Vatslav Nizjinskij

Imperial Ballet

I 1900 blev Nijinsky optaget på den kejserlige balletskole i Sankt Petersborg, hvor han studerede under store trænere som Enrico Cecchetti. Som 18-årig fik han en række hovedroller. I 1910 valgte kompagniets prima ballerina assoluta Mathilde Kschessinska Nijinsky til at danse i en genoptagelse af Marius Petipas Le Talisman. Nijinsky skabte en sensation i rollen som vindguden Vayou.

Hans optræden i Tornerose (musik af Tjajkovskij) var en stor succes. I 1910 optrådte han i Giselle og Fokines balletter Carnaval og Scheherazade (baseret på orkestersuiten af Rimskij-Korsakov). Hans partnerskab med Tamara Karsavina i Mariinskij-teatret blev meget rost: de blev kaldt "tidens mest eksemplariske kunstnere".

Et vendepunkt for Nijinsky var hans møde med Sergei Diaghilev. Diaghilev var en berømt iværksætter (arrangør) af ballet- og kunstudstillinger, som promoverede russisk billed- og musikkunst i udlandet. Fra det øjeblik ledede og administrerede Diaghilev Nijinskys karriere, og de blev elskere.

Les Ballets Russes

I 1909 tog Diaghilev et kompagni af russiske opera- og balletstjerner til Paris med Nijinsky og Anna Pavlova. Sæsonen med farverige russiske balletter og operaer, som for det meste var nye værker for Vesten, blev en stor succes. Det fik Diaghilev til at oprette sit berømte kompagni Les Ballets Russes med koreograf Michel Fokine og designer Léon Bakst. Ballets Russes' sæsoner i Paris var en kunstnerisk og social sensation, der satte tendenser inden for kunst, dans, musik og mode for det næste årti.

Nijinsky koreograferede også balletter. De var avantgardistiske og kontroversielle. Hans balletter var L'après-midi d'un faune (L'après-midi d'un faune, baseret på Claude Debussys musik) (1912), Forårets ritual (1913), Jeux (1913) og Till Eulanspiegel (1916).

I Forårets ritual (Le Sacre du Printemps) med musik af Stravinskij (1913) skabte Nijinsky en koreografi, der overskred grænserne for den traditionelle ballet. For første gang fik hans publikum et indblik i moderne dans. De kantede bevægelser udtrykte hjertet i Stravinskys radikalt moderne partitur. Musikken og dansen forårsagede en riotous reaktion på Théâtre de Champs-Élysées, da de havde premiere i Paris. Både musikken og dansen var milepæle i modernismen.

Ægteskab og opløsning

I 1913 turnerede Ballets Russes i Sydamerika. Diaghilev deltog ikke i denne rejse på grund af sin frygt for at rejse til søs. Fri for Diaghilevs overvågning blev Nijinsky bekendt med Romola de Pulszky, en ungarsk grevinde. Til sidst lykkedes det hende at tiltrække hans hengivenhed. De blev gift i Buenos Aires og fik senere en datter, Kyra. Da kompagniet vendte tilbage til Europa, blev Diaghilev rasende og afskedigede Nijinsky.

Under Første Verdenskrig blev Nijinsky interneret i Ungarn. Det lykkedes Diaghilev at få ham ud til en nordamerikansk turné i 1916. I denne periode koreograferede og dansede Nijinsky hovedrollen i Till Eulenspiegel. Omkring dette tidspunkt blev tegn på hans skizofreni bemærket af medlemmer af kompagniet. Han fik et nervøst sammenbrud i 1919, og hans karriere var reelt slut. Han blev diagnosticeret med skizofreni og blev taget til Schweiz af sin kone. Resten af sit liv tilbragte han på psykiatriske hospitaler og asylcentre, mens hans familie rejste rundt i Europa. Han dansede aldrig mere.

Relaterede sider

• Modernisme