Folie à deux: definition, symptomer og behandling af delt psykotisk lidelse

Folie à deux: Få klar viden om symptomer, årsager og behandling af delt psykotisk lidelse — tidlig genkendelse, diagnose og støtte til patienter og pårørende.

Dette handler om den psykiske lidelse, studiealbummet er på Folie à Deux (album)

Folie à deux er betegnelsen for en tilstand, hvor en ellers rask person udvikler symptomer og vrangforestillinger som en person, der lider af en psykose. Hvis mere end to personer har samme symptomer eller vrangforestillinger, taler man om folie à trois (3), folie à quatre (4), folie à plusieurs eller folie en famille. Officielt er tilstanden i dag kendt som induceret vrangforestilling eller delt psykotisk lidelse, men mange publikationer bruger stadig de oprindelige betegnelser, som blev udviklet i Frankrig i det 19. århundrede. I dag findes der to hovedformer af tilstanden:

• Folie imposée: En person danner en vrangforestilling og giver den videre til andre mennesker. Hvis personerne bliver adskilt, vil vrangforestillingerne hos de personer, der ikke udviklede dem først, normalt hurtigt forsvinde.
• Folie simultanée: To personer, der lider af vrangforestillinger, påvirker hinanden, så deres vrangforestillinger bliver meget ens.

Nyere undersøgelser synes at vise, at denne klassifikation måske ikke er tilstrækkelig til at beskrive "folie à deux" fuldt ud. Der kan være flere symptomer end dem, der normalt beskrives i ovenstående tilfælde. I mange tilfælde er det heller ikke nok at adskille de to patienter for at få tilstanden til at forsvinde hos den ene af dem. Desuden kan den person, der beskrives som "rask", inden han/hun udvikler folie à deux, allerede lide af en psykiatrisk sygdom eller udvikle en sådan.

Tilstanden blev første gang beskrevet i en artikel offentliggjort af Ernest-Charles Lasègue og Jules Farlet i 1877.

Massehysteri kan ses som en form for folie à deux.

Årsager og risikofaktorer

Den præcise årsag til delt psykotisk lidelse er ikke fuldt kortlagt. Tilstanden opstår ofte i nære relationer, hvor én person har en klar, dominerende vrangforestilling (primær) og den anden er afhængig, socialt isoleret eller psykisk sårbar (sekundær). Typiske risikofaktorer omfatter:

• Nær, langvarig kontakt mellem personer (fx par, familie eller nære venner).
• Social isolation fra omverdenen.
• Personlighedsforstyrrelser med afhængighed eller underkastelse.
• Ældre alder eller kognitiv svækkelse (fx demens), som gør en person mere modtagelig.
• Samtidig misbrug af alkohol eller rusmidler.
• Underliggende ubehandlet psykose hos den primære person.

Symptomer

Det mest karakteristiske træk er, at mindst to mennesker deler samme vrangforestilling eller andre psykotiske symptomer. Symptomer kan være:

• Delte vrangforestillinger (fx overbevisninger om forfølgelse, jalousi, religiøse idéer eller konspirationer).
• I nogle tilfælde fælles hallucinationer, men disse er mindre almindelige.
• Social tilbagetrækning og kraftig indflydelse fra den primære person.
• Ændringer i daglig adfærd for at tilpasse sig den fælles tro (fx undgåelse af visse mennesker eller steder).

Der er ofte et magtforhold mellem personerne: den primære (inducerende) er typisk mere kontrollerende, mens den sekundære er mere sårbar og afhængig. I folie simultanée kan begge have alvorlige psykotiske symptomer fra starten.

Diagnose

Diagnosen bygger på en grundig klinisk vurdering af begge involverede personer. Lægen eller psykiateren vil ofte indhente:

• Historie om hvornår vrangforestillingerne startede hos hver person.
• Information om forholdets natur (afstand, magtdynamik, social isolation).
• Eventuelle tidligere psykiatriske lidelser eller neurologiske sygdomme.
• Observere om vrangforestillingerne forsvinder eller mindskes ved adskillelse.

Det er vigtigt at udelukke andre årsager til symptomerne, fx organisk hjernesygdom, medicinbivirkninger eller stofpåvirkning. Internationale diagnosesystemer har ændret sig: hvor DSM tidligere havde en separat kategori for "shared psychotic disorder", er denne i nyere udgaver inkorporeret under bredere grupper af psykotiske lidelser eller andre specificerede lidelser. I ICD-10 findes betegnelsen som induceret vrangforestilling (F24).

Behandling

Behandlingen afhænger af sværhedsgrad og om der er en underliggende psykiatrisk sygdom. Almindelige tiltag er:

• Adskillelse: Midlertidig eller permanent adskillelse af den sekundære person fra den inducerende person kan ofte føre til hurtig forbedring hos den sekundære, især hvis tilstanden er kortvarig.
• Medicinsk behandling: Antipsykotisk medicin kan være nødvendig, især hvis vrangforestillingerne ikke forsvinder efter adskillelse, eller hvis begge personer er psykotiske.
• Psykoterapi: Psykoedukation, individuel psykoterapi og familieterapi kan hjælpe med at genopbygge realitetsorientering, undgå isolation og ændre uhensigtsmæssige relationsmønstre.
• Social støtte: Genoprettelse af sociale netværk, boligændringer eller støtte til at reducere afhængighed kan mindske risiko for tilbagefald.
• Tilsyn og lovgivning: Hvis der er risiko for skade, kan tvangstilbageholdelse eller retslige foranstaltninger blive nødvendige i visse tilfælde.

Prognose

Prognosen varierer. Hvis tilstanden opdages tidligt og den sekundære hurtigt afbrydes fra den primære, er udsigterne ofte gode, og vrangforestillingerne kan forsvinde. Hvis den primære har en vedvarende psykose, eller hvis sekundære selv udvikler en uafhængig psykotisk lidelse, kan symptomerne blive langvarige og kræve fortsat behandling.

Forebyggelse og praktiske råd

• Opsøg faglig hjælp tidligt, hvis du oplever vedvarende mærkelige overbevisninger, særligt hvis de deles med en nær relation.
• Bevar kontakt til andre sociale netværk og undgå langvarig isolation.
• Vær opmærksom på sårbare personer (ældre, isolerede, kognitivt svækkede) i dit netværk, og tilbud støtte.

Etiske og sociale aspekter

Delt psykotisk lidelse rejser ofte komplekse etiske problemstillinger, fx omkring tvang, familiære relationer og børns sikkerhed. Sundhedspersonale må veje respekt for autonomi mod behovet for behandling og beskyttelse.

Selvom folie à deux er sjælden, er kendskab til tilstanden vigtigt, fordi tidlig indsats kan forhindre varig skade. Hvis du eller en pårørende oplever symptomer, er det vigtigt at søge professionel vurdering hos læge eller psykiater.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er folie à deux?

Spørgsmål: Hvor mange former for denne tilstand findes der?

Spørgsmål: Hvad er Folie imposée?

Spørgsmål: Hvad er Folie simultanée?

Spørgsmål: Hvornår blev tilstanden beskrevet første gang?

Spørgsmål: Bliver massehysteri betragtet som en form for folie à deux?

Søg efter bogstav