Benedict Biscop

Livet

Benedict Biscop blev født omkring 627. Han stammede fra en adelig familie af Northumbrian Angles. Som ung mand var han medlem af hoffet hos kong Oswiu af Northumbria, mens han endnu var ung. Han var en rig adelsmand, der havde en god del politisk magt. Da han var 25 år gammel, opgav han sit verdslige liv, sit ægteskab og sin familie og besluttede sig for at gå ind i kirken. I 653 tog han på pilgrimsrejse til Rom. Han rejste sammen med Wilfrid, som senere blev biskop af York. Han vendte hjem kort efter. Han foretog endnu en rejse til Rom i 664 og blev der i ca. to måneder. Derefter trak han sig tilbage til øen Lérins og blev munk der. Efter to år indvilligede han i at vejlede Theodore, den nye ærkebiskop af Canterbury, fra Rom til England. Ved ankomsten til Canterbury blev Benedikt abbed af St Augustine's Abbey (også kaldet klosteret St Peter and St Paul, Canterbury). Han foretog også en rejse til Vienne for at erhverve en samling bøger. Biscop foretog en fjerde rejse for at erhverve flere bøger i 679.

I 674 byggede Biscop et kloster kendt som Monkwearmouth. Ecgfrith, konge af Northumbria, gav ham halvtreds heder jord ved floden Wear's udmunding. Klosteret blev viet til Sankt Peter og kom til at hedde St. Peter's at Monkwearmouth. Benedikt ønskede, at hans kloster skulle være et center for både lærdom og religion. Benedikt brugte frankiske stenhuggere, som han bragte over til England, til at bygge klosteret. Monkwearmouth var den første (og Jarrow den anden) kirkebygning, der blev bygget af sten i England. Benedictus hentede også glasmagere fra Frankien til at udstyre vinduerne i kirken og kapellerne med fine glasmalerier. De etablerede et glasværksted der i Monkwearwolf. I løbet af et år var klostret færdigt. I 678 fritog et brev fra pave Agatho klosteret for ekstern kontrol. Benedikt fik alt inventar, hellige fartøjer, udsmykninger og gevandter. Nogle fandt han lokalt, mens andre købte han i Francia og Rom. I 680 foretog Benedikt endnu en rejse til Rom. Denne gang var det for at eskortere et nyt medlem af hans kloster tilbage til England. Det var abbed John, ærke-kantor og abbed af Saint Martin-klosteret. Han skulle være deres instruktør i alle sangene for kirkeåret. Disse blev undervist præcis som de blev sunget i Peterskirken i Rom.

I 682 gav kong Ecgfrith Benedikt yderligere fyrre heder jord til et andet kloster. Det skulle ligge ved udmundingen af floden Trent ved Jarrow. Glasmalerierne til Jarrow kom fra det samme klosterværksted i Monkwearmouth. Indvielsesceremonien for Jarrow-klosteret blev afholdt den 23. april 685. Opkaldt efter Sankt Paul, da søsterklosteret var færdigt, udpegede Benedikt Ceolfrith til abbed. Bede, som var omkring ti år gammel på det tidspunkt, var en af de munke, der fulgte med ham.

For at undgå jalousi mellem de to huse gjorde Benedikt bevidst de to huse afhængige af hinanden. På den måde kunne de behandles som et enkelt kloster. Han besluttede også, at der kun skulle være én abbed til at styre begge huse. Benedikt selv var den første abbed af Monkwearmouth-Jarrow og forblev abbed i seksten år. Monkwearmouth og Jarrow husede tilsammen omkring 600 munke.

Bede kommenterede Benedict Biscop's karakter. Benedict var beskeden og ubesværet. Han gik til sine daglige opgaver på samme måde som abbed af sine tvillingeklostre, som han havde gjort som munk. Han kunne godt lide at deltage i de andre munkes opgaver, hvad enten det var i køkkenet eller ved at tærske korn. Han nød at arbejde i bageriet lige så meget som at arbejde i haverne. Som mester var han blid og venlig, når det gjaldt om at holde orden blandt de andre munke. Han tog alle sine måltider sammen med de andre munke og spiste det, de spiste. Benedikt sov i den samme lille celle som alle andre munke. Da han lå døende bad han om at få alle munkene til at samles omkring sig, så han kunne sige farvel. Han døde den 7. marts 685. Hans assistent Ceolfrith afløste Benedikt som abbed for begge klostre.