Alarik 1.

Livet

Alaric blev født på en ø i Donau-flodens delta. Han var medlem af det ædle Balti-dynasti af vestgoter. Han blev første gang nævnt i 394 e.Kr. som hærfører under den romerske kejser Theodosius I i hans krig mod Eugenius. Han blev leder eller konge af visigoterne i midten af 390'erne. Alaric gjorde oprør mod kejser Arcadius i 395 og invaderede Grækenland. Da han kom til Athens mure, betalte byen en stor løsesum, så han forlod dem uskadt. Derefter besejrede han Korinth, Argos og Sparta. Han fortsatte med at lægge Grækenland øde indtil 397, da den romerske general Stilicho omringede Alariks hær ved Arkadien. De afskærede vandet til den gotiske lejr og troede, at det var umuligt for Alaric at flygte. Men Alaric brød igennem deres linjer og marcherede 48 km nordpå over meget vanskeligt terræn. Alaric indgik derefter en traktat med Arcadius. Stilicho vendte tilbage til Italien uden at have besejret Alarik.

I 401-402 e.Kr. trængte Alaric ind i Italien. Han forsøgte sig med den samme taktik som tidligere, men havde ingen succes mod den romerske hær. I slaget ved Pollentia i 402 besejrede den romerske hær goterne. Alariks kone var en af dem, der blev taget til fange af romerne. Visigoterne havde dog kun få tab, og Alariks hær drog af sted i god ro og orden. Alaric krydsede Po-floden med henblik på at angribe Rom, men blev mødt og besejret igen af Stilicho i slaget ved Verona. Alariks hær angreb igen over Donau og Rhinen i 405 og 406 e.Kr. Stilicho, der nu regerede i kejser Honorius' navn, indgik en traktat med Alaric. Men Stilicho blev dræbt i 408. Alaric invaderede Italien igen og krævede, at Stilichos løfter til ham blev holdt.

Visigoternes plyndring af Rom den 24. august 410 af JN Sylvestre 1890

Roms fald

Fra slutningen af 408 e.Kr. slog den vestgotiske hær lejr uden for Rom. Alaric krævede betaling af Honorius, som var i sikkerhed i Ravenna, hvilket kejseren nægtede at betale.

Historikeren Zosimus skrev den eneste kendte beretning om de sidste forhandlinger, før Rom blev plyndret:

"Da Alarik hørte, at folket var trænet og klar til at kæmpe, sagde han, at tykkere græs var nemmere at slå end tyndere, og han grinede bredt ad ambassadørerne, men da de vendte sig om for at diskutere fred, brugte han udtryk, der selv for en arrogant barbar var overdrevne: han erklærede, at han ikke ville opgive belejringen, før han fik alt guld og sølv i byen, samt al løsøre og alle barbariske slaver. Da en af ambassadørerne spurgte, hvad han ville efterlade borgerne, hvis han tog disse, svarede han: "Deres liv"."

Den 24. august 410 e.Kr. blev Roms byporte åbnet af slaver. Alariks visigoter begyndte tre dage med mord og plyndringer. De beskadigede bygninger og stjal fra tidligere kejseres grave. Det var første gang i 800 år, at Rom blev plyndret. Men visigoterne fortsatte deres ødelæggelser længere sydpå i Italien. Tabene var høje på begge sider. Romerne mistede skønsmæssigt 15.000 mænd, mens visigoterne mistede omkring 17.000.

Alaric planlagde at flytte sin hær til Sicilien og derefter videre til Afrika. Men han døde kort efter Roms fald i 410 e.Kr. Ataulf efterfulgte Alaric som konge og førte hæren ind i Gallien.