Alaric I – Vestgoternes konge, der plyndrede Rom i 410

Alaric I — vestgoternes mægtige konge, der plyndrede Rom 410. Læs om hans oprør, militære karriere, belejringen og arven efter Romerrigets fald.

Alaric I, også Alaricus, (regerede 394-410 e.Kr.) var leder af vestgoterne. Han er berømt som den gotiske leder, der plyndrede Rom i 410 e.Kr. Man ved meget lidt om hans familie. Som ung mand fik han en stor del af sin militære uddannelse i den romerske hær. Han optræder næste gang som krigsleder for gotiske styrker, der kæmpede sammen med romerske tropper i slaget ved Frigidus i 394. I januar 395 døde kejser Theodosius I og delte sit imperium mellem sine to sønner. Alaric gjorde oprør, og som leder af vestgoterne angreb han dele af det østromerske imperium. Senere angreb han det vestlige romerske imperium. I 408 forsøgte han at angribe Rom, men blev bestukket til at rejse. Han vendte tilbage to år senere, besejrede og besatte byen. Han døde i 411.

Baggrund og opvækst

Alaric voksede op i en tid med stor uro langs Romerrigets grænser. Vestgoterne (ofte blot kaldet goterne) havde gennem årtier haft et omskifteligt forhold til Rom: nogle grupper var allierede eller foederati med romerne, andre var fjender. Som ung kom Alaric til at stå i nær kontakt med romersk militær kultur og fik ifølge kilder dele af sin militære uddannelse i den romerske hær, hvilket styrkede hans evner som strateg og kommandant.

Fra krigsleder til konge

Alaric træder for alvor ind i kilderne som leder for gotiske styrker under kejser Theodosius I og deltog i kampen ved Frigidus (394). Efter Theodosius’ død i 395 (hvor riget blev delt mellem hans sønner) udnyttede Alaric den politiske ustabilitet til at fremme goternes interesser. Han førte kampe både mod og i samarbejde med romerne, og hans politik var ofte at forsøge at sikre sit folk land, løn eller officielt anerkendte rettigheder inden for riget.

Oprør, forhandlinger og invasioner

Alaric gjorde oprør og førte sine folk gennem Balkan og ind i Grækenland og Italien i begyndelsen af 400-tallet. Han havde gentagne forhandlinger med det vestromerske hof, men mødte ofte modstand fra magthavere i Ravenna og fra imperialpolitikere, som mistænkte ham. I 408 blev den magtfulde general Stilicho henrettet i Rom, hvilket skabte større utryghed og svækkede romersk evne til at kontrollere situationen i Italien. Alaric pressede videre på krav om land og positioner for sine folk; da disse krav ikke blev imødekommet, førte det til et hårdere sammenstød.

Plyndringen af Rom i 410

I 408 havde Alaric tidligere belejret Rom, men trak sig tilbage efter at være blevet bestukket. I 410 tilbagevendte han og indledte endnu en belejring. Den 24. august 410 blev Rom indtaget og plyndret — en begivenhed der rystede den antikke verden. Plyndringen var alvorlig, men det var ikke et umiddelbart massedrab: kilder beretter om systematisk udplyndring af rigdomme, beslaglæggelse af værdier og religiøse genstande, og at visse institutioner og kirker blev angrebet. Alligevel blev begivenheden fortolket som et symbol på Romerrigets svækkelse og markerede et vendepunkt i Europas historie.

Død, eftermæle og arvinger

Alaric døde kort efter plyndringen. Mange kilder angiver 410 som dødsåret, mens enkelte kilder nævner 411; årsagen til hans død er usikker (sygdom er ofte nævnt). Ifølge en senere, muligvis legendarisk beretning blev han begravet i en flod (Busento ved Cosenza) under ændrede vandløb for at skjule gravstedet, og påstået blev de arbejdende slaver dræbt for at hemmeligholde stedet — en historie der har elementer af myte.

Alarics død førte ikke til, at goterne forsvandt. Han blev efterfulgt af ledere som Ataulf (Athaulf), under hvem vestgoterne senere etablerede sig i det vestlige Gallien og på den iberiske halvø og dannede grundlaget for det senere visigotiske rige i Spanien.

Betydning i historien

Plyndringen af Rom i 410 fik stor symbolsk betydning: byen — som i århundreder havde været centrum for det vesteuropæiske magtprojekt — viste sig sårbar. For samtidige og eftertiden blev begivenheden et tegn på Romerrigets langsomme forfald i vest. Alaric fremstår i historien som en karismatisk og handlekraftig leder, der formåede at udnytte de romerske magtkampe til at søge et bedre udkomme for sit folk.

Kort kronologi

• ca. 370–390'erne: Alaric tjenestegør og optræder i romerske militære sammenhænge.
• 394: Deltagelse i slaget ved Frigidus.
• 395–401: Fremkomst som leder af vestgoterne og oprør mod romerske myndigheder.
• 401–403: Tidligere invasioner af Italien og kampe mod romerske styrker.
• 408: Første belejring af Rom; Alaric lader sig bestikke og trækker sig tilbage.
• 410 (24. august): Plyndringen af Rom.
• 410/411: Alarics død; efterfølgende gotiske migrationer til Gallien og Spanien.

Selvom kildegrundlaget for mange detaljer om Alarics liv er begrænset og ofte skrevet af romerske forfattere med deres egne synspunkter, står han tilbage som en central skikkelse i overgangen fra antikken til middelalderen.

Livet

Alaric blev født på en ø i Donau-flodens delta. Han var medlem af det ædle Balti-dynasti af vestgoter. Han blev første gang nævnt i 394 e.Kr. som hærfører under den romerske kejser Theodosius I i hans krig mod Eugenius. Han blev leder eller konge af visigoterne i midten af 390'erne. Alaric gjorde oprør mod kejser Arcadius i 395 og invaderede Grækenland. Da han kom til Athens mure, betalte byen en stor løsesum, så han forlod dem uskadt. Derefter besejrede han Korinth, Argos og Sparta. Han fortsatte med at lægge Grækenland øde indtil 397, da den romerske general Stilicho omringede Alariks hær ved Arkadien. De afskærede vandet til den gotiske lejr og troede, at det var umuligt for Alaric at flygte. Men Alaric brød igennem deres linjer og marcherede 48 km nordpå over meget vanskeligt terræn. Alaric indgik derefter en traktat med Arcadius. Stilicho vendte tilbage til Italien uden at have besejret Alarik.

I 401-402 e.Kr. trængte Alaric ind i Italien. Han forsøgte sig med den samme taktik som tidligere, men havde ingen succes mod den romerske hær. I slaget ved Pollentia i 402 besejrede den romerske hær goterne. Alariks kone var en af dem, der blev taget til fange af romerne. Visigoterne havde dog kun få tab, og Alariks hær drog af sted i god ro og orden. Alaric krydsede Po-floden med henblik på at angribe Rom, men blev mødt og besejret igen af Stilicho i slaget ved Verona. Alariks hær angreb igen over Donau og Rhinen i 405 og 406 e.Kr. Stilicho, der nu regerede i kejser Honorius' navn, indgik en traktat med Alaric. Men Stilicho blev dræbt i 408. Alaric invaderede Italien igen og krævede, at Stilichos løfter til ham blev holdt.

Visigoternes plyndring af Rom den 24. august 410 af JN Sylvestre 1890

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Alaric I?

Q: Hvor fik Alaric I sin militære uddannelse?

Spørgsmål: Hvilken rolle spillede Alarik I i slaget ved Frigidus?

Spørgsmål: Hvornår døde kejser Theodosius I?

Spørgsmål: Hvad gjorde Alarik I efter Theodosius I's død?

Spørgsmål: Hvad gjorde Alarik I i 408?

Spørgsmål: Hvornår døde Alarik I?

Søg efter bogstav