Sultan Muhammed Shah, Aga Khan III, GCSI, GCMG, GCIE, GCVO, PC (2. november 1877 – 11. juli 1957) var den 48. imam for de shia-ismaili-muslimer. Som religiøs overhoved og samfundsleder spillede han en vigtig rolle både inden for sit trossamfund og i international politik og filantropi i første halvdel af det 20. århundrede.
Tidlige år og uddannelse
Han blev imam i en meget ung alder: han arvede posten som leder, da hans far, Aga Khan II, døde i 1885, og var dermed blot syv år gammel. Han blev opdraget med en kombination af religiøs undervisning i fællesskabet og en vestlig skolegang. Født i Karachi i det daværende britiske Indien, modtog han en europæisk uddannelse og gik blandt andet på Eton og senere på Cambridge University. Han tilbragte mange år i Storbritannien og var en hyppig gæst ved britiske institutioner og i politiske kredse.
Religiøst og politisk lederskab
Aga Khan III var både et religiøst overhoved for ismailierne og en aktiv politisk skikkelse. Han var en af grundlæggerne og den første præsident for All-India Muslim League, en organisation der søgte at fremme muslimernes rettigheder i Indien under britisk styre. Som leder deltog han i forhandlinger og arbejdet med muslimsk repræsentation i de institutioner, der opstod i det britiske imperium.
Internationalt blev han også anerkendt: han var præsident for Folkeforbundet fra 1937–38, hvor han engagerede sig i spørgsmål om fred, samarbejde mellem nationer og mindretals rettigheder. Hans arbejde samlede diplomatiske, religiøse og sociale dimensioner og gav ham en rolle som brobygger mellem forskellige kulturer og interesser.
Filantropi og sociale projekter
Aga Khan III lagde vægt på uddannelse, sundhed og økonomisk udvikling for de samfund, hans trossamfund og andre dårligt stillede grupper boede i. Hans tilhængere markerede hans jubilæer som imam i 1937, 1946 og 1954 ved at veje ham i guld, diamanter og platin. De indsamlede midler blev anvendt til velfærd og udviklingsarbejde i Asien og Afrika, blandt andet til oprettelse af skoler, sundhedscentre og andre sociale projekter.
En særlig indsats var oprettelsen af pigeskoler i de fjerntliggende, nordlige områder af det nuværende Pakistan, hvor adgang til uddannelse før var meget begrænset. Han støttede også økonomiske initiativer, lokale institutioner og modernisering inden for sit samfund med fokus på både religiøs identitet og praktisk samfundsudvikling.
Honorarer, internationalt arbejde og arv
Aga Khan III blev anerkendt af britiske myndigheder og samfund: han blev slået til ridder og tildelt en række ordener (GCSI, GCMG, GCIE, GCVO) og blev senere udnævnt til medlem af Privy Council. Hans internationale engagement spænder fra deltagelse i diplomatiske fora til lederskab i internationale organisationer.
Han døde i 1957 efter mere end halvandet århundredes betydning som religiøst og politisk leder. Hans virke efterlod en arv i form af institutioner, filantropiske traditioner og en moderniseringsorienteret tilgang til religiøst lederskab. Mange af de initiativer og midler, som blev startet i hans tid, influere stadig udviklings- og uddannelsesarbejde i regioner, hvor hans efterfølgere fortsatte arbejdet.
