Bjørnstjerne Bjørnson | dramatiker, forfatter og digter, der vandt Nobelprisen i litteratur

Bjørnstjerne Martinius Bjørnson (født 8. december 1832 i Kvikne, Norge - død 26. april 1910 i Paris, Frankrig) var en norsk dramatiker, forfatter og digter, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1903.

Hans far var luthersk præst, men Bjørnson afviste den organiserede religion. Han blev gift med Karoline Reimers, en berømt skuespillerinde, og deres søn Bjørn havde også stor succes som skuespiller og medvirkede i nogle få tidlige stumfilm. Deres datter, Bergljot, blev gift med Henrik Ibsens søn Sigurd.

Han gik på gymnasiet, Heltbergs Studentfabrikk i Oslo, sammen med Henrik Ibsen, men droppede ud af et kursus på universitetet i Oslo. I begyndelsen af tyverne skrev han litteraturanmeldelser for den norske avis Morgenbladet. Som 25-årig skrev han sit første producerede stykke, Mellem Slagene (Mellem Slagene). Hans Paul Lange og Tora Parsberg var et indlæg for politisk tolerance og På Guds veie ("På Guds måde") for religiøs tolerance. Internationalt er han mest kendt for sine fortællinger om bondelivet i Norge. Hans roman, Synnöve Solbakken, er blevet filmatiseret tre gange. Bjørnson arbejdede også som teaterinstruktør og var senere redaktør for en anden avis, Aftenbladet, hvor han skrev brændende liberale lederartikler og forsvarede Alfred Dreyfus lidenskabeligt. Hans digt, "Ja, vi elsker dette land", er den norske nationalsang.

Årsagen til hans død er ukendt.

Bøger

Synnöve Solbakken (1857, roman)
En glad Gut (En glad dreng) (1860, roman)
Sigurd Slembe (Sigurd den onde) (1862, episk digt)
Fiskerjenten (1868, roman)
Digte og sange (1870, digte)
Arnljot Gelline (1870, episk digt)
Magnhild (1877, roman)
Brudemarchen og andre historier (1882, noveller)
Kaptajn Mansana og andre historier (1882, noveller)
Fiskerjomfruen (1882, roman)
Jernbanen og kirkegården (1882, roman)
Det flager i byen og på havnen (1884, roman)
På Guds veje (1889, roman)
Geografi og Kærlighed (1889, roman)
Tre komedier (1925, samlede skuespil, udgivet posthumt)
Three Dramas (1925, samlede skuespil, udgivet posthumt)

Spiller

Mellem Slagene (1857)
Halte-Hulda (1858)
Kong Sverre (1861)
De Nygifte (1865)
Arne: En skitse af norsk landliv (1866)
Den lykkelige dreng: En fortælling om norsk bondeliv (1870)
En fallit (en konkurs) (1874)
Redaktøren (1874)
Kongen (Kongen) (1877)
Kaptejn Mansana (kaptajn Mansana) (1878)
Det nye system (1879)
Leonarda (1879)
Bryllupsmarchen (1882)
En Handske (1883)
Over Ævne (1889)
Over Ævne II (1895)
Laboremus (1901)
På Storhove (1902)
Daglannet (Dag's Farm) (1904)

Vindere af Nobelprisen i litteratur
1901 - 1925	Prudhomme (1901) - Mommsen (1902) - Bjørnson (1903) - F. Mistral / Echegaray (1904) - Sienkiewicz (1905) - Carducci (1906) - Kipling (1907) - Eucken (1908) - Lagerlöf (1909) - Heyse (1910) - Maeterlinck (1911) - Hauptmann (1912) - Tagore (1913) - Ingen pris (1914) - Rolland (1915) - Heidenstam (1916) - Gjellerup / Pontoppidan (1917) - Ingen pris (1918) - Spitteler (1919) - Hamsun (1920) - France (1921) - Benavente (1922) - Yeats (1923) - Reymont (1924) - Shaw (1925)
1926 - 1950	Deledda (1926) - Bergson (1927) - Undset (1928) - Mann (1929) - Lewis (1930) - Karlfeldt (1931) - Galsworthy (1932) - Bunin (1933) - Pirandello (1934) - Ingen pris (1935) - O'Neill (1936) - Martin du Gard (1937) - Buck (1938) - Sillanpää (1939) - Ingen priser (Anden Verdenskrig) - Jensen (1944) - G. Mistral (1945) - Hesse (1946) - Gide (1947) - Eliot (1948) - Faulkner (1949) - Russell (1950)
1951 - 1975	Lagerkvist (1951) - Mauriac (1952) - Churchill (1953) - Hemingway (1954) - Laxness (1955) - Jiménez (1956) - Camus (1957) - Pasternak (1958) - Quasimodo (1959) - Perse (1960) - Andrić (1961) - Steinbeck (1962) - Seferis (1963) - Sartre (1964) - Sholokhov (1965) - Agnon / Sachs (1966) - Asturias (1967) - Kawabata (1968) - Beckett (1969) - Solsjenitsyn (1970) - Neruda (1971) - Böll (1972) - White (1973) - Johnson / Martinson (1974) - Montale (1975)
1976 - 2000	Bellow (1976) - Aleixandre (1977) - Singer (1978) - Elytis (1979) - Miłosz (1980) - Canetti (1981) - García Márquez (1982) - Golding (1983) - Seifert (1984) - Simon (1985) - Soyinka (1986) - Brodsky (1987) - Mahfouz (1988) - Cela (1989) - Paz (1990) - Gordimer (1991) - Walcott (1992) - Morrison (1993) - Ōe (1994) - Heaney (1995) - Szymborska (1996) - Fo (1997) - Saramago (1998) - Grass (1999) - Gao (2000)
2001 - i dag	Naipaul (2001) - Kertész (2002) - Coetzee (2003) - Jelinek (2004) - Pinter (2005) - Pamuk (2006) - Lessing (2007) - Le Clézio (2008) - Müller (2009) - Vargas Llosa (2010) - Tranströmer (2011) - Mo (2012) - Munro (2013) - Modiano (2014) - Alexievich (2015) - Dylan (2016) - Ishiguro (2017) - Ingen formel pris Condé (New Academy Prize) (2018) - Tokarczuk (2018) - Handke (2019) - Glück (2020) - Gurnah (2021) - Ernaux (2022)

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Bjّrnstjerne Martinius Bjّrnson?

A: Bjّrnstjerne Martinius Bjّrnson var en norsk dramatiker, forfatter og digter, som vandt Nobelprisen i litteratur i 1903.

Spørgsmål: Hvad er hans familiebaggrund?

A: Hans far var luthersk præst, men Bjّrnson afviste organiseret religion. Han giftede sig med Karoline Reimers, en berømt skuespillerinde, og deres søn Bjّrn havde også stor succes som skuespiller og medvirkede i et par tidlige stumfilm. Deres datter Bergljot blev gift med Henrik Ibsens søn Sigurd.

Spørgsmål: Hvor gik han i skole?

A: Han gik på gymnasiet på Heltbergs Studentfabrikk i Oslo sammen med Henrik Ibsen, men droppede ud af en uddannelse på universitetet i Oslo. I begyndelsen af tyverne skrev han litteraturanmeldelser for den norske avis Morgenbladet.

Spørgsmål: Hvad er et af hans mest kendte værker?

A: Han er mest kendt internationalt for sine fortællinger om bondelivet i Norge. Hans roman Synnِve Solbakken er blevet filmatiseret tre gange.

Q: Hvilke andre aktiviteter udøvede han ud over at skrive?

A: Ud over at skrive arbejdede Bjّrnson også som teaterinstruktør og var senere redaktør for en anden avis Aftenbladet, hvor han skrev brændende liberale lederartikler og forsvarede Alfred Dreyfus lidenskabeligt.

Spørgsmål: Hvilket digt skrev han, som blev den norske nationalsang?

A: Han skrev digtet "Ja, vi elsker dette land", som blev den norske nationalsang.

Spørgsmål: Hvordan døde han?

Svar: Årsagen til hans død er ukendt.