Harold Pinter CH CBE (10. oktober 1930 – 24. december 2008) var en britisk dramatiker, manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller. Han blev født og voksede op i Hackney i det østlige London. Pinter var jøde og kom fra en arbejderklassebaggrund, hvilket præger mange af hans tidlige personkarakteristikker og miljøskildringer.

Liv og karriere

Pinter fik sit internationale gennembrud i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne. Han arbejdede både som teaterforfatter og som filmskaber og skrev stykker, der hurtigt blev centrale i det 20. århundredes engelske drama. Hans dramatik spænder fra tidlige korte stykker til længere, komplekse værker, og han skrev også flere filmmanuskripter og bearbejdninger af andres romaner.

Værker og film

Hans skuespil omfatter en række markante værker, både i form og indhold. Blandt hans mest kendte stykker er bl.a.:

  • The Birthday Party (1957)
  • The Homecoming (1965)
  • Betrayal (1978)

Flere af hans stykker er blevet filmatiseret eller omskrevet til film, og han har selv skrevet eller bearbejdet flere filmmanuskripter. Blandt hans bearbejdelser af andres værker kan nævnes The Servant, The Go-Between, The French Lieutenant's Woman, The Trial og Sleuth, som demonstrerer hans evne til at omforme romaner og andre tekster til filmens og teatret sprog.

Stil, temaer og indflydelse

Kritikeren Irving Wardle kaldte Pinters tidlige stykker for "komedier af trussel". Det karakteristiske for Pinter er ofte, at en tilsyneladende almindelig situation langsomt udvikler sig til noget truende og ubehageligt, samtidig med at situationen rummer absurde eller gådefulde elementer. Hans dialoger er kendt for deres præcise, økonomiske sprog, hyppige pauser og stilhed — elementer, der tilsammen har givet anledning til betegnelsen "pinteresque".

Pinter erkendte, at Samuel Beckett påvirkede hans tidlige arbejde; de to forfattere udviklede et venskab og udvekslede ofte udkast og kommentarer til hinandens værker. Pinter eksperimenterede også med magtforhold, tavshed og undertekst som dramatiske midler, hvilket gør hans stykker både udfordrende og rige i fortolkningsmuligheder.

Offentlig rolle, priser og senere år

Ud over sit kunstneriske virke var Pinter en markant stemme i offentlig debat. Han engagerede sig politisk, især i spørgsmål vedrørende udenrigspolitik, menneskerettigheder og ytringsfrihed, og var kritisk over for visse aspekter af britisk og amerikansk udenrigspolitik. I 2005 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur for "hans dramatik, som med saglig intensitet afdækker menneskets ubundne relationer".

På det personlige plan var Pinter gift med skuespilleren Vivien Merchant fra 1956 indtil deres skilsmisse i 1980; samme år giftede han sig med forfatteren Antonia Fraser. Pinter blev diagnosticeret med spiserørskræft i 2001 og døde af sygdommen i London syv år senere, efter at den havde metastaser i leveren.

Harold Pinters arv lever videre i både teater- og filmverdenen gennem hans originalitet i sprogbrug, de følelsesmæssige spændinger i hans karakterer og hans mod til at kombinere humor og trussel. Han regnes i dag som en af de mest betydningsfulde britiske dramatikere i det 20. århundrede.