George Balanchine: NYCB, Stravinsky-samarbejde og banebrydende koreograf
Læs om George Balanchines banebrydende koreografi, hans rolle i NYCB og tætte Stravinsky-samarbejde—over 200 balletter, musikalsk nyskabelse og varig balletarv.
George Balanchine (Sankt Petersborg, 22. januar 1904 - New York, 30. april 1983) var en balletdanser og koreograf. Hans far var georgier og hans mor var russer. Han bliver ofte omtalt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige koreografer.
Tidlig uddannelse og Europa
Balanchine modtog sin danseuddannelse ved den kejserlige balletskole i Sankt Petersborg (senere Vaganova-skolen) og begyndte sin professionelle karriere ved Maryinsky-teatret. I 1924 sluttede han sig til Sergei Diaghilevs Ballets Russes i Vesteuropa, hvor han både dansede og begyndte at skabe koreografier, der viste hans tidlige interesse for klar form, musisk begreb og stram teknik.
Flytning til USA og institutioner
I 1933 inviterede den amerikanske kunstforkæmper Lincoln Kirstein Balanchine til USA. Sammen grundlagde de School of American Ballet i 1934, og i 1948 var Balanchine medstifter af New York City Ballet (NYCB), hvor han tjente som balletmester og huskoreograf i mange år. For NYCB skabte han et repertoire og en træningsmetode, der satte standarden for amerikansk ballet.
Stil og kunstnerisk tilgang
Balanchines stil beskrives ofte som neoklassisk: han skar ind til det væsentlige i både koreografi og scenografi, lagde vægt på præcision, hastighed og klar linjeføring og satte musikken i centrum. Hans koreografier frigjorde ofte dansen fra stram fortælling og fokuserede i stedet på form, rytme og de arkitektoniske muligheder i kroppen – især kroppens linjer og samspillet mellem solister og corps de ballet.
Samarbejdet med Stravinsky
Balanchine samarbejdede i årtier med komponisten Igor Stravinsky. Samarbejdet var både frugtbart og langtvarigt: 39 af hans balletter blev koreograferet til musik af Stravinsky. Dette partnerskab betød et særligt fokus på rytme, komplekse musikstrukturer og en modernistisk sans, som i høj grad prægede Balanchines mest karakteristiske værker.
Udvalgte værker
- Apollo (1928) – et tidligt gennembrud, skabt for Ballets Russes og senere revideret af Balanchine.
- Serenade (1934) – skrevet til elever fra School of American Ballet og et tidligt eksempel på hans neoklassiske stil.
- The Four Temperaments (1946) – kendt for sin stramme struktur og intense ensemblearbejde.
- Symphony in C (1947) – et klart eksempel på hans musikalske koreografi og lineære æstetik.
- Agon (1957) – et moderne, rytmisk værk til musik af Stravinsky.
- Jewels (1967) – en trilogi (Emeralds, Rubies, Diamonds), ofte kaldt den første "plotløse" ballet i stor skala.
Indflydelse og eftermæle
Balanchines indflydelse på ballet er enorm. Gennem sin undervisning, sit repertoire og sine institutioner formede han generationer af dansere og koreografer og bidrog til at etablere USA som et af ballettens centre i det 20. århundrede. Hans værker opføres stadig internationalt, og hans tilgang til musikalitet og ren koreografisk form fortsætter med at inspirere både klassiske og moderne skoler.
Arkitekten Philip Johnson tegnede New York State Theater efter Balanchines specifikationer.
Karriere
Balanchine blev uddannet på den kejserlige balletskole i Sankt Petersborg. Efter revolutionen blev han ansat i det, der nu er Mariinsky Ballet. Han flygtede, da kompagniet tog på turné i Tyskland. Han blev hentet af Sergei Diaghilev som danser og koreograf for Ballets Russes.
Efter Diaghilevs død blev Balanchine i Europa indtil 1933. Derefter blev han hentet til New York af en velhavende mæcen, Lincoln Kirstein. Sammen dannede de den amerikanske balletskole American Ballet School. Senere dannede de det amerikanske balletkompagni American Ballet Company. Dette kompagni blev "husets" dansegruppe for New York Metropolitan Opera. Senere, i 1938, flyttede Balanchine kompagniet til Hollywood.
I 1948 flyttede han tilbage til New York. Det var for at lede New York City Ballet på New York State Theater. Han designede dette teater. Fra 1946 til 1982 koreograferede han mange danse for dette kompagni. Balanchine døde i 1983 af Creutzfeldt-Jakobs sygdom.
Ægteskaber
I 1922 blev den 18-årige Balanchine gift med den 15-årige Tamara Geva. Efter sin skilsmisse fra Geva var Balanchine sammen med Alexandra Danilova fra 1926 til 1933. Han blev gift og skilt tre gange mere, alle med kvinder, som var hans dansere. Der var Vera Zorina (december 1938-1946), Maria Tallchief (1946-1952) og Tanaquil Le Clercq (1952-1969). Han fik ingen børn.
Søge