Prix de Rome – fransk kunststipendium og dets historie (1663–1968)

Prix de Rome: Historien om Frankrigs kunststipendium (1663–1968) — vindere, skandaler og indflydelse på maleri, skulptur, arkitektur og musik.

Prix de Rome var et prestigefyldt stipendium (pengepræmie) for kunststuderende i Paris. Det blev oprettet i 1663 i Frankrig, mens Ludvig XIV regerede. Hvert år blev prisen uddelt til lovende unge malere, billedhuggere og arkitekter, som skulle gennemgå en streng konkurrence og færdiggøre et krævende arbejde for at bevise deres kvalifikationer. Vinderen fik et stipendium, der gjorde det muligt at rejse til Rom for at studere i en årrække; i praksis betød det et ophold ved den franske akademi i Rom (fra begyndelsen af 1800-tallet ofte indkvarteret i Villa Medici). Ofte kunne opholdet forlænges, hvis den unge kunstner viste særligt fremragende arbejde.

Historisk baggrund og formål

Prisens formål var at give unge franske kunstnere mulighed for at studere antikkens kunst og renæssancens mestre på stedet i Italien og derigennem styrke den officielle franske kunsttradition. Administrativt var konkurrencen knyttet til de officielle kunstinstitutioner i Paris, såsom École des Beaux-Arts og senere Institutets akademier (Académie des Beaux-Arts). Prisens væsen – klassisk faglighed, teknik og historiske motiver – afspejlede den officielle smag i kunstverdenen i mange århundreder.

Hvordan konkurrencen fungerede

Konkurrencen var et «concours» med et på forhånd fastlagt emne (sujets imposés). Deltagerne skulle arbejde under tidspres og præsentere et færdigt værk, som bedømtes af en jury af etablerede akademiske kunstnere. Vinderen modtog et stipendium, som dækkede ophold og leveomkostninger i Rom i flere år; tiden varierede historisk mellem to og fem år afhængig af perioder og regler. Under opholdet i Rom skulle laureaten sende tilbage daglige eller periodiske arbejder og rapporter (ofte omtalt som «envois»), så lærere i Paris kunne følge deres udvikling.

Kategorier og ændringer over tid

• Oprindeligt var prisen primært for maleri, skulptur og arkitektur.
• I 1803 blev musik tilføjet som kategori.
• I 1804 kom gravering til.
• Der var også mulighed for en «andenpræmie» (second prix), som gav kortere eller mindre støtte, så flere talenter kunne få erfaring i Rom.

Kritik, konservatisme og betydning

Prix de Rome spillede en stor rolle i formningen af fransk kunst i århundreder, men systemet blev også kritiseret for at være konservativt og fortrinsvist fremme klassicistiske idealer. I det 19. århundrede og frem voksede alternative bevægelser og eksperimenter, og flere af de senere store kunstnere undgik eller tabte konkurrencen. Samtidig sikrede prisen og opholdet i Rom, at mange franske kunstnere fik grundig akademisk træning og adgang til netværk og officiel anerkendelse.

Berømte deltagere — både vindere og tabere

Mange, der vandt Prix de Rome, har haft betydelige karrierer, men enkelte er i dag nærmest glemt. Omvendt findes flere af kunsthistoriens mest berømte navne, som ikke vandt prisen, herunder:

• Augustin Pajou,
• Eugène Delacroix,
• Edouard Manet,
• Edgar Degas,
• og komponisterne Ernest Chausson og Maurice Ravel.

Ravel forsøgte fem gange at vinde prisen. Der var et stort skænderi om dette på konservatoriet i Paris, og reglerne blev omorganiseret efter det. På den anden side findes også mange berømte kunstnere, som faktisk vandt Prix de Rome — blandt dem er bl.a. Jacques-Louis David og Jean-Auguste-Dominique Ingres (begge centralt placeret i den franske akademiske tradition).

Afslutning og nedlæggelse

Prix de Rome fortsatte som officiel fransk stipendieordning gennem mange generationer, men i midten af det 20. århundrede mistede den gradvis sin betydning, efterhånden som kunstverdenen ændrede sig og akademiske idealer blev udfordret. I 1968 blev Prix de Rome officielt afskaffet i forbindelse med omfattende reformer og kulturelle omvæltninger i Frankrig. Efter 1968 blev traditionelle stipendier erstattet af forskellige moderne støtteordninger og udvekslingsprogrammer, og mange af de funktioner, Prix de Rome tidligere varetog, overtages i dag af andre typer legater og institutionelle samarbejder.

Eftermæle: Selv om selve prisen er væk, lever dens indflydelse videre i kunsthistorien gennem de værker og den akademiske tradition, den var med til at forme — både som forbillede og som genstand for kritik og fornyelse.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad var Prix de Rome?

Q: Hvem skabte Prix de Rome?

Spørgsmål: Hvilken type arbejde skulle kunstnerne udføre for at vinde prisen?

Spørgsmål: Hvad modtog vinderne?

Spørgsmål: Hvornår blev musik og gravering tilføjet som emner for prisen?

Spørgsmål: Var der mulighed for at få en andenplads for vinderne?

Spørgsmål: Hvornår ophørte Prix de Rome?

Søg efter bogstav