Flynn-effekten: Forklaring på den stigende gennemsnits-IQ
Flynn-effekten forklaret: hvorfor gennemsnits-IQ stiger, historien bag James R. Flynn, årsager og konsekvenser for IQ-testning og samfund.
Der er sket en stigning i de gennemsnitlige IQ-scoringer siden begyndelsen af målingerne. Det kaldes Flynn-effekten. Stigningen i de fleste industrialiserede lande, hvor IQ-testning længe har været almindeligt udbredt, er på omkring tre IQ-point pr. årti. James R. Flynn beskrev dette fænomen i 1984.
Andre støttede disse påstande. De fandt ud af, at stigningen hovedsagelig skyldtes testresultaterne for dem, der havde en IQ på under 100. Antallet af personer, der blev klassificeret som mentalt handicappede, faldt fra år til år. I modsætning hertil syntes scoren for dem, der fik over 100, ikke at blive påvirket.
Hvad viser forskningen?
Flynn-effekten henviser til en vedvarende stigning i scores på standardiserede IQ-tests over generationer. Mønsteret er mest tydeligt i mange industrialiserede lande i det 20. århundrede, hvor man i gennemsnit fandt stigninger på omkring 2–3 point pr. årti på mange testtyper. Stigningerne er ofte størst på opgaver, der måler abstrakt og nonverbal problemløsning (ofte kaldet fluid intelligens), mens gevinster på mere ord- og videnbaserede opgaver (crystallized intelligence) kan være mindre markante.
Mulige årsager
Der er ikke én enkelt forklaring, og de fleste forskere mener, at flere faktorer spiller sammen. De mest omtalte årsager omfatter:
- Forbedret ernæring og sundhedspleje: Bedre kost, mindre sygdomsbyrde i barndommen og forbedret prenatal pleje kan gavne hjerneudvikling.
- Uddannelse og skolegang: Længere og mere struktureret skolegang, samt øget fokus på analytiske færdigheder, kan øge testpræstationer.
- Miljømæssig stimulation: Mere komplekse omgivelser, adgang til medier, teknologisk stimulation og øget brug af abstrakt tænkning i arbejdsliv og fritid.
- Mindre børneflokke: Mindre familier kan betyde mere investering i hvert barns udvikling og læringsmiljø.
- Test- og kulturforandringer: Folk kan være blevet mere fortrolige med testen som format, bedre opmærksomme på teststrategier, eller testene er blevet opdateret på måder, som påvirker resultaterne.
Metodiske overvejelser og kritik
Der er flere metodiske udfordringer ved at fortolke Flynn-effekten. Blandt andet:
- Normering: IQ-tests normeres løbende. Når befolkningens scores stiger, må testene re-normeres for at holde skalaen stabil, hvilket kan skjule eller ændre fortolkningen af trends.
- Selektions- og samplingsproblemer: Historiske og moderne prøver kan adskille sig i repræsentativitet, hvilket påvirker sammenligninger over tid.
- Hvad måles egentlig?: En stigning i testscore betyder ikke nødvendigvis, at alle aspekter af intelligens er blevet bedre; det kan afspejle specifikke færdigheder, testvana eller kulturelle ændringer.
- Miljø vs. genetik: De hurtige ændringer over få generationer gør det sandsynligt, at miljøfaktorer spiller en stor rolle, men præcise bidrag fra forskellige miljøfaktorer bliver fortsat diskuteret.
Nyere udviklinger
Siden slutningen af det 20. århundrede er mønsteret ikke entydigt i alle lande. I nogle vestlige lande er stigninger aftaget, steget langsommere eller endda vendt til et lille fald i de seneste årtier. Forklaringer på disse ændringer er under diskussion og kan omfatte mætningseffekter, ændringer i uddannelsessystemer, skift i immigrationsmønstre eller nye miljømæssige faktorer.
Betydning og konsekvenser
Flynn-effekten har praktiske implikationer:
- Standardisering af tests: Testudviklere må revidere normer regelmæssigt for at sikre, at karakterer stadig afspejler aktuelle populationer.
- Uddannelses- og socialpolitik: Ændringer i fordelingen af scores kan påvirke, hvem der får adgang til særlige uddannelsestilbud eller diagnose af indlæringsvanskeligheder.
- Forståelse af intelligens: Effekten understreger vigtigheden af miljømæssige faktorer for kognitive evner og mindsker en enkeltforklaring baseret udelukkende på arv.
Konklusion
Flynn-effekten viser, at målte IQ-scores kan ændre sig markant over relativt korte historiske perioder, og at miljømæssige forhold i høj grad kan forme disse ændringer. Selvom den generelle stigning i det 20. århundrede er veldokumenteret, er årsagerne komplekse og varierer på tværs af lande og over tid. Forskning fortsætter med at afklare, hvilke faktorer der bidrager mest, og hvordan moderne tendenser vil udvikle sig i de kommende generationer.
Stigningen
IQ-tests normaliseres med jævne mellemrum for at holde den gennemsnitlige score for en aldersgruppe på 100. Dette gav Flynn et første fingerpeg om, at IQ-værdien ændrede sig over tid. De reviderede versioner standardiseres på nye prøver og scorer kun i forhold til disse prøver. Den eneste måde at sammenligne sværhedsgraden af to versioner på er at lade en gruppe af personer tage begge test. Dette bekræfter, at IQ stiger over tid.
Den gennemsnitlige stigningstakt synes at ligge på omkring tre IQ-point pr. årti. I dag går børn i skole i længere tid. De er også blevet mere fortrolige med test. Man kunne derfor forvente, at de største stigninger sker med skolerelateret indhold som ordforråd, regning eller generel information. Men det modsatte er tilfældet: Sådanne færdigheder har haft små stigninger og lejlighedsvise fald i årenes løb. De største ændringer forekommer i stedet på generelle intelligensfaktorbelastede (g-belastede) test som Raven's Progressive Matrices. F.eks. vandt hollandske soldater 21 point på kun 30 år, eller 7 point pr. årti, mellem 1952 og 1982.
Nogle undersøgelser, der fokuserer på fordelingen af scorer, har vist, at Flynn-effekten hovedsagelig forekommer ved lavere scorer. Raven (2000) fandt imidlertid, at mange data skal omfortolkes med hensyn til fødselsdato. Tidligere var disse data blevet fortolket således, at de viste, at mange evner falder, når folk bliver ældre. Disse data skal nu fortolkes således, at de viser, at mange evner faktisk var steget dramatisk, som Flynn forudsagde. I mange prøver sker dette på alle niveauer af færdigheder. To store stikprøver af spanske børn blev vurderet med en forskel på 30 år. En sammenligning af IQ-fordelingerne viste, at
- var den gennemsnitlige IQ steget med 9,7 point (Flynn-effekten),
- gevinsterne var koncentreret i den nederste halvdel af fordelingen og ubetydelige i den øverste halvdel, og
- gevinsterne faldt gradvist fra lav til høj IQ.
Nogle forskere mener, at disse ændringer er meget store. En af dem er Ulric Neisser. I 1995 var han leder af en arbejdsgruppe under American Psychological Association, som fik til opgave at skrive en erklæring om, hvor intelligensforskningen befandt sig. Han anslår, at hvis amerikanske børn fra 1932 kunne tage en IQ-test, der er normeret i 1997, ville deres gennemsnitlige IQ kun have været omkring 80. Med andre ord ville halvdelen af børnene i 1932 være klassificeret som grænsepsykisk retarderede eller værre i 1997. Når man ser på Ravens, vurderer Neisser, at hvis man ekstrapolerer ud over de data, som viser en stigning på 21 point mellem 1952 og 1982, kan man hævde en endnu større stigning på 35 IQ-point. Arthur Jensen advarer om, at ekstrapolering ud over dataene fører til resultater som f.eks. en IQ på minus 1000 for Aristoteles (selv hvis man antager, at han ville have scoret 200 i sin tid).
Oftest er effekten forbundet med en stigning i IQ. Der er fundet en lignende effekt i forbindelse med stigninger i semantisk og episodisk hukommelse.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Flynn-effekten?
A: Flynn-effekten er stigningen i den gennemsnitlige IQ-score, siden man begyndte at teste IQ.
Q: Hvor meget er den gennemsnitlige IQ-score steget pr. årti i de industrialiserede lande?
A: Den gennemsnitlige IQ-score er steget med ca. tre point pr. årti i de industrialiserede lande.
Q: Hvem beskrev først Flynn-effekten?
A: James R. Flynn beskrev Flynn-effekten i 1984.
Q: Hvilken gruppe af testdeltagere er blevet mest påvirket af Flynn-effekten?
A: De, der scorede en IQ under 100, har været mest påvirket af Flynn-effekten.
Q: Hvad er der sket med antallet af mennesker, der klassificeres som mentalt handicappede over tid?
A: Antallet af mennesker, der klassificeres som mentalt handicappede, er faldet over tid.
Spørgsmål: Har Flynn-effekten påvirket resultaterne for dem, der scorede en IQ på mere end 100?
A: Resultaterne for dem, der scorede en IQ på mere end 100, er ikke blevet påvirket af Flynn-effekten.
Q: Hvad hævder tilhængerne af Flynn-effekten?
A: Tilhængere af Flynn-effekten hævder, at stigningen i de gennemsnitlige IQ-scorer hovedsagelig skyldes forbedringen i testresultaterne for dem, der scorede en IQ under 100.
Søge