Velfærdsøkonomi
Velfærdsøkonomi er et område af økonomien, der beskæftiger sig med problemet med ressourceallokering. Den anvender teknikker fra mikroøkonomien til at vurdere den generelle velfærd. Ud fra denne vurdering forsøger man at finde en fordeling af produktionsfaktorer i forhold til ønskværdighed og økonomisk effektivitet i en økonomi, ofte i forhold til en generel konkurrencemæssig ligevægt. Den analyserer den sociale velfærd i form af økonomiske aktiviteter hos de individer, der udgør det teoretiske samfund, der betragtes. Individer og deres økonomiske aktiviteter er de grundlæggende enheder, der skal aggregeres til social velfærd. Aggregeringen kan fokusere på en gruppe af mennesker, et samfund eller et samfund. Der findes ingen "social velfærd" ud over den "velfærd", der er forbundet med de enkelte enheder.
I velfærdsøkonomien tages individuelle præferencer typisk som givet og man forsøger at forbedre velfærden i form af Pareto-effektivitet. F.eks. er social tilstand B "bedre" end social tilstand A, hvis mindst én person foretrækker B, og ingen andre er imod det. Et andet aspekt af velfærd behandler indkomst-/godsfordeling, herunder lighed, som en yderligere dimension af velfærd.
Social velfærd henviser til samfundets generelle velfærd. Med tilstrækkeligt stærke forudsætninger kan den defineres som summen af velfærden for alle individer i samfundet. Velfærden kan enten måles i form af "utils" eller dollars eller normalt i form af Pareto-effektivitet. Den kardinale metode i "utils" anvendes sjældent i ren teori i dag. Dens største problem er, at forskellige former for "nytte" ikke let kan summeres uden at miste betydningen af målingen. I anvendt velfærdsøkonomi anvendes ofte pengeværdi-estimater. Et eksempel på anvendt velfærdsøkonomi er cost-benefit-analyser. Pengeværdi-estimater er en nyttig form for måling, når indkomstfordelingseffekter er indregnet i analysen eller synes usandsynligt, at de ændrer analysen.
Ifølge kapacitetstilgangen til velfærd bør frihed - hvad folk er frie til at gøre eller være - indgå i velfærdsvurderinger, og denne tilgang har haft særlig stor indflydelse i udviklingspolitiske kredse, hvor vægten på flerdimensionalitet og frihed har præget udviklingen af indekset for menneskelig udvikling.
Andre klassificerende begreber inden for velfærdsøkonomi omfatter eksternaliteter, lighed, retfærdighed, ulighed og altruisme.
Vilfredo Pareto udviklede Pareto-princippet
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er velfærdsøkonomi?
A: Velfærdsøkonomi er et område af økonomien, der ser på problemet med allokering af ressourcer. Den anvender teknikker fra mikroøkonomien til at vurdere den generelle velfærd og forsøger at finde en fordeling af produktionsfaktorer i forhold til ønskværdighed og økonomisk effektivitet i en økonomi, ofte i forhold til konkurrencemæssig generel ligevægt.
Spørgsmål: Hvad er de grundlæggende enheder til aggregering af social velfærd?
Svar: De grundlæggende enheder for aggregering af social velfærd er enkeltpersoner og deres økonomiske aktiviteter.
Spørgsmål: Hvordan kan social velfærd måles?
A: Den sociale velfærd kan enten måles i form af "utils" eller dollars eller normalt i form af Pareto-effektivitet. Pengeværdi-estimater anvendes ofte som en form for måling, når indkomstfordelingseffekter er indregnet i analysen eller synes usandsynligt, at de ændrer analysen.
Spørgsmål: Hvad mener man, at velfærdsvurderingerne bør omfatte i henhold til kapacitetstilgangen til velfærd?
Svar: Ifølge kapacitetstilgangen bør frihed - hvad folk har frihed til at gøre eller være - indgå i velfærdsvurderinger.
Spørgsmål: Hvilke andre klassificerende begreber findes der inden for velfærdsøkonomi?
Svar: Andre klassificerende begreber inden for velfærdsøkonomi omfatter eksternaliteter, lighed, retfærdighed, ulighed og altruisme.
