Kirsten Gillibrand, den yngre senator fra New York, begyndte officielt sin præsidentkampagne den 17. marts 2019 med en bekendtgørelse i Troy, New York,. Hun afsluttede kampagnen den 28. august 2019 efter ikke at have kvalificeret sig til den tredje runde af de demokratiske primærdebatter.

Baggrund og annoncering

I januar 2019 meddelte Gillibrand, at hun ville oprette en undersøgelseskomité for at overveje et kandidatur til den demokratiske nominering ved præsidentvalget i USA i 2020. Hun gjorde denne første officielle offentliggørelse den 15. januar 2019 under en optræden i The Late Show with Stephen Colbert. Den 17. marts 2019 lagde hun en kort video på Twitter og holdt en lanceringsbegivenhed i Troy, hvor hun formelt erklærede sit kandidatur.

Kampagnestruktur og finansiering

Finansiering: Kampagnen valgte en politik om at acceptere bidrag fra enkeltpersoner og at afvise donationer fra partipolitiske aktionskomitéer (PACs), hvilket hun også fremhævede som en del af sin fortælling om reform af valgkampfinansiering. Hun samlede midler primært gennem individuelle småbidrag og traditionelle fundraising-arrangementer.

Politiske prioriteringer

Gillibrand profilerede sig som en progressiv stemme med vægt på sociale spørgsmål og kvinders rettigheder. Nogle af hendes gennemgående temaer var:

  • Bekæmpelse af seksuel chikane og overgreb: Som senator havde hun markeret sig i arbejdet for at ændre institutionelle håndteringer af overgreb og sikre ofres rettigheder.
  • Arbejds- og familiepolitik: Fokus på betalt familieorlov, børnepasning og støtte til arbejdende familier.
  • Våbenlovgivning: Hendes holdning til våben kontrol ændrede sig markant efter skoleskyderiet i 2012. Hun gik længere imod lobbying fra den våbenvenlige organisation og kritiserede organisationens indflydelse i offentligheden — blandt andet overfor dem i et offentligt opslag på Twitter. Gillibrand beskrev masseskyderier som en national nødsituation, som krævede føderal handling.
  • Sundhed og økonomisk retfærdighed: Hun talte for udvidet dækning, lavere medicinomkostninger og tiltænkte politikker rettet mod ulighed.

Debatter, meningsmålinger og tilbagegang

Kampagnen havde svært ved at få bred national opbakning i et felt med mange kandidater. For at kvalificere sig til senere debatrunder krævede Det Demokratiske Parti både minimumskrav til meningsmålinger og et vist antal individuelle donationer. Gillibrand nåede ikke de nødvendige meningsmålingsniveauer for den tredje debat, og uden et markant stemmetal i nationale meningsmålinger valgte hun at afbryde sit kandidatur den 28. august 2019. Hun begrundede beslutningen med ønsket om at undgå at trække stemmer fra andre progressive kandidater og for at fokusere sin tid tilbage i Senatet.

Afslutning og eftermæle

Efter tilbagetrækningen fra præsidentløbet vendte Gillibrand tilbage til sit arbejde i Senatet, hvor hun fortsatte med at fremme de sager, der havde præget hendes kampagne: kvinders rettigheder, reform af militæret og kongressens håndtering af overgreb, strengere våbenlovgivning og støtte til familier. Hun forblev en aktiv stemme i det demokratiske parti og i den nationale debat om de emner, hun havde sat på dagsordenen under sit kandidatur.