Dionne-kvintupletterne var de første kvintupletter (fem babyer født samtidig af samme mor), der overlevede efter fødslen. De blev født i Ontario, Canada den 28. maj 1934 af Elzire og Oliva Dionne. De var:

Fødsel, læge og forældremyndighed

Børnene blev født under tilsyn af Dr. Allan Roy Dafoe, der hurtigt blev centrum for offentlighedens opmærksomhed omkring de ekstraordinære fødsler. Af ukendte grunde overtog Dr. Dafoe efterfølgende forældremyndigheden over pigerne med støtte fra den canadiske regering, og staten iværksatte en særlig ordning for deres pasning og pleje. De blev fjernet fra forældrenes daglige omsorg og opbevaret under statslig opsyn i et særligt indrettet område.

Quintland og kommercialisering

Ontario-regeringen opstaldede dem i et tema parklignende område, lige overfor det hus, som deres forældre og seks andre søskende boede i. Området — populært omtalt som Quintland — blev en turistattraktion: på et tidspunkt besøgte op til 6.000 mennesker om dagen stedet for at se søstrene. Pigerne blev genstand for omfattende kommercialisering; man fremstillede dukker i deres billede, og de optrådte i reklamer for produkter som majssirup og Quaker havregryn. Denne udstilling og økonomiske udnyttelse gav anledning til senere kritik af myndighedernes håndtering af børnene.

Genforening med familien og senere liv

I 1943 fik pigernes far, Oliva, endelig forældremyndigheden over dem igen, og pigerne flyttede tilbage for at bo hos deres rigtige familie. Dr. Dafoe døde kort efter. Senere i livet har flere af søstrene offentligt talt om den vanskelige barndom: de hævdede blandt andet, at deres far misbrugte dem, og at den statslige udstilling i mange år havde frataget dem privatliv og normal opvækst. På trods af den tidlige berømmelse oplevede søstrene psykiske og sociale udfordringer i voksenlivet.

Retssager og erstatning

I 1998 sagsøgte de overlevende søstre regeringen i Ontario med påstand om, at de var blevet udnyttet og økonomisk misbrugt som børn af staten og de voksne omkring dem. Sagen endte med en forligsordning, hvor søstrene blev tildelt 4 millioner canadiske dollars. Forliget blev set som en anerkendelse af, at deres barndom var præget af både offentlig udstilling og manglende kontrol med, hvem der tjente på deres berømmelse.

Eftermæle

Dionne-kvintupletternes historie har haft en vedvarende plads i debatten om etik inden for medicin, børnepasning og kommercialisering. Deres sag har bidraget til større opmærksomhed omkring børns rettigheder, privatliv og behov for beskyttelse mod udnyttelse, særligt når de er under statslig eller institutionelt tilsyn. Historien anvendes fortsat som eksempel på, hvordan offentlig fascination og økonomiske interesser kan komme i konflikt med børns tarv.