Kolorektal cancer, også kendt som tyktarmskræft, endetarmskræft eller tarmkræft, er en kræftsygdom i tyktarmen, endetarmen (dele af tyktarmen) eller i blindtarmen. Genetiske analyser viser, at tyk- og endetarmstumorer i det væsentlige er den samme kræftform. Symptomer på tarmkræft omfatter typisk rektal blødning og anæmi, som kan være forbundet med vægttab og ændrede tarmvaner. Kolorektal cancer er udvikling af kræft i tyktarmen eller endetarmen.

Det anslås, at der globalt diagnosticeres omkring 1,23 millioner nye tilfælde af kolorektal cancer om året, og at sygdommen hvert år forårsager cirka 608.000 dødsfald. Forekomsten varierer mellem lande og påvirkes af screening, levemåde og genetiske faktorer.

Symptomer

Symptomerne kan variere afhængigt af tumorens placering og størrelse. Tidlige stadier kan være uden symptomer, men almindelige tegn er:

  • Rektal blødning eller blod i afføringen.
  • Ændrede afføringsvaner (diarré eller forstoppelse, oftere eller længerevarende end normalt).
  • Vedvarende mavesmerter eller ubehag (kramper, oppustethed).
  • Uforklaret vægttab.
  • Træthed og svaghed, ofte relateret til anæmi ved kronisk blødning.
  • Sensation af manglende tømning efter afføring eller ændret følelse i endetarmen.
  • Tegn på tarmslyng ved større tumorer (opkast, kraftige mavesmerter, stoppet afføring/gas).

Årsager og risikofaktorer

Kolorektal cancer opstår oftest ved gradvis forandring af normale tarmceller til polypper (særligt adenomatøse polypper), som over tid kan blive ondartede. Flere forhold øger risikoen:

  • Stigende alder: Risikoen øges markant efter 50 år, selvom yngre tilfælde ses.
  • Arvelige syndromer: Familiær adenomatøs polypose (FAP) og Lynch-syndrom (HNPCC) øger risikoen væsentligt.
  • Familiær disposition: Førstegradsslægtninge med kolorektal cancer øger risikoen.
  • Kost og livsstil: Højt indtag af rødt og forarbejdet kød, lavt fiberindtag, overvægt/obesitas, fysisk inaktivitet, alkoholforbrug og rygning er forbundet med øget risiko.
  • Inflammatoriske tarmsygdomme: Langvarig ulcerøs colitis eller Crohns sygdom i tyktarmen øger risikoen.
  • Diabetes: Type 2-diabetes er associeret med en let forhøjet risiko.

Forebyggelse og screening

Forebyggelse bygger på en kombination af livsstilsændringer og organiseret screening:

  • Screening: Fæcesprøver for blod (FOBT/iFOBT) og koloskopi kan opdage forstadier (polypper) og tidlig kræft, hvilket reducerer dødelighed.
  • Kost og motion: Øget indtag af frugt, grønt og fuldkorn, reduktion af rødt/forarbejdet kød, vægtkontrol og regelmæssig fysisk aktivitet mindsker risikoen.
  • Undgå tobak og begræns alkohol: Rygning og højt alkoholforbrug øger risikoen.
  • Familiehistorie: Personer med arvelig risiko bør tilbydes genetisk rådgivning og hyppigere kontrol.

Diagnose

Ved mistanke undersøges man typisk med:

  • Koloskopi: Direkte inspektion af slimhinden i tyktarmen med mulighed for biopsi og fjernelse af polypper (guldstandard).
  • Fæcesprøver for blod: Kan være screeningstest og indikation for koloskopi.
  • Billeddiagnostik: CT-scanning, MR (især ved endetarmskræft) og CT-colonografi kan bruges til stadieinddeling og planlægning.
  • Blodprøver: Blodtal, leverfunktion og tumor-markører (fx CEA) kan indgå i vurderingen.

Behandlingsoversigt

Behandlingen afhænger af tumorens sted, størrelse, spredning og patientens helbredstilstand:

  • Kirurgi: Ofte førstevalg for lokaliseret sygdom — fjernelse af tumor og omkringliggende lymfeknuder.
  • Kemoterapi: Bruges ved høj risiko for tilbagefald eller ved spredning.
  • Strålebehandling: Især vigtigt ved endetarmskræft før eller efter kirurgi for at mindske lokal tilbagefald.
  • Målrettede og immunterapier: Anvendes i udvalgte tilfælde med fremskreden sygdom baseret på tumorens molekylære karakteristika.

Prognose

Prognosen afhænger af, hvor tidligt sygdommen opdages. Tidlig diagnose og behandling betyder bedre overlevelse; derfor er screening og opmærksomhed på symptomer vigtige redskaber til at reducere dødelighed.