Dido (Elissa): Karthagos grundlægger i myte og historie
Opdag Dido (Elissa): Karthagos mytiske grundlægger — blanding af historie og myte, fra dronning til kultfigur i oldtidens Tunesien.
Gamle græske og romerske forfattere sagde, at Dido var grundlæggeren og den første dronning af Karthago. Karthago var en by i det land, der i dag er kendt som Tunesien. Dido levede i det 9. århundrede f.Kr. (for ca. 3000 år siden). Nogle dele af hendes liv kan være sande. Andre dele er myter. Hun er bedst kendt fra historien om hende i Æneiden af den romerske digter Vergil. I nogle skrifter om hende kaldes hun Alyssa eller Elissa. Hun blev også tilbedt som gudinde i det gamle Karthago.
Myte og historie — hvad ved vi?
Dido (ofte også kaldet Elissa eller Alyssa) optræder i mange forskellige fortællinger, hvor græske og romerske forfattere blander historiske oplysninger med legender. Ifølge traditionen var hun en fønikisk prinsesse fra byen Tyr, som flygtede fra konflikter i sit hjemland og grundlagde Karthago. Datoen for fondationen sættes ofte til det 9. århundrede f.Kr., hvilket stemmer nogenlunde med arkæologiske spor efter fønikiske bosættelser i Nordafrika.
De mest kendte elementer i fortællingen
- Baggrunden: Dido var ifølge nogle kilder gift med en mand, der blev myrdet af hendes bror (ofte nævnt som Pygmalion). Efter mordet flygtede hun med skatte og tilhængere.
- Grundlæggen af Karthago: En berømt episode fortæller, at hun købte et lille stykke land ved at få et stykke tyrhide skåret i mange tynde remser, som hun brugte til at indkredse et stort område — dermed sikrede hun sig mere jord, end sælgeren havde regnet med.
- Forholdet til Aeneas: I romersk tradition, især i Vergils Æneiden, møder Dido den trojanske helt Aeneas. De to indleder et kærlighedsforhold, men da Aeneas sejler videre for at opfylde sin skæbne, begår Dido selvmord af sorg. Denne version er dramatisk og tjente romerne til at forbinde deres egen grundlæggelsesmyte med Middelhavets tidligere civilisationer.
Historiske kilder og arkæologi
Beretninger om Dido findes hos forskellige antikke forfattere—både grækere og romere—men deres værker er skrevet mange hundrede år efter de hændelser, de beskriver. Derfor er det svært at skelne klart mellem faktiske begivenheder og senere mytedannelse. Arkæologiske udgravninger i området omkring det, der blev Karthago, viser fønikisk tilstedeværelse fra omkring 9.–8. århundrede f.Kr., hvilket giver støtte til, at en fønikisk grundlæggelse er sandsynlig. Men konkrete beviser for én enkelt grundlægger som Dido/Elissa findes ikke.
Kult, guddommeliggørelse og efterliv
I Karthago blev grundlæggere og særligt vigtige personer ofte hyldet. Dido fremstår i nogle kilder som blevet brugt i kultisk sammenhæng og muligvis tilbedt i eftertid som en grundlæggerfigur eller lokal helgen. Senere karthaginske guddomme som Tanit og Baal blev centrum for religionen i byen, men hvordan Didos personlige kult hang sammen med disse guder, er uklart og genstand for forskning.
Arven
Didos historie har haft stor kulturel betydning gennem århundrederne. I romersk litteratur blev hendes møde med Aeneas brugt til at skabe forbindelse mellem den romerske myte om grundlæggelsen af Rom og de ældre civilisationer i Middelhavet. I moderne tid interesserer historikere og arkæologer sig både for de konkrete spor efter fønikisk kolonisation og for, hvordan myten om Dido/Elissa er blevet formet af eftertidens forfattere.
Kort opsummering: Dido er en blanding af mulig historisk person (en fønikisk leder fra Tyr eller en lignende by) og mytisk grundlæggerfigur. Hendes historie findes i flere versioner — fra historiske kortfattede beretninger til dramatiske digteriske fremstillinger — og hendes navn lever videre som symbol på Karthagos oprindelse og i Europas mytologiske arv.
Didos død af den tyske maler Heinrich Friedrich Füger
Tidlige historier om hendes liv
Den ældste historie om Dido er skrevet af Timaeus. Han var en gammel græsk historiker, som levede i det 3. århundrede f.Kr. Et hundrede år senere skrev en romersk historiker, Pompeius Trogus, om hende. Hans historie om hende er nu gået tabt, men en senere romersk historiker, Justin, skrev et resumé af Trogus' historie. I Timaeus' og Trogus' historier var Dido datter af kongen af Tyrus (en by i det land, der i dag er kendt som Libanon). Hun var gift med Acerbas, som var en præst for Herkules. Da Didos bror Pygmalion dræbte Acerbas, stak Dido af. Hun tog nogle af sine folk med sig. De rejste først til Cypern og derefter til Afrikas nordkyst, hvor det nu hedder Tunesien.
Da de kom til Afrika, spurgte Dido den berbiske hersker, en mand ved navn Iarbus, om hun kunne købe noget jord til at starte en by for sit folk. Han sagde, at hun kunne købe så meget jord, som hun kunne dække med skindet af en død okse. Hun bad sine folk om at skære skindet i meget tynde strimler. De lagde alle strimlerne ud for at markere grænserne. Det gav dem et meget stort stykke jord. Dido og hendes folk byggede en by på jorden. Byen fik navnet Karthago, og Dido blev dens første dronning. Karthago voksede og blev en meget rig by. Mange berbere flyttede også dertil for at bo der.
Da han så, hvor rig Karthago var, ønskede Iarbus at gifte sig med Dido. Han fortalte hende, at hvis hun ikke giftede sig med ham, ville han føre krig mod Karthago. Dido ønskede ikke at gifte sig med Iarbus. Hun elskede stadig sin mand Acerbas (Sychaeus). Før sit bryllup med Iarbus byggede hun et stort bål. Hun fortalte ham, at bålet var en ceremoni til ære for Acerbas. Hun sagde, at når ceremonien var færdig, ville Iarbus være hendes nye mand. I stedet klatrede hun op på bålet, hvor ilden brændte. Derefter dræbte hun sig selv med et sværd. Efter hendes død tilbad folket i Karthago hende som en gudinde. Karthago forblev en meget rig og magtfuld by i 600 år. Den blev ødelagt af Rom i 146 f.Kr.
Dido køber jorden til Karthago
Æneas og Dido i et maleri af Pierre-Narcisse Guérin
Aeneas og Dido
Dido er mest kendt i dag for den historie, der fortælles om hende i bog 3 og 4 af Vergils Æneide. Vergils historie om Didos tidlige liv minder meget om de historier, som Timaeus og Trogus har fortalt. Men hans fortælling om, hvordan hun døde, er meget anderledes. I Vergils fortælling tager Æneas, en prins fra den gamle by Troja, til Karthago efter at have tabt en krig mod grækerne (den trojanske krig). Aeneas og Dido forelsker sig i hinanden. Aeneas beslutter sig for at blive i Karthago sammen med Dido. Men guden Jupiter sender Merkur til Aeneas for at fortælle ham, at han skal forlade Karthago og tage til Italien. Aeneas har ikke lyst til at tage af sted, men han ved, at han må gøre, hvad Jupiter beder ham om. Han og hans mænd sejler væk fra Karthago. Dido er meget ked af det og meget vred. Hun laver et stort bål for at brænde alle de ting, der tilhørte Æneas. Derefter klatrer hun op på toppen af bålet og dræber sig selv med det sværd, som hun gav Æneas, da han først kom til Karthago.
De fleste siger, at Vergil var den første forfatter, der fandt på historien om Æneas og Dido. Andre mener, at han fik ideen fra et langt digt af Gnaeus Naevius, Bellum Poenicum (De puniske krige). Det meste af Naevius' digt er gået tabt, så det er svært at vide det med sikkerhed.
Siden Vergils tid er der blevet skrevet mange skuespil og operaer om hans historie om Æneas og Dido. Christopher Marlowe skrev et skuespil om dem i 1583. Det hed Dido, dronning af Karthago. Henry Purcell komponerede en opera om dem i 1688 med titlen Dido and Aeneas.
Den italienske digter Pietro Metastasio brugte også Vergils historie til en libretto (historien og teksten til en opera). Den blev kaldt Didone abbandonata. (Titlen betyder Dido forladt på italiensk.) Den første opera, der brugte Metastasios libretto, blev komponeret af Domenico Sarro i 1724. I de næste 100 år blev der brugt denne libretto i mere end 40 operaer af andre komponister.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Dido?
A: Dido var grundlægger og den første dronning af Kartago, en by i det nuværende Tunesien.
Q: Hvornår levede Dido?
A: Dido levede i det 9. århundrede f.Kr., for cirka 3000 år siden.
Q: Er alle dele af Didos liv sande?
A: Nej, nogle dele af Didos liv er myter, mens andre dele kan være sande.
Q: Hvordan er Dido bedst kendt?
A: Dido er bedst kendt fra historien om hende i Aeneiden af den romerske digter Vergil.
Q: Hvad er nogle af de andre navne, Dido blev kaldt?
A: I nogle skrifter om hende bliver hun kaldt Alyssa eller Elissa.
Q: Blev Dido tilbedt som en gudinde?
A: Ja, Dido blev tilbedt som en gudinde i det gamle Karthago.
Q: Hvor ligger Kartago?
A: Kartago lå i det land, der i dag er kendt som Tunesien.
Søge