Troja: Antik by og arkæologisk verdensarv i det nordvestlige Tyrkiet
Oplev Troja — den antikke by ved Hisarlik i nordvestlige Tyrkiet: arkæologisk verdensarv, homerisk historie, Dardanellernes mystik og UNESCO-beskyttelse.
Troja var en by i det nordvestlige Lilleasien. Den var centrum for den trojanske krig, som fortælles i otte lange episke digte, seks fra den episke cyklus og to skrevet af Homer, Iliaden og Odysseen.
I dag er det navnet på et arkæologisk sted, hvor det homeriske Troja lå, i Hisarlik i Anatolien, tæt på kysten i det, der nu er Çanakkale-provinsen i det nordvestlige Tyrkiet, sydvest for Dardanellerne.
UNESCO har optaget det arkæologiske område i Troja på listen over verdensarvsteder.
Arkæologiske udgravninger og opdagelser
Troja er først og fremmest kendt som en af de mest berømte arkæologiske lokaliteter i verden. Udgravninger begyndte for alvor i 1870'erne, ledet af den tyske pioner Heinrich Schliemann, som hævdede at have fundet dele af det "homeriske" Troja og den berømte såkaldte "Priams skat". Schliemanns metoder var både banebrydende og kontroversielle: han gennemborede og fjernede store mængder materiale, hvilket senere arkæologer kritiserede for at have ødelagt stratigrafien.
Senere udgravninger af bl.a. Wilhelm Dörpfeld, Carl Blegen og i nyere tid Manfred Korfmann udbyggede forståelsen af stedet. Korfmann fremhævede i 1990'erne og 2000'erne, at Troja havde været en større og mere kompleks bosættelse end tidligere antaget, med både en befæstet akropolis og en udstrakt lavere bydel.
Tidslag og kulturhistorie
Troja er en såkaldt "tell" (en bopælsbanke) med adskillige arkæologiske lag, ofte nummereret som Troy I–IX. Disse lag repræsenterer en kontinuerlig eller afbrudt bebyggelseshistorie fra det 3. årtusinde f.Kr. til historisk tid. Nogle hovedpunkter:
- Troy I–III: tidlig bronzealder (ca. 3000–2200 f.Kr.) – små bysamfund og handel.
- Troy II: rig guld- og sølvsmåden, ofte forbundet med stor rigdom fra det 3. årtusinde.
- Troy VI og VII: sen bronzealder, hvoraf især Troy VI og Troy VIIa diskuteres i relation til den trojanske krig. Troy VI (ca. 1700–1250 f.Kr.) havde massive mure og stærke huse; Troy VIIa (ca. 1250–1000 f.Kr.) viser tegn på voldsom ødelæggelse og hastig genopbygning.
Der er ikke enighed blandt forskere om præcis hvilket lag, hvis nogen, der svarer til Homers fortælling. Mange peger på Troy VIIa som den bedste kandidat, fordi tidsrummet stemmer nogenlunde overens med den sene bronzealders sammenbrud i østlige Middelhavsområdet; andre mener, at Homer kombinerer begivenheder og traditioner fra flere perioder.
Fund, kontroverser og kulturarv
Ud over arkitekturrester har udgravningerne bragt store mængder keramiske fund, våben, smykkestykker og andre husholdningsgenstande frem, som vidner om handel, håndværk og kontakter med både det ægæiske (mykenske) og anatoliske område. Schliemanns såkaldte "Priams skat" skabte stor opmærksomhed; dele af disse genstande endte senere i museer i Berlin og Moskva, hvilket har vækket juridiske og etiske diskussioner om udgravningsmetoder og eje af kulturarv.
Troja repræsenterer et centralt eksempel på forholdet mellem myte og arkæologi: stedet har en stærk plads i europæisk litteratur og identitetsdannelser, samtidig med at det gennem videnskabelig undersøgelse giver indsigt i bronzealderens samfund og internationale forbindelser.
Besøg og bevaring
I dag er Troja et besøgsmål med et formidlingscenter, rekonstruktioner af dele af befæstningen og gangstier hen over udgravningsfeltet. Mange af fundene vises i lokale museer i Tyrkiet, især i Çanakkale Arkeologiske Museum, mens andre genstande befinder sig i udenlandske samlinger — et forhold, der stadig diskuteres inden for kulturarvsforvaltning.
Betydning
Troja er vigtig både som arkæologisk lokalitet og som kulturelt symbol. Som UNESCO-verdensarv underbygges områdets internationale betydning for forståelsen af oldtidens Anatolien, handel og krigføring i bronzealderen samt den lange reception af de homeriske epos i kunst, litteratur og forskning.
De legendariske mure i Troja. Det Troja, som Homer skrev om, kaldes i dag Troja VII.
De vigtigste faser i opførelsen af Troja
Kort over det homeriske Grækenland.
Homers Troja
Troja, som det fremgår af Homers beretning, er sandsynligvis delvis sandt. Men det er forkert at tro, at hans beretning er historisk nøjagtig. Med denne advarsel er dette et resumé af begivenhederne op til den trojanske krig, som hovedsagelig stammer fra Iliaden.
Troja var et magtfuldt kongerige i Middelhavet og blomstrede under kong Priamos' lange styre. Hans mange sønner, herunder den tapre, stærke og uovervindelige Hektor og Paris, en kreativ karakter, der ikke var en stærk kæmper, men en lidenskabelig mand, er de mest kendte i Troja-myten.
I Grækenland lå et kongerige kaldet Mycene, der blev ejet af mykenske folk, og som blev regeret af kong Agamemnon. Han indledte en kampagne for at presse de græske byer eller kongeriger til at slutte sig til ham og angribe Troja for at erobre dets mange rigdomme. Kongen af Ithaka, Odysseus (eller Odysseus, som han også blev kaldt), brugte sammen med kong Idomenous af Kreta og op til 22 andre kongeriger og kongeriger ti år på at angribe Troja. Til sidst faldt Troja efter et kup, som Odysseus havde udtænkt, idet han brugte en trojansk hest af træ til at skjule soldater i for at få soldater ind bag den trojanske forsvarslinje.
Før Trojas fald, i begyndelsen af krigen, forsøgte kong Priamos at skabe en alliance med det stærke kongerige Sparta i det nordlige Grækenland for at forsvare Troja, da krigen var begyndt. Kong Æneas, eller Helikaon, som han blev kaldt, konge af Dardanos, var en god ven af Hektor og kong Priamos og stillede sig på trojanernes side i krigen. Desværre tog Paris på hjemrejsen, efter at Hektor og Paris havde indgået en alliance i Sparta, uden hans samtykke kongen af Spartas kone, prinsesse Helena, da de var blevet forelskede i hinanden. Dette gjorde en ende på alliancen, og Sparta sluttede sig til sidst til kong Agammenons kamp.
Søge