Luigi Pirandello – Italiensk dramatiker og Nobelprismodtager (1867–1936)
Luigi Pirandello — italiensk dramatiker og Nobelprismodtager (1867–1936). Banebrydende fornyer af dramaet, fra tragiske farcer til forløbere for det absurde teater.
Luigi Pirandello (Agrigento 28. juni 1867 - Rom 10. december 1936) var en italiensk dramatiker, romanforfatter og novelleforfatter. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1934 for sin "dristige og geniale fornyelse af dramaet og scenen". Pirandellos produktion omfatter romaner, hundredvis af noveller og omkring 40 skuespil; nogle af hans tekster er skrevet på siciliansk. Hans såkaldte tragiske farcer og metateater har haft stor indflydelse på det 20. århundredes teater, og hans eksperimenter med identitet, bedrag og sandhed gør ham til en forløber for det absurde teater.
Liv og karriere
Pirandello voksede op på Sicilien og begyndte sin litterære karriere som forfatter af noveller og romaner. Gennem begyndelsen af det 20. århundrede opnåede han anerkendelse som prosaist, før han i stigende grad vendte sig mod dramatikken, hvor han fandt et felt for sine mest radikale eksperimenter. Hans liv var præget af personlige og økonomiske omvæltninger, og disse erfaringer afspejles ofte i tematikken i hans værker.
Værker og temaer
Pirandello arbejdede ofte med problemstillinger omkring personlig identitet, rollen som masker i samfundet og grænsen mellem virkelighed og teater. Nogle af hans vigtigste værker er:
- Il fu Mattia Pascal (1904) — en roman, der skildrer en mand, der antager en ny identitet efter at være erklæret død.
- Sei personaggi in cerca d'autore (1921) — "Seks personer på jagt efter en forfatter", et nyskabende metateaterstykke, hvor fiktive personer træder ind i et teater og konfronterer skuespillere og instruktør med deres historie.
- Enrico IV (Henry IV, 1922) — et skuespil om identitet, rollelege og galskab, ofte omtalt som et af hans mest intense dramaer.
- Così è (se vi pare) (1917) — "Sådan er det (hvis I synes det)", et stykke der udfordrer ideen om objektiv sandhed ved at lade en historie få flere modstridende fortolkninger.
- Uno, nessuno e centomila (1926) — "Én, ingen og hundrede tusinde", en roman om opløsningen af selvet og kampen mod andres opfattelser af én.
- Den store novellesamling Novelle per un anno består af mange kortere prosatekster, som viser hans evne til psykologisk observation og ironisk distance.
Sprogligt og dramatisk nybrud
Pirandello introducerede i sine skuespil en bevidst sammenblanding af fiktion og "virkelighed" på scenen: skuespillere, instruktører og fiktive figurer kolliderer, og publikums rolle som observatør problematiseres. Han anvendte ofte ironisk distance, ufuldstændige forklaringer og åbne slutninger, så fortolkningen blev flydende. Dette brud med den traditionelle realistiske dramaform gjorde hans teater nyskabende og kontroversielt i samtiden.
Betydning og eftermæle
Pirandellos indflydelse rækker langt ind i moderne dramatik og prosa. Hans tematik om identitetens brudflader og hans metateaterlige greb har inspireret senere dramatikere og forfattere, især inden for det absurde teater (fx påvirkninger kan ses hos dramatikere som Samuel Beckett og Eugène Ionesco). Nobelprisen i 1934 cementerede hans status som en af Europas førende litterære formgivere i det 20. århundrede.
Selvom hans sprog og situationer er rodfæstet i italiensk og siciliansk kultur, taler hans tekster i dag bredt til spørgsmål om menneskets selvforståelse, sandhedens relativitet og teatrets muligheder som sted for filosofisk undersøgelse.
Virker
- Una boccata d'aria (Et åndedrag af luft)
- L'Esclusa (Den udelukkede kvinde)
- Il Turno (svinget)
- Il Fu Mattia Pascal (Den afdøde Mattia Pascal)
- Suo Marito (hendes mand)
- I Vecchi e I Giovani (De gamle og de unge)
- Quaderni di Serafino Gubbio (Serafino Gubbio's dagbøger)
- Uno, Nessuno e Centomila (En, ingen og hundrede tusinde)
- Sei Personaggi in Cerca d'Autore (Seks personer på jagt efter en forfatter)
- Ciascuno a Suo Modo (Hver på sin egen måde)
- Questa Sera Si Recita a Soggetto (I aften improviserer vi)
- Enrico IV (Henry IV)
- L'Uomo dal Fiore in Bocca (Manden med blomsten i munden)
- La Vita che ti Diedi (Det liv, jeg gav dig)
- Il Gioco delle Parti (Spillereglerne)
- Diana e La Tuda (Diana og Tuda)
- Il Piacere dell'Onestà (Ærlighedens glæde)
- L'Imbecille (Den imbecile)
- L'Uomo, La Bestia e La Virtù (Manden, dyret og dydigheden)
- Vestire gli Ignudi (Beklædning af de nøgne)
- Così è (Se Vi Pare) (Så er det (hvis du synes det))
| Vindere af Nobelprisen i litteratur | |
| 1901 - 1925 | Prudhomme (1901) - Mommsen (1902) - Bjørnson (1903) - F. Mistral / Echegaray (1904) - Sienkiewicz (1905) - Carducci (1906) - Kipling (1907) - Eucken (1908) - Lagerlöf (1909) - Heyse (1910) - Maeterlinck (1911) - Hauptmann (1912) - Tagore (1913) - Ingen pris (1914) - Rolland (1915) - Heidenstam (1916) - Gjellerup / Pontoppidan (1917) - Ingen pris (1918) - Spitteler (1919) - Hamsun (1920) - Frankrig (1921) - Benavente (1922) - Yeats (1923) - Reymont (1924) - Shaw (1925) |
| 1926 - 1950 | Deledda (1926) - Bergson (1927) - Undset (1928) - Mann (1929) - Lewis (1930) - Karlfeldt (1931) - Galsworthy (1932) - Bunin (1933) - Pirandello (1934) - Ingen pris (1935) - O'Neill (1936) - Martin du Gard (1937) - Buck (1938) - Sillanpää (1939) - Ingen priser (Anden Verdenskrig) - Jensen (1944) - G. Mistral (1945) - Hesse (1946) - Gide (1947) - Eliot (1948) - Faulkner (1949) - Russell (1950) |
| 1951 - 1975 | Lagerkvist (1951) - Mauriac (1952) - Churchill (1953) - Hemingway (1954) - Laxness (1955) - Jiménez (1956) - Camus (1957) - Pasternak (1958) - Quasimodo (1959) - Perse (1960) - Andrić (1961) - Steinbeck (1962) - Seferis (1963) - Sartre (1964) - Sholokhov (1965) - Agnon / Sachs (1966) - Asturias (1967) - Kawabata (1968) - Beckett (1969) - Solsjenitsyn (1970) - Neruda (1971) - Böll (1972) - White (1973) - Johnson / Martinson (1974) - Montale (1975) |
| 1976 - 2000 | Bellow (1976) - Aleixandre (1977) - Singer (1978) - Elytis (1979) - Miłosz (1980) - Canetti (1981) - García Márquez (1982) - Golding (1983) - Seifert (1984) - Simon (1985) - Soyinka (1986) - Brodsky (1987) - Mahfouz (1988) - Cela (1989) - Paz (1990) - Gordimer (1991) - Walcott (1992) - Morrison (1993) - Ōe (1994) - Heaney (1995) - Szymborska (1996) - Fo (1997) - Saramago (1998) - Grass (1999) - Gao (2000) |
| 2001 - i dag | Naipaul (2001) - Kertész (2002) - Coetzee (2003) - Jelinek (2004) - Pinter (2005) - Pamuk (2006) - Lessing (2007) - Le Clézio (2008) - Müller (2009) - Vargas Llosa (2010) - Tranströmer (2011) - Mo (2012) - Munro (2013) - Modiano (2014) - Alexievich (2015) - Dylan (2016) - Ishiguro (2017) - Ingen formel pris Condé (New Academy Prize) (2018) - Tokarczuk (2018) - Handke (2019) - Glück (2020) - Gurnah (2021) - Ernaux (2022) |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Luigi Pirandello?
A: Luigi Pirandello var en italiensk dramatiker, romanforfatter og novelleforfatter.
Spørgsmål: Hvornår og hvor blev han født?
A: Han blev født i Agrigento, Italien den 28. juni 1867.
Spørgsmål: Hvad vandt han Nobelprisen for?
Svar: Han vandt Nobelprisen i litteratur i 1934 for sin "dristige og strålende fornyelse af dramaet og scenen".
Spørgsmål: Hvor mange værker skabte han?
Svar: Han skabte romaner, hundredvis af noveller og omkring 40 skuespil.
Spørgsmål: Var nogle af hans værker skrevet på siciliansk?
Svar: Ja, nogle af hans værker blev skrevet på siciliansk.
Spørgsmål: Ses Pirandellos værker som en forløber for det absurde teater?
Svar: Ja, hans tragiske farcer ses ofte som forløbere for det absurde teater.
Spørgsmål: Hvornår døde Luigi Pirandello?
Svar: Han døde den 10. december 1936 i Rom.
Søge