Jean-Paul Sartre: Fransk eksistentialistisk filosof og forfatter (1905–1980)

Jean-Paul Sartre — fransk eksistentialistisk filosof og forfatter; dramatiker, romanforfatter og nobelprisafviser. Indflydelsesrig marxistisk tænkning og banebrydende litteratur.

Jean-Paul Charles Aymard Sartre (21. juni 1905 - 15. april 1980) var en fransk eksistentialistisk filosof, romanforfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og kritiker. Han vandt Nobelprisen i litteratur i 1964, men afslog den med begrundelsen "en forfatter bør ikke lade sig gøre til en institution". Han var marxist og ateist.

Liv og karriere

Sartre blev født i Paris og studerede filosofi ved École Normale Supérieure, hvor han tog sin eksamen i begyndelsen af 1930'erne. Han var dybt påvirket af fenomenologi (især Edmund Husserl) og af filosofiske strømninger som Kierkegaard og Heidegger, men udviklede en egen form for eksistentialisme med vægt på frihed og ansvar.

Under Anden Verdenskrig blev Sartre mobiliseret og var kortvarigt krigsfange i 1940–41. Efter krigen vendte han tilbage til Paris, hvor han sammen med Simone de Beauvoir etablerede sig som en af de ledende intellektuelle. I 1945 var han medstifter af tidsskriftet Les Temps Modernes, som blev et centralt forum for politisk og filosofisk debat i efterkrigstidens Frankrig.

Filosofi og hovedidéer

Sartres tænkning kredser om nogle få kernebegreber:

• "Eksistens går forud for essens" — mennesket optræder først som en fri eksistens, og først gennem valg og handling skaber det sin essens (sin identitet og mening).
• Frihed og ansvar — frihed er grundlæggende, men med frihed følger et ubetinget ansvar; mennesket kan ikke undskylde sine handlinger med natur eller skæbne.
• Angst og dårlig tro — frihedens vægt fremkalder angst; mauvaise foi (dårlig tro) beskriver menneskets forsøg på at benægte sin frihed ved at lade sig reducere til roller eller ydre omstændigheder.
• Intetheden — Sartre ser intethed som et eksistentielt vilkår, der gør afstand, valg og forandring mulige (centralt i værket L'Être et le Néant).

Væsentlige værker

Sartre skrev både filosofi, skønlitteratur og drama. Blandt hans vigtigste værker er:

• Romaner: La Nausée (1938, dansk: Kvalmen), og romansviten Les Chemins de la Liberté (De frihedsveje).
• Filosofi: L'Être et le Néant (1943, ofte oversat som Væren og intetheden), som er hans hovedværk i eksistentiel fenomenologi.
• Dramatik: Huis Clos (1944, ofte kendt som No Exit eller oversat til dansk Helvede, det er de andre), samt Les Mouches og Les Mains Sales (De beskidte hænder).
• Politisk teori: Critique de la raison dialectique (1960, Kritik af den dialektiske fornuft), hvor han forsøgte at kombinere eksistentialisme og marxistisk analyse.

Politisk engagement

Sartre var ikke blot teoretiker, men også aktiv politisk stemme. Han engagerede sig i spørgsmål om social retfærdighed, anti-kolonialisme og menneskerettigheder. Han tog klart stilling imod tortur under Algeriet-krigen og støttede den algeriske uafhængighedsbevægelse (FLN). Samtidig var hans forhold til marxismen og Sovjetunionen komplekst: han var inspireret af marxistisk kritik af kapitalismen, men kritiserede også sovjetisk autoritarisme og stod ofte i opposition til dogmatiske politiske positioner.

Forhold og privatliv

Sartre havde et tæt og varigt intellektuelt og personligt forhold til Simone de Beauvoir; de førte et åbent parforhold og havde stor indflydelse på hinandens arbejde. Deres samarbejde omfattede både forfatterskab, politisk aktivitet og tætte filosofiske diskussioner.

Nobelprisen og senere år

I 1964 blev Sartre tildelt Nobelprisen i litteratur, men han afslog prisen med begrundelsen, at "en forfatter bør ikke lade sig gøre til en institution". I de sidste årtier af sit liv fortsatte han med at skrive og deltage i politiske debatter. Han døde i Paris i 1980, og hans død blev markeret med stor opmærksomhed både i Frankrig og internationalt.

Arv og betydning

Sartres indflydelse rækker langt ud over filosofiens snævre rammer. Hans tanker om frihed, ansvar og det enkelte menneskes mulighed for at skabe mening har præget litteratur, psykologi, teater og politisk tænkning i det 20. århundrede. Samtidig er han genstand for kritik — både for enkelte politiske holdninger og for kompleksiteten i hans forsøg på at forene eksistentialisme og dialektisk materialisme. Ikke desto mindre står han som en af de mest markante intellektuelle skikkelser i efterkrigstidens Europa.

Søg efter bogstav