Pearl S. Buck (26. juni 1892 - 6. marts 1973) var en amerikansk forfatter, bedst kendt for sine romaner om kinesisk landliv og for sit arbejde med sociale og humanitære spørgsmål. Hun tilbragte over 20 af sine første 40 år i Kina, hvor hun voksede op som datter af amerikanske missionærer og blev tidligt fortrolig med kinesisk sprog og kultur. Hendes erfaringer i Kina blev det centrale stof i mange af hendes bøger.

Gennembrud og store værker

Hendes roman The Good Earth (1931) blev en international bestseller og gjorde hende verdenskendt. Romanen skildrer livet i en kinesisk bondefamilie med stor indlevelse og realisme og vandt en Pulitzerpris i 1932. The Good Earth indgår i en række romaner, der følger samme families udvikling og konflikter, og den blev senere filmatiseret.

Nobelpris og anerkendelse

I 1938 modtog Pearl S. Buck Nobelprisen i litteratur. Nobelkomiteens begrundelse fremhævede hendes rige og episke skildringer af bondebefolkningens liv i Kina samt hendes biografiske arbejder. Hun var den første amerikanske kvinde, der vandt Nobelprisen i litteratur.

Forfatterskab og temaer

Gennem et omfattende forfatterskab på mere end 70 bøger beskrev Buck ofte kulturmøder, sociale uligheder og enkeltmenneskers skæbner. Hendes skrivestil kombinerer realistisk fremstilling af dagligliv med medfølelse for marginaliserede mennesker—særligt bønder, kvinder og børn. Udover romaner skrev hun også biografier, essays og skuespil.

Privatliv og aktivisme

Pearl S. Buck var oprindeligt født Pearl Sydenstricker. Hun var gift først med John Lossing Buck, en amerikansk agronom, og senere med forlæggeren Richard Walsh. Hendes personlige oplevelser i både Øst og Vest gjorde hende til en aktiv fortaler for kulturel forståelse, menneskerettigheder og børns rettigheder. Efter sit tilbagevenden til USA engagerede hun sig i velgørende arbejde, især med fokus på forældreløse og adopterede børn samt kvinders og minoriteters vilkår.

Arv

Pearl S. Bucks forfatterskab satte fokus på Kina i en tid, hvor mange vestlige læsere havde ringe kendskab til landets bønders vilkår. Hendes bøger var med til at øge interessen for kinesisk kultur og samtidig sætte sociale problemer på dagsordenen. Hendes litterære og humanitære indsats har efterladt en varig arv i både litteraturen og i sociale organisationer, der arbejder for børn og familier.