Sæsoner for orkaner i Atlanterhavet
Før 1600 1600 1600'erne 1700'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne
Selv om der ikke foreligger oplysninger om hver eneste storm, der har fundet sted, var der i nogle dele af kysten nok mennesker til at give oplysninger om orkaner. Hver sæson var en begivenhed i den årlige cyklus for dannelse af tropiske cykloner i Atlanterhavsområdet. De fleste tropiske cykloner dannes mellem den 1. juni og den 30. november.
Begrænsninger i historiske optegnelser
Registreringen af orkaner før 1900 er ufuldstændig. Mange storme, især dem der forblev ude på åbent hav, er aldrig blevet dokumenteret. De vigtigste årsager til manglende oplysninger er:
- Lav befolkningstæthed langs kysterne i mange områder før moderne kolonisation og byudvikling.
- Mangel på systematiske meteorologiske observationer og udbredt brug af pålidelige instrumenter (barometer, anemometer) før midten af 1800-tallet.
- Storme, der kun ramte skibsfarten langt fra land, blev ofte kun kendt, hvis overlevende kunne rapportere hændelsen.
- Tab og fragmentering af arkiver: skriftlige beretninger, aviser og logbøger er ikke altid bevaret eller let tilgængelige.
Kilder og metoder til rekonstruktion
Forskere kombinerer mange typer kilder for at rekonstruere orkanaktivitet før moderne instrumenter:
- Skibslogbøger og kaptajnserklæringer, som ofte beskriver vindstyrke, retning og barometeraflæsninger.
- Koloniale og kommunale arkiver (kirkeprotokoller, skadesrapporter, administrative dokumenter) der beskriver ødelæggelser og dødstal.
- Aviser, dagbøger og breve med øjenvidneberetninger.
- Paleotempestologi – naturarkiver som sedimentlag i kystlaguner, koraller og træ-rings-analyser, som kan pege på store stormoversvømmelser.
- Forsikrings- og handelsregistre der dokumenterer tab af skibe og varer.
Ved at kombinere disse kilder kan forskere ofte fastslå tidspunkt, bane og i nogle tilfælde omtrentlig intensitet for væsentlige storme, men usikkerheder i detaljer og omfang er almindelige.
Hvorfor antallet af registrerede storme stiger over tid
En tydelig stigning i antallet af registrerede storme gennem 1800-tallet og især mod slutningen af århundredet afspejler i høj grad bedre observationer og kommunikation (telegrafen), øget skibstrafik, flere kystbefolkninger og oprettelsen af nationale meteorologiske tjenester (fx organiserede vejrobservationer i flere lande i løbet af 1800-tallet). Det betyder ikke nødvendigvis, at der var flere orkaner fysisk set – blot at flere blev opdaget og dokumenteret.
Udvalgte bemærkelsesværdige orkaner før 1900
Nedenstående er eksempler på velkendte eller særligt ødelæggende storme, som er godt dokumenterede i historiske kilder:
- 1502 – Den orkan, som Christopher Columbus og hans besætning oplevede i Det Caribiske Hav, omtales ofte i samtidige beretninger og fremhæves som en af de tidligst dokumenterede tropiske cykloner efter europæisk kontakt.
- 1635 – "Great Colonial Hurricane" – Ramte New England og den amerikanske østkyst hårdt; beskrivelser findes i koloniale arkiver og skibslogge.
- 1715 – Treasure Fleet-hurricane – En voldsom orkan, der gik i kølvandet på den spanske skatteflåde ud for Floridas kyst og forårsagede omfattende skibsvrag og tab af skatte.
- 1780 – Den store orkan (Great Hurricane of 1780) – Sandsynligvis den dødeligste atlantiske orkan i historisk tid; den ramte det østlige Caribien i oktober 1780 og anslås at have dræbt titusinder.
- 1821 – Hurricane, som ramte den amerikanske østkyst – En række kilder beskriver betydelige skader i det østlige USA.
- 1893 – Sea Islands og andre kraftige storme – Slutningen af 1800-tallet havde en række godt dokumenterede orkaner langs den amerikanske sydøstlige kyst og i Caribien; avis- og regeringsarkiver fra denne periode giver detaljerede beskrivelser.
Listen er ikke udtømmende, men viser typer af storme, som er relativt godt dokumenterede i historiske kilder.
Intensitet og måling før instrumenter var udbredte
Før udbredt brug af barometre og anemometre var intensitetsvurderinger baseret på ødelæggelser, indberetninger om vindretning og varighed samt søføringers beskrivelser. Det gør det vanskeligt at sammenligne direkte med moderne kategorisering (fx Saffir–Simpson-skalaen), og de fleste tidlige orkaner kan kun tildeles en usikker, kvalitativ intensitet i eftertidens analyser.
Konklusion
Historiske optegnelser viser, at orkaner har ramt Atlanterhavsområdet gennem århundreder, men vores viden om de enkelte hændelser før 1900 er ofte fragmentarisk. Moderne forskning kombinerer skriftlige kilder og naturvidenskabelige metoder for at rekonstruere fortidens orkanaktivitet så præcist som muligt. Når man studerer orkaner i denne periode, er det vigtigt at huske på både de rige lokale beretninger og de store usikkerheder i datagrundlaget.