Erik Satie (født Honfleur (Frankrig), 17. maj 1866; død Paris, 1. juli 1925) var en fransk komponist. Han huskes i dag især for sin excentriske adfærd og for at udfordre de gængse normer for, hvordan musik skulle tituleres og noteres. Han gav ofte sin musik usædvanlige titler, såsom Piece in the form of a pear (Stykke i form af en pære), og indskrev humoristiske eller mærkelige anvisninger direkte i partiturerne. Hans mest kendte kompositioner er de tre klaverstykker kaldet Gymnopédies. Det første af disse stykker er især berømt: en enkel, sangbar melodi lagt over et blidt akkompagnement med karakteristisk modal tonalitet og en rolig, næsten meditativ stemning. Ud over almindelige klaverstykker eksperimenterede Satie også med usædvanlige lyde og instrumenter, fx sirener og skrivemaskiner, når han arbejdede med scenisk musik og avantgardistiske forestillinger.

Satie var meget mere end en excentriker. Han spillede en central rolle i udviklingen af musikken i Frankrig i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Hans idéer og arbejdsmetoder påvirkede en række samtidige og senere komponister: han skrev nogle steder kromatisk musik, andre steder kompositioner der nærmer sig minimalisme, længe før disse stilarter blev almindelige. Mange yngre musikere og komponister blev påvirket af hans måde at tænke musik på. Satie var ikke en virtuos i traditionel forstand, men hans styrke lå i at skabe klare, enkle og originale musikalske ideer, ofte med et skarpt, ironisk eller poetisk udtryk. Han var også aktiv inden for andre kunstarter som f.eks. litteratur og maleri, og stod i forbindelse med moderne kunstneriske kredse og idéer — blandt andet det, som blev kaldt esprit nouveau (ny ånd) i tiden omkring Første Verdenskrig.

Liv og virke

Satie fik en blandet musikalsk uddannelse og levede størstedelen af sit voksne liv i Paris, hvor han arbejdede som frilans pianist, komponist og arrangør. Han var aktiv i miljøerne omkring Montmartre og Montparnasse og samarbejdede med teaterfolk, forfattere og billedkunstnere. Blandt hans mere markante scenearbejder er ballettet Parade (1917), skrevet til Sergei Diaghilevs Ballets Russes med libreto af Jean Cocteau og scenografi fra Pablo Picasso. I løbet af karrieren skrev han både små klaverstykker, sangnumre, teatermusik og større vokale værker som kantaten Socrate.

Musikalsk stil og nyskabelser

Saties stil er kendetegnet ved klarhed, enkelhed og ofte en ironisk distance. Han brugte korte motiver, gentagelse og en slags «afmattet» udtryk, hvor traditionelle harmoniske forventninger undertiden bliver undladt eller undermineret. Et af hans mere berømte begreber var musique d'ameublement (møbelmusik) — musik skrevet til at fungere som baggrund, ikke som fokuspunkt — en idé der i nogle henseender kan ses som forløber for senere ambient- og minimalistiske strømninger.

Indflydelse og eftermæle

Saties eksperimenter med form, orkestrering og musikalsk humor gjorde ham til en inspirationskilde for en række musikere og bevægelser: han påvirkede komponister som Claude Debussy i deres tidlige arbejde, dannede bro til grupper som Les Six og blev senere anerkendt af avantgardister og minimalister. Hans tanker om musikens funktion og hans sparsomme, gentagne figurer har haft efterklang hos 1900‑tallets komponister og hos eksperimentelle kunstnere som John Cage. I dag bruges Gymnopédies ofte i film, tv og reklamer, og Saties lettere ironiske, samtidig poetiske stil gør hans værker både populære og ofte genstand for nyfortolkning.

Bemærkninger om opførsel og billedsprog

Ud over sin musik var Satie kendt for sin usædvanlige påklædning, sine mærkelige titler og de mange små, skriftlige kommentarer i sine partiturer — alt sammen elementer, som bidrog til hans offentlige image som excentriker. Bag denne facade lå en målrettet kunstnerisk tanke: Satie vil ofte afsløre det indbyggede theater i musiklivet og pege på andre måder at høre og organisere lyd på.

Samlet set står Erik Satie som en nyskabende skikkelse, hvis enkle, præcise og ofte provokerende greb ændrede synet på, hvad musik kunne være, og som fortsat inspirerer musikere og lyttere verden over.