Vaslav Nijinsky (Kiev, Ukraine, 12. marts 1890-London, England, 8. april 1950) var den mest berømte mandlige balletdanser i begyndelsen af det 20. århundrede og en vigtig koreograf. Han blev født af polske forældre, som begge var dansere.
Nijinsky var berømt for sin danseglæde og for sin evne til at vise karakteren af den rolle, han spillede. Han kunne danse på spidsen, hvilket var en sjælden evne blandt mandlige dansere på den tid. Hans evne til at udføre tilsyneladende tyngdekraftsoverskridende spring var legendarisk. Ballerinaen og koreografen Bronislava Nijinska var hans søster. De dansede begge for den kejserlige ballet på Mariinsky-teatret og senere for Serge Diaghilevs Ballets Russes.
Efter sin opvækst i en familie af professionelle dansere modtog Nijinsky uddannelse ved den kejserlige balletskole i St. Petersborg og debuterede hurtigt som solist på Mariinsky-teatret. Hans samarbejde med impresarioen Serge Diaghilev og Ballets Russes fra 1909 gjorde ham internationalt berømt. Som danser skilte han sig ud ved sin dramatiske scenetilstedeværelse, sin tekniske sikkerhed og usædvanlige spring. At han ofte dansede på tåspidser som mand var bemærkelsesværdigt og bidrog til hans ikoniske status.
Karriere og nyskabelser som koreograf
I begyndelsen af 1910'erne begyndte Nijinsky også at koreografere. Hans mest berømte værker inkluderer L'Après-midi d'un faune (1912) og Le Sacre du printemps (1913), begge skabt for Ballets Russes. L'Après-midi d'un faune vakte opsigt med sin sensuelle, fladere scenografi og naturalistiske bevægelser, mens Le Sacre du printemps i særlig grad blev berygtet for den første opførelse, som udløste skandale og tumult i publikum. Nijinskys koreografi brød med mange klassiske balletnormer: han arbejdede med kantede, jordnære positioner, asymmetri og rytmisk kompleksitet, og han udforskede karakterens psykologiske sider gennem bevægelse. Han lavede også værker som Jeux (1913) og andre kortere stykker, som demonstrerede hans eksperimenterende tilgang.
Personligt liv og sygdom
I 1913 giftede Nijinsky sig med Romola de Pulszky, som fulgte ham på turnéer. Ægteskabet skabte brud med Diaghilev og satte kursen for en anden fase i hans liv. Under og efter 1. Verdenskrig begyndte Nijinsky at få alvorlige psykiske problemer; han blev diagnosticeret med skizofreni og trak sig gradvist tilbage fra scenen. Fra omkring 1919 til sin død levede han store dele af tiden under hospitalsophold eller i privat pleje, ofte under sin kones opsyn. Hans mentale sygdom betød et brat stop for en unik kunstnerisk karriere.
Eftermæle og betydning
Nijinsky efterlod sig et varigt indtryk på ballet og moderne dans. Hans rollefortolkninger og koreografiske eksperimenter ændrede forestillingen om, hvad ballet kunne være—både i teknik og i udtryk. Hans dagbøger og beretninger, som senere blev udgivet, har givet forskere og dansere indsigt i hans tanker og kunstneriske vision, om end nogle udgaver er blevet diskuteret i forhold til redigeringer og fortolkninger. Hans søster Bronislava Nijinska fortsatte også kunstnerskabet som koreograf og spredte elementer af deres fælles arv.
Arv i nutiden
Vaslav Nijinsky betragtes i dag som en af de vigtigste personligheder i balletens historie: både som virtuos danser og som nyskabende koreograf. Hans mod til at udfordre konventionerne inspirerer fortsat koreografer og dansere, og hans livshistorie — fra strålende succes til tragedie — er genstand for utallige bøger, dokumentarer og teaterstykker. Hans indflydelse kan spores i det 20. århundredes udvikling af scenisk bevægelse og i den måde, hvorpå karakter og krop forenes i moderne scenekunst.
