Stonehenge | forhistorisk verdensarvsted med megalitter
Stonehenge er et forhistorisk verdensarvsområde med megalitter 13 km nord for Salisbury i Wiltshire, England. Den blev bygget mellem 3100 f.Kr. og 1550 f.Kr. og var i brug indtil bronzealderen. Monumentet består af en henge, med stående sten i cirkler. Det er sandsynligvis det vigtigste forhistoriske monument i hele Storbritannien, og det har tiltrukket besøgende fra meget tidlig tid.
Plan af Stonehenge i 2004. Trilithon-stolperne er udeladt af hensyn til overskueligheden. Huller, der ikke længere eller aldrig har indeholdt sten, er vist som åbne cirkler. Sten, der er synlige i dag, er vist med farvet farve.
Stonehenge
Sommersolhverv: besøgende er normalt ikke tilladt så tæt på!
Opførelse af Stonehenge
Stonehenge blev bygget i tre etaper. Det meste af byggeriet fandt sted mellem 2640 og 2480 f.Kr.
Den første fase begyndte omkring 3100 f.Kr. I denne fase gravede folk en cirkulær grøft og en ring af 56 gruber, kendt som Aubrey Holes.
Den anden fase begyndte omkring 2100 f.Kr. I denne fase hentede Stonehenge-byggerne enorme stenpiller fra det sydvestlige Wales og opstillede dem i koncentriske cirkler omkring stedets centrum. Denne dobbeltcirkel blev aldrig færdiggjort, og den blev afmonteret i løbet af den tredje byggeperiode.
Den sidste fase sluttede sandsynligvis før 1500 f.Kr. I løbet af denne periode blev monumentet ombygget. Dets bygherrer rejste en cirkel af 30 opretstående sten, der hver vejede op til 50 tons, og som blev dækket af en ring af stenlister. Disse omsluttede en hesteskoformet formation bestående af fem par opretstående sten, som hver især var dækket af en stenlister.
Ved hjælp af DNA-analyser har forskere fundet ud af, at Stonehenge-byggerne stammer fra det moderne Tyrkiet.
Historie
Bluestones
Den første stencirkel var et sæt "blåsten". Disse sten er lavet af dolerit, en magmatisk bjergart.
Stonehenge-byggerne gravede huller, der kunne rumme op til 80 stående sten (vist i blåt på planen). Kun 43 af disse kan spores i dag.
Der er flere teorier om, hvordan disse blåsten er kommet til Stonehenge. Ifølge teorien om menneskelig transport over lange afstande bragte Stonehenge-byggerne blåstenene fra Preseli Hills i det nuværende Pembrokeshire i Wales - 260 km fra Stonehenge. I 2011 blev der opdaget et stenbrud med blåsten fra megalittiden ved Craig Rhos-y-felin nær Crymych i Pembrokeshire. Dette understøttede teorien om menneskelig transport over lange afstande.
En anden teori er, at gletsjeren fra Det Irske Hav bragte stenene tæt på Stonehenge. Der er dog ingen beviser for istidsaflejringer i det sydlige Midtengland. Derfor har denne teori mindre støtte end teorien om menneskelig transport over lange afstande.
Sarsen sten
Senere, omkring 2400 f.Kr., bragte Stonehenge-byggerne tredive enorme grå sarsen-sten (sandstensblokke) til stedet. De "tilvirkede" (bearbejdede) stenene og gav dem morse- og tenonforbindelser. De opstillede disse sten i en cirkel med en diameter på 33 meter og en ring af 30 sten med overliggere på toppen. De satte stolperne sammen ved hjælp af en anden træbearbejdningsmetode, nemlig tunge- og notforbindelse. De opstillede de resterende blåsten i en indre cirkel. Hver enkelt sten var ca. 4,1 meter høj og 2,1 meter bred og vejede ca. 25 tons.
Stenene kan stamme fra et stenbrud ca. 40 km nord for Stonehenge på Marlborough Downs. Det er også muligt, at de blev indsamlet fra et "kuld" af sarsensten på kridtbakkerne, som ligger tættere på. Det moderne Stonehenge består udelukkende af originale sten (hvoraf nogle er blevet erstattet i oprejst stilling).
Nærliggende steder
Der er også adskillige gravsteder og mange gravhøje i nærheden.
Stonehenge har imidlertid en række satellitstrukturer, som er en del af det "rituelle landskab":
- Bluehenge/Bluestonehenge: en ny opdagelse, en mil mod sydøst.
- Durrington Walls: en neolitisk bebyggelse to miles nordøst for Stonehenge.
- Normanton Down Barrows: en gravplads fra bondestenalderen og bronzealderen.
- Stonehenge Avenue: fører to miles fra Stonehenge til Bluehenge ved floden Avon.
- Stonehenge Cursus: det største monument i området, som ikke er let synligt på jorden.
- Woodhenge: fundet i 1925 ved en luftundersøgelse. Den havde en henge og en træcirkel.
Funktion
Ingen ved, hvem der byggede Stonehenge, eller hvorfor de byggede det. Ved sommersolhverv står solopgangen på linje med nogle af stenene på en særlig måde. Det tyder på, at stenene kan fungere som en kalender. I Egypten og Sydamerika findes lignende gamle bygninger. De viser også tidspunktet for solhverv.
Nogle forskere mener, at de tidlige mennesker var i stand til at forudsige sol- og måneformørkelser ud fra deres positioner i forhold til stenmonumentet. Stedet kan have fungeret som et observatorium, hvor tidlige ritualer eller religiøse ceremonier fandt sted på bestemte dage på året.
Selve Stonehenge ejes af staten og forvaltes af English Heritage. Det omkringliggende land er ejet af National Trust.
Verdensarvsområdet omfatter Avebury og Stonhenge sammen, selv om de er helt forskellige.
Relaterede sider
- Liste over verdensarvssteder i Det Forenede Kongerige
- Stonehenge, Avebury og beslægtede steder
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Stonehenge?
A: Stonehenge er et forhistorisk verdensarvsområde med megalitter, der ligger otte miles nord for Salisbury i Wiltshire, England.
Q: Hvornår blev Stonehenge bygget?
Svar: Stonehenge blev bygget mellem 3100 f.Kr. og 1550 f.Kr.
Spørgsmål: Hvor længe blev det brugt?
Svar: Stonehenge var i brug indtil bronzealderen.
Spørgsmål: Hvad består monumentet af?
A: Monumentet består af en henge med stående sten arrangeret i cirkler.
Spørgsmål: Er det et vigtigt sted?
A: Ja, det er sandsynligvis det vigtigste forhistoriske monument i Storbritannien.
Spørgsmål: Har det tiltrukket besøgende i tidens løb?
A: Ja, Stonehenge har tiltrukket besøgende fra meget tidlig tid.
Spørgsmål: Hvor ligger Stonehenge?
A: Stonehenge ligger 13 km nord for Salisbury i Wiltshire i England.
