af tal eller en kombination af tal og bogstaver), symptomer, diagnostiske kriterier, differentialdiagnoser og diagnostiske overvejelser, f.eks. hvem der er mere eller mindre tilbøjelig til at få den pågældende tilstand, eller hvad der forårsager den.
Spørgsmål: Hvordan har de tilstande, der er opført i tidligere DSM'er, ændret sig med tiden?
A: I hver ny version af DSM tilføjes der tilstande, der er blevet accepteret som psykiske sygdomme siden den sidste version blev offentliggjort, mens tilstande, der ikke længere betragtes som psykiske sygdomme, fjernes. Derudover kan beskrivelserne også ændres for visse tilstande.
Spørgsmål: Har homoseksualitet nogensinde været opført som en psykisk sygdom i nogen udgave af DSM'erne?
A: Ja, homoseksualitet var tidligere opført som en psykisk sygdom, men er siden blevet fjernet fra alle udgaver af DSM'erne.
