Præsidentvalget i USA i 2020 fandt sted den 3. november 2020. Joe Biden, den demokratiske kandidat og tidligere vicepræsident i USA, vandt valget. Han besejrede sin republikanske modstander Donald Trump, som på det tidspunkt var USA's 45. præsident.

Vælgerne valgte præsidentvalgmænd, som derefter stemte den 14. december 2020 for enten at vælge en ny præsident og vicepræsident eller genvælge de siddende præsidenter. Den 7. november vandt Biden valget og blev USA's valgte præsident.

Donald Trump, den 45. præsident, indledte en kampagne for at blive præsident i fire år mere i de republikanske primærvalg. Flere statslige republikanske partiorganisationer aflyste deres primærvalg i et tegn på støtte til hans kandidatur. Han blev den formodede kandidat i marts 2020.

27 store kandidater indledte kampagner om den demokratiske nominering. Det var det største antal kandidater for noget politisk parti i moderne amerikansk politik. I april 2020 blev den tidligere vicepræsident Joe Biden den formodede kandidat efter at have slået senator Bernie Sanders. I august 2020 valgte Biden den amerikanske senator og tidligere 2020-kandidat Kamala Harris som sin kandidatkollega.

Nogle af valgets emner omfattede virkningen af den igangværende COVID-19-pandemi, som dræbte over 220.000 amerikanere på tidspunktet for valget, protesterne som reaktion på mordet på George Floyd og andre sorte amerikanere, højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død og udnævnelsen af Amy Coney Barrett samt Affordable Care Act, hvor Biden ønskede at beskytte og udvide den, mens Trump pressede på for at afskaffe den.

Efter valget anlagde Donald Trump over 40 retssager mod stater og politikere i et forsøg på at ændre valgresultatet. Ifølge søgsmålene var valget ikke retfærdigt. Næsten alle søgsmålene mislykkedes i retten, fordi Trump ikke kunne bevise det, han sagde. I nogle stater blev stemmerne talt op igen, hvilket stadig viste, at Biden vandt. Efter at valgmændene havde stemt for Biden den 14. december, forsøgte Trump på andre måder at omstøde valgresultatet. Da valgmændenes stemmer blev talt op i Kongressen den 6.-7. januar, stemte nogle republikanere for ikke at tælle stemmer fra visse stater.

Biden blev indsat den 20. januar 2021 ved middagstid, da han aflagde ed.

Udvidet baggrund og valgresultat

Valget i 2020 havde usædvanligt høj opmærksomhed og rekordstor deltagelse. Ud over de ovenstående nøgledatoer betyder forløbet:

  • Valgresultatet: Joe Biden vandt et flertal i valgmandskollegiet med 306 valgmandsstemmer mod 232 til Donald Trump. I det populære valg fik Biden flere millioner stemmer end Trump (Biden omkring 81 millioner, Trump omkring 74 millioner).
  • Høj deltagelse: Valgdeltagelsen var den højeste i over hundrede år i forhold til antallet af registrerede vælgere, blandt andet fordi pandemien ændrede mulighederne for at stemme per post og ved tidlig afstemning.
  • Svingstater: Afgørende stater inkluderede Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Arizona, Georgia og Nevada, hvor tætte marginer gjorde dem til fokus for både kampagner og efterfølgende juridiske tvister.

Primærårsager til uenighed og reaktioner

Flere faktorer gjorde valget kontroversielt:

  • Poststemmer og tidlig afstemning: På grund af COVID-19 blev millionvis af stemmer afgivet per post eller ved tidlig afstemning. Tællingen af poststemmer fortsatte i nogle stater flere dage efter valgdagen, hvilket bidrog til spændingen omkring resultaterne.
  • Offentlig myndigheders vurdering: En række statslige valg- og sikkerhedstjenester, herunder Cybersecurity and Infrastructure Security Agency (CISA), udtalte, at 2020-valget var sikkert og uden tegn på udbredt valgsvindel, der kunne have ændret resultatet. Også justitsministeriet under den daværende administration fandt ikke beviser for svindel i et omfang, der ændrede udfaldet.
  • Retssager og omstødelsesforsøg: Trumps kampagne og tilknyttede advokater førte talrige retssager og påstande om uregelmæssigheder. De fleste blev afvist af både lavere retter og højesteret, ofte fordi anklagerne manglede dokumentation eller juridisk grundlag.

Den 6. januar 2021 og certificering

Da Kongressen skulle certificere valgmandsstemmerne den 6. januar 2021, førte forsøg på at afvise stemmer fra enkelte stater til en ekstraordinær politisk konflikt. Samme dag kulminerede spændingerne i en voldelig indtrængen i Capitol-bygningen, hvilket forsinkede certificeringen og førte til større sikkerheds- og retlige konsekvenser for deltagere i stormløbet. Trods forstyrrelserne fortsatte Kongressen og certificerede endeligt resultatet natten mellem 6. og 7. januar.

Efterspil og politiske konsekvenser

Konsekvenserne af valget rakte ud over, hvem der blev præsident:

  • Institutionel tillid: Valgstriden førte til debatter om tilliden til valgprocessen, rollefordelingen mellem stater og føderale myndigheder, samt om spredning af misinformation.
  • Politisk polarisering: Uenighederne omkring valget forstærkede politisk polarisering og påvirkede efterfølgende lovgivnings- og kommunikationsstrategier hos begge partier.
  • Politisk handling fra Biden-administrationen: Efter indsættelsen satte præsident Biden fokus på COVID-19-håndtering, økonomisk støttepakke, klimapolitik (herunder genindtræden i Paris-aftalen) og administrative ændringer for at rulle flere politikker tilbage fra Trump-administrationen.
  • Retlige efterspil: Flere af de enkelte retssager og efterforskninger omkring begivenhederne i kølvandet på valget førte til anklager, retsprocesser og interne undersøgelser, herunder efterforskning af deltagere i Capitol-hændelserne.

Betydningen af Kamala Harris' kandidatur

Valget var også historisk, idet Kamala Harris blev den første kvinde, første sort-amerikaner og første person med sydasiatiske rødder, som indtog posten som vicepræsident. Hendes udnævnelse blev fremhævet som et symbol på partiets ønske om større repræsentation og mangfoldighed.

Afsluttende perspektiv

Præsidentvalget i 2020 var bemærkelsesværdigt for sin høje deltagelse, de ekstraordinære omstændigheder under en pandemi og de efterfølgende bestræbelser på at anfægte resultatet. Selvom mange konflikter blev løst gennem retssystemet og statslige certificeringsprocesser, efterlod forløbet dybe spor i amerikansk politik og offentlig debat omkring valgstyring, tillid og desinformation. Diskussionerne om valgtiltag, valgsikkerhed og valglovgivning fortsatte i årene efter valget i både føderale og delstatslige fora.