Artemistemplet (græsk: Ἀρτεμίσιον, Artemision, latin: Artemisium), også kendt som Artemision, var et tempel dedikeret til gudinden Artemis (eller Cynthia). Det blev færdiggjort omkring 350 f.Kr. i Efesos (i det nuværende Tyrkiet) under det akemenidiske dynasti i det persiske imperium. Der er kun ruiner af templet tilbage. Det var et af de syv vidundere i den antikke verden.

Historisk baggrund

Artemistemplet i Efesos var centrum for en kult, der har rødder tilbage til førgræske religioner i Lilleasien. Stedet som et helligdom kan dokumenteres tidligt, men selve templets bygningshistorie omfatter flere faser: tidligere, enklere bygninger blev ombygget og udvidet gennem århundrederne, indtil en storslået marmorkonstruktion opnåede ry som et af antikkens allerstørste templer. Templet spillede en central rolle i byen Efesos både religiøst, økonomisk og socialt.

Arkitektur og udformning

  • Størrelse: Det klassiske Artemistemplet var usædvanligt stort for sin tid. Ifølge antikke kilder havde templet mål på størrelsesorden flere titalls meter i begge retninger, og dets monumentale skala gjorde det synligt langt fra.
  • Søjler og stil: Templet er ofte beskrevet som en peristylbygning med rækker af søjler rundt om cellaen. Søjlerne var udført i ionisk eller korintisk inspireret stil i senere ombygninger og kunne være meget høje — antikke beretninger nævner søjler i størrelsesorden op mod ca. 18 meter.
  • Kultbillede: I templets indre stod et kultbillede af Artemis i en lokal, anatolsk fremstilling. Kultbilledet blev betragtet som helligt og omgivet af rige gaver og votiver fra pilgrimme.

Kult og betydning

Artemis i Efesos adskilte sig fra den klassiske græske jagtgudinde ved at være forbundet med frugtbarhed, naturens kraft og byens velstand. Templet fungerede som centrum for religiøse fester, processioner og pilgrimsvæsen. Mange besøgende bragte votivgaver, som bidrog til tempeløkonomien og til byens status som religiøst centrum i regionen.

Ødelæggelser og genopbygninger

Templet blev udsat for adskillige skader gennem historien. En af de mest berømte hændelser var den bevidst påsatte brand i 356 f.Kr., begået af en mand ved navn Herostratus, som ville opnå berømmelse ved at ødelægge templet. Denne handling er nævnt af samtidige kilder. Efterfølgende blev templet genopbygget, og det kom til at fremstå i flere monumentale versioner gennem hellenistisk og romersk tid. I løbet af de følgende århundreder forfaldt bygningen gradvist og blev plundret for byggematerialer.

Arkæologi og bevarelse

De fleste rester af Artemistemplet findes i dag som fundamentsrester og enkelte søjlesække på stedet nær den moderne by Selçuk i Tyrkiet. Arkæologiske udgravninger fra 1800-tallet og fremefter har afdækket spor af flere byggefaser samt mange sculpturelementer og votiver. Et antal fund fra fundene findes i museer, herunder genstande som relieffer og skulpturfragmenter, der hjælper med at belyse tempellets udsmykning og betydning.

Arven efter templet

Artemistemplet lever videre som et symbol på antikkens religiøse arkitektur og som et af de syv vidundere i den antikke verden. Selv i ruiner vidner fundamenter og fund om templets tidligere pragt og om den rolle, sådanne store helligdomme spillede i bystaternes identitet, religion og økonomi.