Selskabsdans er betegnelsen for en række danse, der danses i selskabslokaler. Traditionelt betyder det, at par (ofte en mand og en kvinde, men i praksis kan kønsroller være mere fleksible) danser på samme gulv som andre par og tager hensyn til hinanden. Selskabsdans omfatter både sociale former, hvor man danser mere frit, og konkurrenceformer med faste tekniske krav. Udover pardans findes der også tredimensionerede variationer som formationer og showdance, men grundideen er samspil mellem fører og følger og en fælles rytmisk forståelse.

Moderne (standard) og latindanse

Den væsentligste stilmæssige opdeling er mellem de moderne eller standarddanse og latindansene. Moderne/standard-dansene karakteriseres ved tæt hold, flydende promenader og større fokus på hele gulvets udnyttelse, mens latindansene fremhæver isolerede bevægelser, hofteaktion og mere ekspressiv kropssprog.

Der findes også sekvensdanse, hvor danserne bevæger sig synkront efter et forudbestemt mønster — disse er særligt udbredt i visse sociale sammenhænge og til danseaftener, hvor mange deltagere skal kunne følge samme koreografi.

Konkurrenceformer og internationale regler

Alle disse danse kan udføres socialt, men som konkurrencedans er de organiseret under World Dance Councils eller tilsvarende internationale organer. Konkurrencerne føres ofte i den internationale stil, hvis teknikker blev udviklet af engelske dansere i det 20. århundrede. Internationale konkurrencer følger detaljerede regler for teknik, trin, hold, påklædning og musiktempo; dommere vurderer blandt andet teknik, musikalitet, partnerkommunikation, gulvbrug og præsentation.

Der findes desuden nationale dancesystemer med egne regler og stilidealer, for eksempel amerikansk stil, skotsk dans og græsk klassisk dans. Disse variationer kan have forskellig karaktermæssig tilgang (fx mere show-orienteret eller mere formaliseret) og egne konkurrencer og læreplaner.

Historie og kendte udøvere

Selskabsdansen har været påvirket af populære kunstnere og undervisere gennem tiden. Selvom de mest berømte filmpar Fred Astaire og Ginger Rogers, ikke optrådte som traditionelle balsaledansere, påvirkede deres elegante dansestil populærkulturen og holdning til pardans. Deres optrædener var primært i film, hvor koreografi og kameraføring åbnede nye muligheder for præsentation af dans.

Det mest berømte amerikanske par i selskabsdansens tidlige historie var Vernon og Irene Castle, som gjorde meget for at popularisere moderne pardans i USA indtil Vernons død i 1918. Senere gjorde Arthur Murray's kæde af danseskoler dansen tilgængelig for mange gennem kommerciel undervisning. I England var Victor Silvester, som var professionel danser og en meget succesfuld orkesterleder, en central figur i udbredelsen af standardstilen.

Social dans, undervisning og etikette

Selskabsdans foregår både på fritidsniveau til fester, bryllupper og dansearrangementer og på konkurrence- eller showniveau. Nogle grundlæggende etiketregler gør oplevelsen bedre for alle:

  • Hav respekt for gulvet og andre par — undgå pludselige stoppesteder midt i en sving.
  • Lær grundlæggende før-/følgeteknik for at skabe tryghed og flow.
  • Til sociale arrangementer er praktisk og pænt tøj passende; til konkurrencer gælder ofte strammere krav til dragt og frisure.
  • Musikforståelse: kendskab til typisk tempo og karakter for de enkelte danse gør det lettere at vælge og tilpasse trinene.

For begyndere anbefales undervisning på danseskoler, workshops eller private lektioner, hvor man lærer hold, grundtrin, rytme og partnerskab. Mange lande har organiserede systemer for gradvis progression (mærker, diplom eller point), som hjælper elever til målrettet forbedring.

Konkurrenceklasser og variationer

Konkurrencer inddeler ofte dansere i amatør- og professionelle klasser, aldersgrupper og niveauer (fx novice, bronze, sølv, guld). Der findes også disciplinerne formation (holddanse), showdance (koreografiske optrin med tema) og socialdans-kategorier. Dommerpanelet benytter regelbøger og tekniske kriterier for at sikre ensartede bedømmelser.

Samlet set rummer selskabsdansen både sociale, kulturelle og sportslige aspekter: en rig tradition med internationale standarder og lokale variationer, et samspil mellem musik og bevægelse og en bred tilgængelighed for alle aldersgrupper.