Sic er et latinsk ord, der betyder "således" eller "på den måde". I tekster bruges det for at vise, at en ukorrekt eller usædvanlig stavemåde, et ordvalg, en sætning, tegnsætning eller andet citeret materiale er gengivet ordret fra den oprindelige kilde. I praksis skrives det ofte direkte efter den passerede fejl i citationen som [sic] eller (sic) for at markere, at fejlen ikke stammer fra den nuværende forfatter eller udgiver.

Formatering og placering

Placering: Sæt [sic] straks efter det ord eller den passage, du vil påpege, uden mellemrum mere end ét mellemrum, fx: "Han skrev: 'Jeg har modtaget brevet fra ther [sic].'" Hvis fejlen er inde i citattegn, placeres [sic] typisk inden for citattegnene, lige efter det berørte ord.

Skrifttype: Historisk blev sic ofte skrevet i kursiv, men mange moderne stilguider anbefaler at skrive det i almindelig (romersk) skrift uden kursiv og i kantede parenteser. Begge former ses i praksis: [sic] og [sic] eller (sic).

Hvornår bør man bruge [sic]

  • Når man citerer kilder ordret og ønsker at dokumentere en fejl eller en afvigelse i originalteksten.
  • Når en fejl i kilden kunne misforstås som en fejl i din egen tekst, fx i akademiske eller journalistiske sammenhænge.
  • Når korrekt gengivelse af den oprindelige formulering er vigtig for argumentet, kildens troværdighed eller historisk autenticitet.

Hvornår bør man undlade det

  • Undgå at bruge [sic] for at gøre grin med eller latterliggøre en forfatter — det kan virke nedladende.
  • Hvis konteksten tillader en kort forklaring, kan en note eller en parentesforklaring være mere oplysende, fx "[udateret stavemåde]" eller en fodnote, fremfor blot [sic].
  • Hvis fejlen er ubetydelig og ikke påvirker forståelsen, kan du vælge at rette citatet og angive ændringen med firkantede parenteser eller en forklarende note.

Eksempler

Eksempel på direkte markeret fejl: "Det var en mørk og stormfuld natt [sic]."

Eksempel hvor man i stedet forklarer i note: "Han skrev 'udviklings-rater' (se note: gammel betegnelse for væksthastighed)." Her undgår man at fremstå spydig med [sic].

Udtale

Oprindeligt er ordet latin, men i dag udtales det ofte som det engelske ord "sick" (/'sɪk/). Nogle siger også /sik/ eller med en kort i-lyd. Se IPA for symboler, hvis du bruger fonetisk notation.

Afsluttende råd

Brug [sic] når nøjagtighed og kildegengivelse kræver det, men overvej altid tone og relevans. I videnskabelige og formelle tekster er det et nyttigt redskab til at dokumentere kildemateriale; i populærtekst kan det opfattes som unødvendigt kritisk eller hånligt, så vælg en diplomatisk løsning når det er muligt.