Bloody Sunday (irsk: Domhnach na Fola) — også kaldet Bogside-massakren — fandt sted den 30. januar 1972 i Bogside-området i Derry i Nordirland. Under en protest mod internering blev en demonstration, organiseret af lokale borgerrettighedsgrupper, mødt af britiske tropper. Soldater fra den britiske hær, først og fremmest fra første bataljon af faldskærmsregimentet (1 Para), åbnede ild mod ubevæbnede demonstranter og tilskuere. I alt blev 26 personer ramt af skud; 13 mænd blev dræbt på stedet og en fjortende døde af sine kvæstelser fire og en halv måned senere. To demonstranter blev desuden ramt af hærens køretøjer, og fem af de sårede var ramt i ryggen.
Baggrund
I årene op til Bloody Sunday var Nordirland præget af stigende spændinger mellem det overvejende unionistiske/loyalistiske samfund (pro-britisk) og det overvejende nationalistiske/katolske samfund (pro-irsk). Protesterne mod internering uden retssag — en praksis indført af de britiske myndigheder flere år tidligere — var en central årsag til mobiliseringen. Samtidig var den provisoriske irske republikanske hær (IRA) i gang med en væbnet kampagne mod delingen af Irland, hvilket bidrog til en atmosfære af mistillid og frygt på begge sider.
Hændelsesforløb
Den 30. januar marcherede tusinder af demonstranter gennem Bogside-området i Derry. Ifølge øjenvidner og senere undersøgelser begyndte nogle deltagere at kaste sten, men de fleste i optoget var ubevæbnede. Situationen eskalerede, og britiske faldskærmssoldater bevægede sig ind i området. Soldaterne affyrede først flere skud, og over tid blev 26 personer ramt. Mange af dem forsøgte at flygte eller hjælpe de sårede, da de selv blev ramt.
Undersøgelser og officielle rapporter
Den britiske regering lod efterfølgende gennemføre to større undersøgelser. Kort tid efter hændelsen udarbejdede Lord Widgery en rapport (Widgery Tribunal), som i april 1972 i vid udstrækning frikendte soldaterne og gav myndighederne ret i deres vurderinger. Rapporten blev stærkt kritiseret for at være ensidig og for at overse vidneudsagn, og mange nationalister oplevede den som en hvidvaskning.
I 1998 blev der på ny åbnet for en omfattende undersøgelse — Saville-undersøgelsen — ledet af Lord Saville. Denne undersøgelse tog 12 år og indsamlede et stort materiale af vidneudsagn, ekspertanalyser og dokumenter. Da Saville-rapporten blev offentliggjort den 15. juni 2010, konkluderede den, at mange af skuddene ikke kunne forsvares; alle de dræbte og sårede civile var ubevæbnede, og drabene var "uberettigede". På baggrund af rapporten fremsatte den britiske premierminister David Cameron en officiel undskyldning over for ofrene og deres familier.
Retslig efterspil og politiske konsekvenser
Saville-rapporten førte til en politimæssig efterforskning af hændelsen af Police Service of Northern Ireland (PSNI). På grundlag af efterforskningen blev der i senere år rejst tiltaler mod enkelte tidligere soldater. Sagen og efterspillene belyste vanskeligheden ved at føre retssager mod hændelser, der skete i en væbnet konflikt og mange år tidligere, men viste også et politisk ønske om at få klarhed og ansvarlighed.
Betydning og eftermæle
Bloody Sunday regnes som et vendepunkt i urolighederne i Nordirland. Det faktum, at civile blev dræbt af den britiske hær snarere end af paramilitære grupper, forstærkede politisk vrede i nationalistiske kredse og hjalp IRA med at rekruttere nye medlemmer. Begivenheden svækkede tilliden mellem det katolske/nationalistiske samfund og de britiske myndigheder og bidrog til en længere periode med vold og politisk uro.
Der er opført mindesmærker i Bogside, og hvert år afholdes mindehøjtideligheder for ofrene. Bloody Sunday er fortsat et af de mest omdiskuterede og betydningsfulde kapitler i Nordirlands nyere historie, både som symbol på civil ulydighed mod undertrykkelse og som en påmindelse om behovet for ansvar og sandhed i efterspillet af konflikter.